DI - Dansk Byggeri

Dansk Byggeri hilser trepartsaftale velkommen

15.3.2020 13:51:34 CET | DI - Dansk Byggeri | Pressemeddelelse

Del
Trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er en god og tiltrængt hjælp til de danske virksomheder. Lønkompensation er nødvendig for både virksomheder og lønmodtagere, mener Dansk Byggeri.

- Vi er lige nu i en alvorlig situation, hvor usikkerheden for både arbejdsgivere og lønmodtagere er meget stor. Derfor er det nødvendigt at tage helt ekstraordinære midler i brug for at undgå panik. Dansk Byggeri er både glad og tilfreds med trepartsaftalen, der betyder, at virksomhederne kan få en delvis lønkompensation i en tre måneders periode i stedet for at være tvunget til at afskedige medarbejdere, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri betegner trepartsaftalen som et drastisk og et potentielt meget dyrt skridt for staten, og dermed for os alle sammen.

- Men det vil blive endnu dyrere, hvis samfundsøkonomien bliver tvunget i knæ på grund af den store usikkerhed og manglende efterspørgsel, siger Lars Storr-Hansen.

Behov for yderligere branchespecifikke tiltag i den kommende tid

Dansk Byggeri roser regeringen for at følge situationen på arbejdsmarkedet nøje. De hjælpepakker, der er vedtaget senest med aftalen mellem arbejdsmarkedets parter, bør suppleres med flere.

- For Dansk Byggeris medlemsvirksomheder er det vigtigt, at de offentlige bygherrer sørger for, at byggeledelsens tilsyn fortsætter, så man i alle de tilfælde, hvor det er muligt, kan forhindre, at bygge- og anlægsopgaverne bliver stoppet i utide på grund af manglende tilsyn. Det er væsentligt for, at vi ikke kommer til at se store bølger af hjemsendelser i bygge- og anlægsbranchen, siger Dansk Byggeris adm. direktør.

Dansk Byggeri frygter også, at entreprenører og håndværksmestre risikerer at komme i klemme, hvis de ikke kan få byggerier eller anlæg færdige til tiden på grund af coronavirussen.

- Da der er tale om en helt ekstraordinær situation, vil jeg opfordre parterne i bygge- og anlægsbranchen til at finde ordentlige og mindelige løsninger, så entreprenører og håndværksmestre undgår unødige sanktioner i de tilfælde, hvor byggerier eller anlægsprojekter bliver forsinkede, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Husk de små virksomheder

De helt små enkeltmandsvirksomheder uden ansatte risikerer også at komme i klemme, hvis de mister ordrer og arbejde på grund af coronavirussen.

- Enkeltmandsvirksomheder er endnu ikke er omfattet af de hjælpepakker, der er vedtaget. Derfor er vi er meget tilfredse med, at statsminister Mette Frederiksen stillede i udsigt, at man senere vil se på de særlige problemer, helt små virksomheder har, siger Lars Storr-Hansen.

 
 
 
 

Kontakter

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, lsh@danskbyggeri.dk, telefon 41 19 33 04
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye