DI - Dansk Byggeri

Dansk Byggeri: Lad kommunerne planlægge lidt mere langsigtet

Del
De økonomiske vismænd sætter i deres efterårsrapport fokus på den lov, der sørger for, at staten, regionerne og kommunerne holder deres budgetter. Dansk Byggeri mener, at budgetloven, som den hedder, har været en stor gevinst for ansvarligheden i dansk økonomi og derfor skal fortsætte, men at den på et par områder kan gøres lidt mere smidig.

- Vi er enige med de økonomiske vismænd i, at budgetloven udgør en god ramme omkring den offentlige økonomi. Men vi foreslår, at man som et forsøg beregner eventuelle økonomiske sanktioner over for kommunerne over flere år, hvis de overskrider budgettet, i stedet for som nu hvert år. Det vil give kommunerne mulighed for at planlægge lidt mere langsigtet, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri lancerede på mødet i Det Økonomiske Råd endnu et forslag, som regeringen og Folketinget bør overveje, når den kommende klimalov skal udmøntes i konkret lovgivning.

- Hvis man skal komme i mål med at bringe udledningen af drivhusgasser ned med 70 procent i 2030, kan man friholde investeringer i energirenovering af de kommunale bygninger fra det stramme kommunale anlægsloft, sagde Dansk Byggeris adm. direktør på rådsmødet.

Generationsskifteskat er en ommer

Dansk Byggeri er fortsat uenig med vismændene i, at den lavere arveafgift på fem procent på familieejede virksomheder skal rulles tilbage til 15 procent.

- Principielt burde man sænke den generelle arveafgift til laveste fællesnævner på fem procent eller helt afskaffe den som i Sverige og Norge. Men når der i den kommende tid skal findes en pragmatisk løsning, bør den måde, man beregner værdien af virksomhederne, være så forudsigelig som mulig. Man kan dog aldrig finde den præcise markedsværdi for en virksomhed, der ikke bliver handlet. Derfor kan man lade sig inspirere af det forsigtighedsprincip, vi kender fra de kommende ejendomsvurderinger, hvor der kun betales skat af 80 procent af det beregnede skattegrundlag, siger Lars Storr-Hansen.

Byggeriet har nået toppen af opsvinget

De økonomiske vismænd har skruet ned for de økonomiske forventninger til væksten og beskæftigelsen, særligt fordi den internationale situation er blevet mere dyster og usikker.

- Dansk Byggeri vurderer, at opsvinget i byggeriet har toppet i denne omgang. Og vi er lidt mere pessimistiske end vismændene, når det gælder boliginvesteringerne i 2020. Dertil skal lægges, at anlægsbranchen står foran et markant dyk i aktiviteten på vej- og baneområdet. Så fremtidsudsigterne har bestemt set bedre ud end nu. Det haster med at få gang i forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

 
 
 

Kontakter

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, lsh@danskbyggeri.dk, telefon 41 19 33 04


Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye