DI - Dansk Byggeri

Dansk Byggeri Bornholm får ny regionskonsulent

Del

Anders Hjorth Jensen er ny regionskonsulent for Dansk Byggeri Bornholm. Han ser frem til samarbejdet med regionskommunen, Business Center Bornholm og andre aktører på øen. Der venter os mange udfordringer, som vi skal løse i fællesskab, lyder det fra den nye regionskonsulent.

De lidt over 50 lokale bygge- og anlægsvirksomheder på Bornholm har fået ny regionskonsulent. Fremover vil det være Anders Hjorth Jensen, som virksomhederne skal henvende sig til, og som kommuner, erhvervsråd og uddannelsessteder skal samarbejde med.

- Jeg ser frem til at møde både de lokale virksomheder og de mange aktører i regionskommunen, på erhvervsskolerne, i folkeskolerne, businesscenteret og mange andre, der hver dag gør en stor indsats i forhold til blandt andet at gøre Bornholm til et godt sted at drive virksomhed, siger den nye regionskonsulent for Dansk Byggeri Bornholm Anders Hjorth Jensen og tilføjer:

- Vi har en stor opgave i forhold til både at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og få flere kvinder til at vælge en fremtid i branchen. Både folkeskoler og Campus Bornholm gør en stor indsats her, og jeg glæder mig til at samarbejde med dem.

Anders Hjorth Jensen har i en årrække været branchechef for Gulvbranchen i Dansk Byggeri, så han kender både bygge- og anlægsbranchen og flere af de lokale virksomheder.

- Lige nu og her har coronakrisen ramt store som små virksomheder overalt i samfundet, og desværre kommer den situation nok til at præge vores samarbejde et godt stykke ud i fremtiden. Regionskommunen har heldigvis vist, at den gerne vil hjælpe virksomhederne med at holde fast i de ansatte ved at fremrykke betalinger og byggeprojekter. Det vil uden tvivl gøre en stor forskel på den lange bane, siger Anders Hjorth Jensen, Dansk Byggeri Bornholm.

 
 
 

Kontakter

Regionskonsulent for Dansk Byggeri Bornholm Anders Hjorth Jensen, telefon 27 13 49 89
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Billeder

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

72 16 00 00http://Danskbyggeri.dk

 

 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Vesthimmerland investerer over dobbelt så meget som Brønderslev28.10.2020 05:00:00 CETPressemeddelelse

Mens Vesthimmerland og Thisted har investeret i omegnen af 3.000 kr. pr. indbygger i renovering og nybyggeri af f.eks. børnehaver, plejehjem og ny asfalt, så har Brønderslev og Frederikshavn kun brugt godt 1.200 kr. pr. indbygger. Nordjylland er den landsdel, hvor kommunerne i gennemsnit investerer mindst pr. indbygger i byggeri, renovering og anlæg, viser nye tal. Det er godt at være fornuftig, men skoler, sportshaller og veje må ikke forfalde, mener DI Dansk Byggeri Nordjylland.