Fuse Communication ApS

Forlaget Grønningen 1 annoncerer rekordresultat i presset marked

Del

Det uafhængige, danske forlag Grønningen 1 kan offentliggøre et rekordregnskab for 2023 med et overskud på 4,4 millioner kroner før skat. Resultatet markerer det fjerde overskudsår i træk for forlaget, der blev stiftet i 2019 af Marianne Kiertzner og Louise Dorthea Vind, og som siden 2020 har præsteret positive resultater, trods et tilsyneladende presset bogmarked.

Marianne Kiertzner og Louise Dorthea Vind. Ejere af Forlaget Grønningen 1.
Marianne Kiertzner og Louise Dorthea Vind. Ejere af Forlaget Grønningen 1. Pressefoto

"Vores resultater for 2023 bekræfter den styrke og det fortsatte potentiale, der ligger i den forretningsmodel, vi har valgt. Vi har bygget Grønningen 1 op med et meget mindre maskinrum end det, man traditionelt kender fra forlagsbranchen. Fra start har vi haft fokus på skarpe processer og gode relationer. Nu runder vi den første milepæl efter 5 år og vi er da utrolig stolte af den kommercielle gennemslagskraft, vi har opnået, og ikke mindst overskud på bundlinjen fra dag 1," udtaler Louise Dorthea Vind og Marianne Kiertzner, der begge ejer 35 procent af forlaget, mens Partners ApS ejer de resterende 30 procent.

Med kun fem ansatte har Grønningen 1 formået at producere et overskud, der skiller sig ud i bogbranchen. Blandt Grønningen 1’s succeser er blandt andet udgivelsen af bestsellere af forfattere som Nicklas Brendborg (Vanedyr og Gopler ældes baglæns) og Camilla Skov (Vegetarisk Hverdag), og forlaget har skabt en række andre store navne fra bunden. Med en udgivelsesportefølje på omkring 75 titler årligt, der spænder over flere genrer, fortsætter Grønningen 1 med en ambition om at sætte sit præg på bogmarkedet.

"Forlæggeri og købmandskab er ikke hinandens modsætninger. Det er i alles interesse, at bøger læses af mange – både i forfatternes, forlagets og samfundets generelt," siger ejerne i en fælles udtalelse, og annoncerer samtidig, at Grønningen 1 også forventer vækst i 2024.

Siden sin stiftelse har forlaget oplevet en støt økonomisk vækst; 0-resultat i 2020, 3,5 millioner kroner i 2021, 1 million kroner i 2022, som var et investeringsår, og nu 4,4 millioner kroner i 2023. Resultatet er opnået gennem stærke forfatterskaber og strategiske nyansættelser i løbet af 2022.

Kontakter

Billeder

Marianne Kiertzner og Louise Dorthea Vind. Ejere af Forlaget Grønningen 1.
Marianne Kiertzner og Louise Dorthea Vind. Ejere af Forlaget Grønningen 1.
Pressefoto
Download

Links

Om Grønningen 1

Grønningen 1 blev stiftet i 2019 og har siden opstarten vist sin evne til at drive en rentabel forlagsvirksomhed med et minimalt antal medarbejdere. Med en strategi, der fokuserer på kvalitet, innovation og  plads til nye litterære stemmer, har forlaget hurtigt etableret sig som en markant spiller på det danske bogmarked.

Følg pressemeddelelser fra Fuse Communication ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fuse Communication ApS

Waoo og TDC NET i stor aftale: Udvider dækningen på Sjælland i nyt partnerskab11.4.2024 13:04:15 CEST | Pressemeddelelse

Over en halv million husstande får nu mulighed for at vælge Waoo. En ny aftale med TDC NET, som bringer Waoo internet og TV fordelt i hele Danmark – med en overvægt i Hovedstadsregionen. Det betyder samtidig, at udfordreren Waoo runder 2,4 millioner husstande i hele landet. Det bringer branchens tredje største tv- og internetselskab tættere på dets mål om at blive landsdækkende.

Eivind Kolding bliver formand: Nyt kapitel for Franklys vækstambition29.2.2024 11:52:27 CET | Pressemeddelelse

Frankly har på kort tid etableret internationalt fodfæste, og som næste skridt etablerer virksomheden nu en professionel bestyrelse, der markerer endnu et vigtigt skridt i den internationale vækststrategi. Det er den tidligere CEO for Danske Bank og Mærsk Line, Eivind Kolding, der bliver bestyrelsesformand, mens Tine Kaspersen, CEO for Dinesen og tidligere COO for Bjarke Ingels Group, tiltræder som bestyrelsesmedlem. De skal sammen med partnerkredsen styrke Frankly i at accelerere positionen på det globale B2B-marked.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye