Danmarks største automationshus køber Blaaholms serviceafdeling
Automationshuset BILA A/S i Nykøbing Mors overtager serviceafdelingen hos automationsvirksomheden Blaaholm med hovedkontor i Esbjerg. Med opkøbet styrker BILA sin position inden for service & support på automatiseret produktionsudstyr, og planen er at etablere et lokalt kontor i Varde til servicering af Blaaholms nuværende kunder og BILAs kunder i Syddanmark. Opkøbet er et godt match til BILAs ekspansion inden for global service, ligesom der er god synergi med BILAs eksisterende Wind Solutions division.

BILAs opkøb af serviceafdelingen sker som følge af en rekonstruktion hos Blaaholm. Blaaholm er specialister inden for kundetilpassede automationsløsninger og arbejder inden for fire forretningsområder, herunder serviceafdelingen, der består af 12 medarbejdere.
”Vi investerer i produkter eller mennesker, og i dette tilfælde tilføjer vi nogle vigtige kompetencer til vores organisation. I forbindelse med rekonstruktionen fik vi mulighed for at møde medarbejderne i serviceafdelingen, og de gjorde et stærkt indtryk. Det er meget dedikerede og kompetente medarbejdere med værdier, der passer godt til BILAs virksomhedskultur, så vi glæder os meget til at starte samarbejdet,” siger Per Bech Rasmussen, CEO for BILA Automation.
Lokale jobs bibeholdes
Størstedelen af de lokale arbejdspladser i serviceafdelingen bibeholdes efter overtagelsen, og tidligere servicechef hos Blaaholm, Mikael Schade, fortsætter i jobbet som afdelingsleder i Varde. Afdelingen bliver en del af BILAs globale Service & Support team under ledelse af Michael Andie Pedersen, Director of Global Service i BILA A/S.
”Det betyder meget for mig og mine medarbejdere, at vi kan beholde vores job i Varde og også fortsætte med at servicere vores nuværende kunder. At det samtidig er en stærk og erfaren virksomhed som BILA, der kan se værdien i at videreføre vores kompetencer og viden, er jeg personligt meget stolt af, og vi ser alle sammen meget frem til at blive en del af BILA,” siger Mikael Schade, Afdelingsleder i Varde.
Samarbejde med Wind Solutions division i Herning
BILA etablerer et kontor i Varde i bygningerne hos Titan Wind Energy, hvorfra medarbejderne fortsat skal servicere Blaaholms nuværende kunder samt BILAs øvrige kunder i området. Derudover skal serviceafdelingen i Varde være et supplement og samarbejdspartner til BILAs nuværende Wind Solutions division, der har kontor i Herning.
En stærk koncern i ryggen
Opkøbet af Blaaholms serviceafdeling er en del af BILA-koncernens internationale vækststrategi om at opnå en milliardomsætning. BILA A/S har for nylig opkøbt REO-PACK i Mariager, og i 2017 blev Dan-Palletiser i Vemmelev også tilføjet til produktprogrammet.
BILA A/S blev grundlagt i 1988 og hjælper industrien med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionsanlæg. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af robotanlæg. Virksomheden har eget innovationscenter, hvor de udvikler, konstruerer og validerer specialværktøj til robotanlæggene. BILA er en højteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 400 engagerede medarbejdere fordelt på flere forskellige adresser i Danmark samt lokale kontorer i Sverige, Norge, Tyskland, England og USA.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt vedr. udtalelser
Per Bech Rasmussen, CEO BILA Automation, tlf. 25 66 00 08
Michael Schade, Afdelingsleder, tlf. 22 62 83 67
Billeder


Links
Information om Grouleff Communications
+45 28915809
Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Robotløsning fra KEN HYGIENE SYSTEMS gør jobbet i sterilcentralen sundere6.1.2021 15:50:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsmiljøet på sterilcentraler overalt i verden er fysisk belastende. For kroppen er det tungt og tidskrævende arbejde at skubbe vogne rundt og løfte racks med hospitalsinstrumenter ind og ud af desinficerende opvaskemaskiner. Medmindre de opslidende opgaver bliver automatiseret, så robotterne tager slæbet. Det har KEN HYGIENE SYSTEMS som de første i verden gjort. Virksomheden har opfundet løsningen AL10, som integrerer transportrobotter fra Mobile Industrial Robots i logistikken på en sterilcentral. Den patenterede løsning rammer plet på verdensmarkedet, fordi den imødegår en hel stribe udfordringer i sundhedssektoren: Pladsproblemer, støj, ensidigt gentaget arbejde, øget tidspres og travlhed i samfund med et stigende andel ældre.
Ønsk dig en robot af din chef i julegave15.12.2020 15:21:38 CET | Pressemeddelelse
Hvad skal der ligge i julegaven fra chefen i år? Ifølge Jan Bisgaard Sørensen, CEO i BILA A/S, bør det være en julegave, som styrker din arbejdsplads og dens arbejdsmiljø.
Økolandmænd høster mange fordele med soldrevet så- og lugerobot fra Danmark9.12.2020 15:40:35 CET | Nyhed
Verdens første bæredygtige robot, der både kan så, luge og radrense, er blevet en del af maskinparken og arbejdsstyrken bl.a. hos den økologiske landmand Eberhard Weisskopf i Tyskland. Han er en af pionererne i den europæiske landbrugssektor, der med robotteknologi gør det til en sundere og grønnere forretning at dyrke økologiske afgrøder.
15 lovende robotselskaber inviterer nye investorer ombord ved event i Europas robothovedstad3.12.2020 13:30:44 CET | Pressemeddelelse
Nye investorer får nu mulighed for at blive medejere af stærke robotteknologier, udviklet af 15 forskellige robotvirksomheder fra Danmark, Spanien, Schweiz, Polen, Sverige, Norge og Israel. Startups i robothovedstaden i Europa, Odense, har på blot 5 år tiltrukket mere end seks milliarder risikovillige kroner. I år får de lokale danske robotiværksættere selskab af virksomheder fra RobotUnion Super Stars; Der er tale om finalister fra det paneuropæiske robotaccelerationsprogram. Målet med Odense Investor Summit er matchmaking mellem cremen af kapitalsøgende danske iværksættere mødes og internationale topinvestorer på udkig efter det næste robot-guldæg. Sponsor for begivenheden er Vækstfonden, den danske stats investeringsfond.
SCAPE Easy-Picker kan nu købes gennem Universal Robots’ globale netværk af forhandlere og integratorer 9.11.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I september lancerede Scape Technologies SCAPE Easy-Picker, der er en ny brugervenlig bin-picking løsning, der gør det nemt og rentabelt for små og mellemstore virksomheder at investere i automatisering og dermed frigøre mandetimer, der kan bruges på værdiskabende og mere komplekse opgaver. Den nye SCAPE Easy-Picker løsning er nu certificeret af Universal Robots, som en UR+ standard.
Strengthen your bottom line – it is now very worthwhile for SMBs to automate manual picking of parts or components in boxes and bins22.9.2020 07:00:00 CEST | Press release
Scape Technologies’ solutions are no longer mainly suited for large industrial enterprises. A new user friendly bin-picker is now introduced by Scape, making it both simple and affordable for everyone to increase productivity. Additionally the physical work environment is greatly improved for the manual workforce. All at a very affordable and economically viable price for small enterprises without prior automation experience. The new SCAPE Easy-Picker releases valuable man-hours from picking parts out of boxes – time much better utilized in complex and value creating tasks.
Styrk bundlinjen - nu kan det betale sig for SMV’er at automatisere manuelle pluk af emner i kasser22.9.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Scape Technologies’ løsninger er ikke forbeholdt store industrivirksomheder. Scape lancerer nu en ny brugervenlig bin-picker, der gør det nemt at øge produktiviteten og samtidig forbedre medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø til en pris, der også gør det rentabelt for små virksomheder og virksomheder uden automatiseringserfaring. Nyskabelsen SCAPE Easy-Picker frigør mandetimer brugt på manuelle pluk af emner i kasser; tid som i stedet kan bruges på mere komplekse og værdiskabende opgaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum