DI - Dansk Byggeri

Dansk Byggeri bakker op om vismændenes rapport

Del
Dansk Byggeri er enig med de økonomiske vismænd i, at investeringer i transport og infrastruktur generelt hæver produktiviteten, fordi bedre infrastruktur binder virksomheder og medarbejdere bedre sammen. I dagens rapport fra Det økonomiske Råd bliver coronakrisen også kommenteret, og Dansk Byggeri mener, ligesom de økonomiske vismænd, at det er afgørende med kraftfulde tiltag, der kan holde hånden under økonomien i forbindelse med krisen.

De økonomiske vismænd stiller i deres årlige produktivitetsrapport skarpt på investeringer i infrastrukturen, hvor de blandt andet har regnet sig frem til betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved østjyske motorveje.

Dansk Byggeri hæfter sig også ved, at de økonomiske vismænd konkluderer, at de traditionelle analyser af infrastruktur, fx i Transportministeriet, ser for snævert på investeringen og dermed overser nogle yderligere gevinster, eksempelvis i forhold til at infrastrukturen binder arbejde og bopæl tættere sammen.

 Motorvej mellem Vejle, Horsens, Århus og Ålborg skaber vækst

 Ifølge Det økonomiske Råds formandskab har der i 2010-2019 i gennemsnit været en årlig vækst i produktiviteten på 1,7 procent i de private byerhverv. Og vismændene konkluderer, at især industriens produktivitet betyder, at Danmark ligger godt i en international sammenligning. Men det er temakapitlet om investeringer i infrastruktur, der tiltrækker størst opmærksomhed hos Dansk Byggeri.

- Vismændene konkluderer, at de østjyske motorvejsudvidelser i 1990´erne gavner samfundet under ét. Motorveje giver blandt andet et bedre match på arbejdsmarkedet. De skaber øget økonomisk aktivitet og flytter ikke bare rundt på væksten mellem landsdele, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri glæder sig over endnu et godt argument for investeringer i trafik og mener, at en fremrykning af allerede VVM-godkendte vejprojekter som fx Frederikssundsmotorvejen og Rønnede-Næstved bør være med i næste bølge af stimulanspakker.

- Det vil være med til at holde hjulene i gang i anlægsbranchen under coronakrisen, siger Lars Storr-Hansen.

Vigtigt med coronatiltag

Selvom der er tale om en produktivitetsrapport, bruger Det økonomiske Råds formandskab anledningen til også at kommentere på corona-situationen og andre aktuelle politiske emner.

- Vi er enige med vismændene i, at alt skal sættes ind for at mindske den dramatiske midlertidige styrtblødning i dansk økonomi. Også produktiviteten kan rammes af coronapandemien, hvis virksomhederne lider unødige tab af viden af specialiserede medarbejdere i forbindelse med fyringer fremfor midlertidig hjemsendelse, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

 
 

Kontakter

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, lsh@danskbyggeri.dk, telefon 41 19 33 04


Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye