Danmarks forbrug af biomasse bør halveres frem mod 2030

Når vi afbrænder træ, flis og andre restprodukter, bliver al kulstoffet i biomassen omsat til CO₂. Hvis vi i stedet lader træerne stå, ligge i skovbunden eller bruger biomassen til f.eks. byggematerialer, sker omsætningen langsommere. Afbrænding af biomasse er derfor i praksis ikke CO₂ neutral, og omkostningen ved biomassens CO₂-udledning er i dag ikke prissat. 

”Afbrænding af biomasse er kun en trædesten frem mod det energisystem, vi skal have i fremtiden baseret på især vind og varmepumper. Vi har brug for, at der bliver taget politisk beslutning om de mål og midler, der skal reducere biomassemængden markant og understøtter en accelereret omstilling til fremtidens elektrificerede varmesystem,” siger Christian Ibsen, direktør, CONCITO.

I fremtiden bør det være især varmepumper, der danner rygraden i den danske varmeforsyning. Det betyder ikke, at biomasse ingen rolle behøver at spille, men mængderne skal ned og den bør indtage rollen som det supplerende back-up-brændsel i et elektrificeret energisystem.

Der skal sættes et mål for reduktion af mængden af biomasse vi brænder af

CONCITO har bedt Ea Energianalyse udarbejde en analyse af Danmarks optimale anvendelse af biomasse specifikt til el- og fjernvarmeproduktion frem mod 2040. Analysen fokuserer på, hvordan den merudledning der sker, når der afbrændes biomasse i vores el- og varmeforsyning, kan afspejles i afgifter og priser og medføre en markant reduktion i de afbrændte mængder frem mod 2030.

”Biomassen har tjent sin mission. Den har i mange år været brugt til at udfase kul på kraftværkerne. Nu er tiden inde til, at vi lægger en plan for, hvornår og hvordan vi får udfaset biomassen som hovedbrændsel og accelereret omstillingen til særligt varmepumper. Vi mener, at vi bør sætte et mål om at halvere afbrændingen af biomasse i vores energisektor frem mod 2030 og en reduktion på 75 procent i 2040,” siger Christian Ibsen.

I dag udleder Danmark årligt ca. 10 mio. ton CO₂ fra afbrænding af biomasse fra de store danske skorstene, som helt i overensstemmelse med de internationale regler i dag opgøres som 0 udledning. Ea Energianalyse har givet en relativ konservativ vurdering af den egentlige nettoudledning ved biomasse, og vurderer at den nuværende danske biomasseafbrænding netto udleder godt 3 mio. ton om året til atmosfæren.

Tidligere analyser fra bl.a. CONCITO har vist, at Danmarks forbrug af biomasse til energi per indbygger er blandt de højeste i verden og ca. tre gange så stort, som det er ressourcemæssigt forsvarligt.

En biomasseafgift er det oplagte virkemiddel

Ifølge rapporten fra EA energianalyse vil varmepumper under alle omstændigheder vinde frem, og med de nuværende forventninger om priser vil det medføre, at biomassemængden under alle omstændigheder vil blive reduceret med 20% i 2030 og 60% frem mod 2040. Men hvis den reelle CO₂-omkostning ved biomasseafbrændingen indregnes med kvoteprisen i energiselskabernes beslutningsgrundlag, ville forbruget af biomasse til afbrænding blive reduceret med 40-55% frem mod 2030, og 70-75 procent mod 2040. Det vil medføre en betydelige netto reduktion i drivhusgasudledningerne fra Danmark som bør forfølges.

”Reduktionen af biomasse kommer ikke til at ske hurtigt nok af sig selv. Målet er at mængden skal ned, og det gøres mest omkostningseffektivt ved at lægge en afgift på biomasse, der reflekterer biomassens reelle CO₂-udledning og omkostning for klimaet. Det er et sundt princip, at forureneren betaler. Det sikrer, at vi reducerer udledningerne på den samlet set billigste måde,” påpeger Christian Ibsen.

Ea Energianalyse har estimeret omkostningen ved den danske udledning fra biomasse til 12,2 mia. kr. i årene frem til 2040, hvis man prissætter denne med EU's kvotepris. Hvis man lader biomassen betale for sin udledning som andre brændsler, falder forbruget af biomasse, og dermed også CO₂ udledningerne. Det betyder ifølge rapporten, at CO₂-omkostningerne fra biomasse vil falde med cirka en tredjedel fra 12,2 mia. kr. til 8,3 mia. kr.