Danmarkspremiere på supermarked med bæredygtige varer
9.12.2020 15:21:03 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Torsdag den 10. december åbner supermarkedet Wefood Vejle med overskudsfødevarer, genbrug og tekstil. Supermarkedet er det første af sin slags i Danmark og har til formål at gavne både forbrugere, klimaet og verdens fattigste.
Folkekirkens Nødhjælps øvrige Wefood-butikker sælger fødevarer, som almindelige supermarkeder ofte kasserer, men som ingenting fejler.
Med Wefood Vejle går Folkekirkens Nødhjælp skridtet videre, og udvider butikken med genbrug og ubrugte tekstiler, som ikke længere er i kollektion, eller som ikke kan sælges.
Wefood Vejle er støttet af Salling Fondene og får blandet andet varer fra føtex, nemlig.com, Mikkeller og Dr. Oetker. Butikken er drevet af frivillige, og overskuddet går til at bekæmpe sult og sikre bedre vilkår for verdens fattigste.
”Vi er utroligt stolte over at kunne åbne Danmarks første supermarked med et bredt udsnit fødevarer, genbrug, tøj og sko, der fremmer en mere bæredygtig levevis hos danskerne. Det gør vi sammen med vores mere end 80 leverandører og med støtte fra Salling Fondene, der bakker op om indsatsen for et mere ansvarligt forbrug. Vi spiller ind i en international trend, hvor butikker, supermarkeder og indkøbscentre med overskudsvarer og genbrug skyder op og tiltrækker forbrugere, der ønsker en bæredygtig livsform, ikke mindst tilskyndet af klimaforandringerne,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Ifølge Birgitte Qvist-Sørensen er formålet med alle Folkekirkens Nødhjælps butikker at skabe et mere bæredygtigt forbrug i Danmark og samtidig investere pengene i verdens fattigste lande, der er hårdt ramt af klimaforandringer. Hun mærker en kæmpe interesse fra borgerne i Vejle, og en masse vejlensere har allerede meldt sig som frivillige til butikken.
Udover økonomisk støtte fra Salling Fondene er Salling Group, der blandt andet står bag føtex, Netto og Bilka, en vigtig samarbejdspartner og leverandør til Folkekirkens Nødhjælp. Annette Juhler Kjær, der er CSR-ansvarlig i Salling Group, siger:
“Vi indleder i dag et nyt kapitel i samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp. Med åbningen af Wefood Vejle udvider vi samarbejdet om at bekæmpe madspild til også at omfatte genbrug og tekstiler - og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps vigtige arbejde. Det giver grundlæggende god mening. Vi ønsker at bidrage med handling, der gør en reel forskel for miljø og klima, og samarbejdet her er et nyt og spændende skridt i den rigtige retning.”
Folkekirkens Nødhjælp åbnede i 1972 Danmarks første genbrugsbutik, og i dag driver organisationen flere end 100 butikker rundt om i landet. I 2016, fire årtier senere, kom Wefood-konceptet til, hvor formålet er at mindske madspild ved at sælge gode og attraktive overskudsvarer til en fordelagtig pris, så de ikke ender på bunden af skraldespanden.
Hvad er Wefood Vejle?
Med Wefood Vejle tager Folkekirkens Nødhjælp det bedste fra genbrug og Wefood og samler i ét supermarked.
Ligesom de øvrige Wefood-butikker vil Wefood Vejle sælge fødevarer, som almindelige supermarkeder ofte kasserer, men som ingenting fejler. Det kan for eksempel være varer, der har fejl i emballagen, som ikke længere er i sæson eller har overskredet ”bedst før”-datoen. Derudover sælger Wefood Vejle udvalgte genbrugsvarer, second hand-tøj og tekstil.
Wefood Vejle åbner torsdag den 10. december kl. 11.00 på Dæmningen 34 A, 7100 Vejle.
Journalister og fotografer er velkomne på åbningsdagen. For yderligere information kontakt venligst:
Christina Pedersen, presseansvarlig for Wefood i Folkekirkens e-mail: chpe@dca.dk, telefon: 28744669
Billeder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
VM i fodbold og Tour de France sætter klimaet på dagsorden6.7.2026 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed og udskydelser på grund af ekstreme vejrforhold præger sommerens store sportsbegivenheder. Det er med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen verden over.
Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s
Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore
Line Vaaben og Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen i 2026 for projekt om surrogatmødre i Mexico og USA18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Timbuktu Fonden giver i år 100.000 kroner til projektet ”Livmoder til leje.” Prisvinderne vil med fortællende greb tage os tæt på kvinder, der vælger at bære andres børn, og belyse markedet for biokapital i nabolande med forskellig lovgivning for rugemoderskab.
De her ting køber vi brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerbordet, der får os til lommerne lige nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



