Dansk arkivformat til databaser anbefales af det amerikanske nationalarkiv
I sin nyeste oversigt over anbefalede arkivformater peger det amerikanske nationalarkiv på arkivformatet SIARD, som Rigsarkivet benytter til arkivering af databaser, og hvis seneste udgave Rigsarkivet er medskaber af. Det kan få betydning for den videre udvikling af SIARD til gavn for danske myndigheder.

Det er en vigtig aktør inden for arkivsektoren, der i sine nye anbefalinger peger på arkivformatet SIARD (Software Independent Archiving of Relational Databases). Når NARA (National Archives and Records Administration) i USA fremadrettet benytter SIARD, kan det få betydning for den samlede mængde af ressourcer og viden om aflevering, bevaring og genanvendelse af databaser i formatet SIARD - og det kan i sidste ende komme de danske myndigheder til gavn, når de skal aflevere til Rigsarkivet.
”Det er lidt af en milepæl, at NARA er kommet ombord - dels i forhold til at anvende SIARD formatet til digital arkivering af databaser og dels i forhold til udsigten til at få større opbakning til udvikling og forbedring af SIARD formatet på sigt. Hvis vi opnår større udbredelse af SIARD, kan det konkret medvirke til, at vi får bedre systemunderstøttelse og et bedre grundlag for at kunne genanvende data i fremtiden. Dermed forbedres grundlaget for både myndighedernes aflevering af data til Rigsarkivet og samfundets mulighed for at genanvende data,” udtaler Anders Raahauge, enhedschef i Rigsarkivet.
SIARD er skabt af det schweiziske forbundsarkiv og videreudviklet i et samarbejde mellem en række europæiske nationalarkiver herunder Rigsarkivet, som har været drivkraft på udvidelsen af de senere udgaver af SIARD, særligt vedr. eksterne data (SQL/MED) og skalering gennem segmentering.
Samarbejdet har været støttet af EU gennem deres eArchiving byggeblok og foregår i organisationen DILCIS Board, hvor det schweiziske forbundsarkiv og Rigsarkivet står i spidsen for vedligeholdelse og udvikling af SIARD formatet. Med NARAs anbefaling af SIARD er der lavet en ny erfaringsgruppe, hvor NARA på kort tid er blevet en af de drivende kræfter.
Faktaboks:
- SIARD er en formatspecifikation for bevaringen af relationelle databaser.
- Rigsarkivet var medskaber af den seneste udgave 2.2 af SIARD, der udkom i 2021.
- Rigsarkivet arkiverer data med genanvendelsespotentiale fra danske myndigheder.
- Rigsarkivet har anvendt SIARD i en dansk variant siden 2010.
Læs mere:
NARA preferred file formats for structured data
OPF International Comparison of Recommended File Formats
DILCIS Board - SIARD
Yderligere oplysninger:
Pressekontakt: Julie Avery, jav@sa.dk, tlf. 41 71 42 71.
Nøgleord
Billeder
Information om Rigsarkivet
Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir og 300 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.
Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Cubakrisen 60 år: Atomtruslen var helt ude i første række!31.10.2022 15:59:16 CET | Pressemeddelelse
Afklassificerede dokumenter fra Cuba-krisen viser, at Forsvarets Efterretningstjenestes overvågning for 60 år siden bidrog med vital information til at deeskalere en højspændt krisesituation under Den Kolde Krig. Tidligere fortrolige dokumenter i Rigsarkivet kan i dag læses af alle og kaster lys over de hemmelige overvågningsmetoder, brugen af data og et højt klassificeret X-telegram.
Engang stod vi i Europas forgård – i dag kan Danmark fejre Guldbryllup med Det Europæiske Fællesskab30.9.2022 17:17:48 CEST | Pressemeddelelse
For 50 år siden underskrev Danmark slutakten til Det Europæiske Fællesskab. Nu overleverer Rigsarkivet nøglen til forståelse af den danske kurs og den lange, snørklede rejse mod optagelse i Fællesskabet. Dokumenter der tidligere har været fortrolige, analyser, notater og forhandlinger fra ministre og embedsmænd, er i dag frit tilgængelige online.
Frit slag: Vold mod kvinder blev ikke straffet30.9.2022 11:52:42 CEST | Pressemeddelelse
Den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark i perioden 1945-1970 viser, at det i praksis stort set var straffrit at slå sin kone. Forsker i Rigsarkivet har undersøgt politiets praksis omkring vold mod kvinder i hjemmet.
Rigsarkivet optimerer brugerrejser og veje til dataanvendelse15.8.2022 10:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver lettere at finde frem til og benytte Rigsarkivets mange digitale tilbud om dataanvendelse med lanceringen af Rigsarkivets nye hjemmeside den 15. august. Her introduceres en ny webstruktur med bedre serviceflows, optimerede brugerrejser og tydeligere indgange for arkivets forskellige brugere.
300 år gamle skibsjournaler skal klæde os på til fremtidens klima27.6.2022 09:02:21 CEST | Pressemeddelelse
Skibsjournaler med millioner af vejrobservationer fra århundreders sejlads under dansk flag, logbøger og gulnede flaskeposter med vejrregistreringer udgør en vigtig brik i fremtidens klimaforskning. De historiske vejrobservationer er aldrig anvendt før og kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer. Nyt projekt stiller de enestående klimadata til rådighed for dansk og international klimaforskning og for offentligheden. Projektet er muliggjort ved en bevilling på 14,25 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum