Danmarks største rådgiver inden for bæredygtighed og drift af ejendomme leder efter 15 nye specialister
17.2.2021 08:00:00 CET | Sweco | Pressemeddelelse

Corona-krisen rammer dansk økonomi skævt. Mens detailhandlen, rejsebranchen og oplevelsesøkonomien er hårdt ramt, er der anderledes damp på kedlerne i byggeriet- og på ejendomsmarkedet. Branchen er ikke i samme omfang hæmmet af afstandskrav, men er tværtimod begunstiget af en politisk vilje til at holde økonomien i gang – samtidig med at klima- og bæredygtighedsdagsordenen for alvor er slået igennem i byggeriet.
Det mærker man hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco, hvor navnlig Facilities Management-afdelingen har travlt med at imødekomme efterspørgslen.
- Vi har travlt og faktisk lidt svært ved at følge med for tiden. Det er et luksusproblem her midt i den anden bølge af corona, fortæller afdelingsdirektør Svend Åge Carlsen.
Han uddyber:
- Vi mærker meget tydeligt, hvordan den grønne omstilling er accelereret det seneste år med et fokus hos vores kunder på CO2-besparelser, energirenovering og energimærker. Det er særligt store aktører i industrien, pharma-virksomheder og større ejendomsbesiddere, der rykker på den her dagsorden, men også kommunerne efterspørger driftsoptimering med fokus på indeklima og lavere energiforbrug, siger Svend Åge Carlsen.
Eksplosiv vækst
Afdelingsdirektøren har været i faget i 36 år og har gennem årene oplevet en støt stigende vækst i afdelingen, men ikke så eksplosivt som nu.
- Vi runder snart medarbejder nr. 100, men er faktisk på udkig efter yderligere 15 medarbejdere til vores afdelinger i København, Kolding, Aarhus og Aalborg, fortæller Svend Åge Carlsen.
Swecos FM-afdeling mangler især specialister, der kan udføre opgaver inden for energirenovering og ny-installation af alle typer HVAC-anlæg og køleanlæg, VVS-projektering og installationsoptimering. Specifikt for pharma-branchen mangler afdelingen rådgivere inden for driftsoptimering, indregulering af varme og køleanlæg, indeklimaanalyser, fejlfinding og optimering.
Om Swecos Facilities Management-afdeling
Facilities Management-afdelingen i Sweco er Danmarks største på området for rådgivning om drift af installationer og bygninger. Afdelingen har særligt fokus på tekniske installationer, bygninger og ejendomsudvikling og har markedsledende specialistkompetencer inden for køling, CTS, ventilation, indregulering, commissioning, energioptimering samt drift og vedligeholdelse af bygninger.
Rådgiverne hjælper navnlig produktionsvirksomheder og kunder i pharma-industrien og rådgiver desuden større ejendomsbesiddere om, hvordan de bedst designer, udvikler og drifter deres anlæg og systemer. Kunder tæller bl.a. Novo Nordisk, Radiometer, KU, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme og Carlsbergfondet samt flere kommuner.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 21 billion (EUR 2 billion / DKK 14,8 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
I Danmark er Sweco én af de førende rådgivningsvirksomheder på vækstmarkeder inden for vand, energi, transport, planlægning og design. Virksomhedens decentrale organisation er opbygget, så det er muligt at arbejde på tværs af faglige og geografiske grænser og dermed sætte virksomhedens samlede viden i spil til gavn for kundernes projekter.
Den decentrale tilgang giver mange små agile teams med stor handle- og beslutningskraft, højt kundenærvær og engagement. Sweco leverer integreret rådgivning ud fra den overbevisning, at det skaber størst mulig værdi for kunden, og vi ønsker at være kendt som den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
Sweco overtager historisk rolle som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støj18.2.2026 13:40:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med stigende fokus på sammenhængen mellem støj, sundhed og samfundsøkonomi overtager Swecos akustikere ansvaret for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger
Sweco Danmark leverer rekordindtjening i solidt 202511.2.2026 10:02:45 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark fastholder i 2025 rekordomsætningen og forbedrer markant indtjeningen, der lander på højeste niveau nogensinde.
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



