Danmarks nye store læringskonference

Del
Den 1. november løber konferenceserien ”Lyst til læring” af stablen. Første udgave er dedikeret til læsning og byder på hele 15 korte oplæg fra såvel erhvervslivet som forskere, der løfter sløret for rystende nyt.
Oplægsholder Mikkel Wallentin, der er lektor ved Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, argumenterer for, hvordan læsning skader hjernen. Foto: PR.
Oplægsholder Mikkel Wallentin, der er lektor ved Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, argumenterer for, hvordan læsning skader hjernen. Foto: PR.

”Lyst til læring” er navnet på en ny tilbagevendende serie af konferencer, der hylder og debatterer den nyeste viden om læring. 1. november slår arrangørerne dørene op for den første udgave af konferencerækken med en hel dag dedikeret til læsning. Med oplæg på maksimalt 20 minutter må foredragsholderne skære ind til benet og fokusere skarpt på de vigtigste budskaber. Det stramme format sammenholdt med en speciel opbygning, hvor oplæggene er fordelt på tre spor, gør det muligt at få plads til foredrag fra ikke færre end 15 forskellige eksperter.

Ny viden – læsning skader hjernen

Feltet af foredragsholdere beskæftiger sig blandt andet med, hvordan digital læsning kan øge niveauet i folkeskolen, og hvordan spilverdenen kan inspirere til læring. Dertil fortæller en uddannelseskonsulent fra Sydbank om, hvilke krav erhvervslivet stiller til medarbejderes uddannelseskompetencer i dag.

Vi har forsøgt at sammensætte et meget varieret program af talere, som både byder på oplæg om ny viden og teknologiske muligheder samt oplæg, der stikker ud. Vi vil gerne involvere både skoleverdenen, universiteterne og erhvervslivet i målet om at forbedre læsekundskaberne for alle danskere, siger Jeppe Sejer Sørensen.

Trods en sandsynligvis ubestridt herskende holdning blandt både deltagere og oplægsholdere om at gode læsefærdigheder er tilstræbelsesværdigt, garanterer ”Lyst til læring” opsigtsvækkende budskaber. For eksempel er Mikkel Wallentin, lektor ved Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, klar til at chokere.

Uden på forhånd at løfte sløret for min pointe kan jeg sige, at der bestemt er omkostninger ved at lære at læse – man kan godt sige, at det skader hjernen, siger Mikkel Wallentin.

Overordnet beskæftiger oplæggene sig med, hvordan man skaber motivation til læsning. Konferencen henvender sig til lærere, læsevejledere og andre i undervisningsverden. Virksomheden FrontRead, der har arbejdet med læsetræning i mere end 25 år, står bag ”Lyst til læring”.

– Vi mener, at der er behov for at dele den enorme mængde viden og forskning, der er på området omkring læring. Vi har valgt at fokusere på læsning første gang, dels fordi det er vores eget ekspertområde, dels fordi læsning er fundamentet for god læring. Vi håber, at vi med de mange spændende oplæg kan inspirere og puste nyt liv ind i hverdagen for mange undervisere, fortæller Jeppe Sejer Sørensen, der er tovholder på konferencen og læringskonsulent ved FrontRead.

Praktisk

”Lyst til læring” finder sted tirsdag den 1. november 2016 på Vingsted hotel & konferencecenter.

Se program for konferencen, og tilmeld dig via http://frontread.dk/konference/.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 81 72 89 01
Oar@epicent.dk

Billeder

Oplægsholder Mikkel Wallentin, der er lektor ved Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, argumenterer for, hvordan læsning skader hjernen. Foto: PR.
Oplægsholder Mikkel Wallentin, der er lektor ved Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, argumenterer for, hvordan læsning skader hjernen. Foto: PR.
Download
Ved ”Lyst til læring” stiller fagkonsulent og ph.d. Peter Heller Lützen fra Nationalt Videnscenter for Læsning spørgsmålstegn ved, om de unge skal have læselektier for. Foto: PR.
Ved ”Lyst til læring” stiller fagkonsulent og ph.d. Peter Heller Lützen fra Nationalt Videnscenter for Læsning spørgsmålstegn ved, om de unge skal have læselektier for. Foto: PR.
Download
Andreas Lieberoth, adjunkt på Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, skal holde oplæg om, hvordan spilverdenen kan give inspiration til læring. Foto: PR.
Andreas Lieberoth, adjunkt på Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, skal holde oplæg om, hvordan spilverdenen kan give inspiration til læring. Foto: PR.
Download

Links

Information om FrontRead ApS

FrontRead ApS
Saltholmsgade 22
8000 Aarhus C

26 82 15 00http://frontread.dk/

FrontRead har i mere end 25 år hjulpet medarbejdere i adskillige virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner til at læse hurtigere samtidig med at forståelsen bibeholdes. Senest med en app, der viderefører metoder og teknik på de nyeste platforme.

Følg pressemeddelelser fra FrontRead ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FrontRead ApS

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye