Fuse Communication ApS

Dansk bureau bliver del af nordisk performance marketing koncern

Del

Det er det succesfulde københavnske performance marketing bureau Densou, der bliver en del af Collaboration Art-koncernen. Målet er at styrke kunderne i både Danmark og resten af Norden med et stærkt uafhængig netværk af bureauer.

Performance marketing er fortsat den hurtigst voksende disciplin inden for digital markedsføring og Collaboration Art konsoliderer som de første markedet for performance marketing i Europa med Spiltan Invest i ejerkredsen. Det er sjældent, at kapitalfonde investerer i performance marketing, men netop Spiltan Invest har stor erfaring med at opbygge succesfulde virksomheder og investere i adtech.  

”Vi er meget glade for at byde Densou velkommen i Collaboration Art-gruppen og ser stor værdi i at gå ind på endnu et marked i Norden og få endnu et førende bureau med høje ambitioner i vores team. Målet er at blive den mest respekterede performance gruppe i Europa og det arbejde, Densou udfører sammen med sine kunder og medarbejdere, er helt i tråd med vores ambition. Densou har en enormt flot kundeliste og rigtig dygtige talenter i organisationen, hvilket giver os ekstra ammunition i vores arbejde med at udvikle hele performance marketing-branchen med en kombination af forretningssans, professionalisme og teknologi,” siger Jonas Dahlquist, CEO i Collaboration Art. 

Collaboration Arts udtalte høje ambitioner og fremsynethed appellerede til Densou stifter, Anders Elley: 

”Densou er stiftet med et internationalt mindset og vi har altid haft både danske og internationale kunder. Når vi nu tager skridtet fuldt ud og bliver en del af et europæisk fællesskab, er det for at kunne skabe endnu større værdi for vores kunder. At blive en del af Collaboration Art åbner døren for både medarbejdere og kunder, fordi Densou også i fremtiden får adgang til den nyeste viden og ekspertise inden for performance marketing ikke alene i Norden, men hele Europa,” siger Anders Elley og fortsætter: 

”Da vi mødte Fredrik og Jonas på Collaboration Art, føltes det helt rigtigt. Vores personlige kemi var fra starten utrolig god og det blev altafgørende for os. Også fagligt var det mærkbart, at de har deres egen erfaring fra bureauverdenen og en dyb forståelse af vores marked. Det var præcis det, vi ledte efter til Densous fortsatte udvikling,” siger Anders Elley, administrerende direktør og grundlægger af Densou.

Nøgleord

Kontakter

Kontaktoplysninger

Jonas Dahlquist
CEO Collaboration Art
jonas@collaborationart.com
+46 70 87 87 817

Anders Elley
CEO Densou
anders@densou.dk
+45 20 73 90 69

Billeder

Information om Fuse Communication ApS

Fuse Communication ApS
Fuse Communication ApS
Grønningen 1
1270 København

29934456https://www.fusecommunication.dk/

Om Densou Createch Garage ApS:

Densou er stiftet i 2014 og har både danske og internationale kunder. Blandt kunderne tæller den britiske avis The Guardian, Danmarks største bilimportør Semler Gruppen, Forenet Kredit, der er hovedaktionær i Nykredit og Totalkredit, samt Codan Forsikring.

Om Collaboration Art: 

Stiftet i slutningen af 2021 af Jonas Dahlquist, Fredrik Sellgren og Spiltan Invest. Gruppen omfatter  allerede bureauerne GO MO Group, InnoSearch, Dot Sure, Web Guide Partner og Semway Norge AS.  Koncernen har en årlig omsætning på ca. 136 millioner danske kroner og har samlet set 160+ medarbejdere. 

Følg pressemeddelelser fra Fuse Communication ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fuse Communication ApS

Kokke-makkerpar og serieiværksætter overvældet: Nye økologiske kopnudler revet væk13.9.2022 13:40:33 CEST | Pressemeddelelse

Kokke-makkerparret Nikolaj Kirk & Mikkel Maarbjerg er gået sammen med serieiværksætter Jakob Langemark om at gentænke de traditionelle kopnudler i en vegansk, økologisk udgave med råvarer af høj kvalitet. Produktet hedder CLEAN NOODLES og teamets mission er, at alle skal have let adgang til et sundt og velsmagende måltid – også når det skal gå rigtig hurtigt. Få uger efter lancering, er de tæt på at melde 'Alt Udsolgt' - Nu har de sat turbo på produktionen for at kunne følge med salget.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum