Danmark undgår unødige regler – virksomheder sparer 1,8 mia. kr.

Virksomhederne vil samlet set spare 1,8 mia. kr. om året som følge af regeringens fokus på overimplementering af lovgivning fra EU. Det viser en opgørelse over det, man har fået ud af arbejdet i bl.a. Implementeringsrådet (IR) og regeringens Implementeringsudvalg (IU).

Langt størstedelen af pengene stammer fra Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, som bl.a. implementerede det såkaldte nitratdirektiv mindre byrdefyldt i forhold til tidligere, hvilket i sig selv har givet 1,5 mia. kr. i årlige byrdelettelser. Selv om Fødevare- og landbrugspakken ikke er behandlet i regeringens Implementeringsudvalg, der blev oprettet kort før pakkens vedtagelse, er den et væsentligt bidrag til regeringens arbejde med at reducere byrder i forbindelse med EU-lovgivning. Redskaber, der nu er en integreret del af IU-arbejdet, blev anvendt til at afsøge muligheder for at ændre implementeringen af nitratdirektivet.

Dertil kommer ca. 200 mio. kr. fra udvalgets arbejde med bl.a. at undersøge og ændre eksisterende EU-implementering på forskellige områder.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Jeg er glad for, at vi nu kan se sort på hvidt, at det har en meget direkte betydning for virksomhederne, at denne regering har taget spørgsmålet om, hvordan vi undgår unødig overimplementering af EU-regler alvorligt. 1,8 mia. kr. er rigtig mange penge, som virksomhederne kan bruge på noget andet fx at investere i ny teknologi, som kan være med til at skabe arbejdspladser.

- Noget af det mest banebrydende ved det her arbejde er sådan set, at vi nu har fået en helt ny kultur i de danske ministerier, som sikrer, at vi tager aktivt stilling til, hvordan vi skal implementere EU-lovgivning fremover. Det er et nybrud, som sikrer lige konkurrencevilkår i EU, og som har været med til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne.

- Det ændrer ikke på, at der kan være særlige hensyn, som taler for strammere regler i Danmark, og som vi kan beslutte politisk. Det kan fx være forbruger- og miljøhensyn.

Udvalget har bl.a. også sat gang i 40 nabotjek af den danske EU-implementering og praksis siden 2015. 25 af dem har betydet, at regeringen har fjernet eller er i gang med at fjerne unødige byrder for virksomhederne på bl.a. skatte- og transportområdet. Mange af dem er for små til at blive medregnet i besparelserne, men betyder noget for virksomhederne i praksis som eksempelvis detailhandlen jf. eksemplet nedenfor.

Et andet resultat af arbejdet er de fem principper, regeringen har indført for, hvordan ministerierne skal implementere EU-regler. Principperne bidrager til, at direktiver og forordninger som udgangspunkt ikke pålægger erhvervslivet byrder, når de bliver implementeret i dansk lov, medmindre man politisk mener, at særlige hensyn taler for det.

Dertil kommer, at erhvervslivet og fagbevægelsen med Implementeringsrådet har fået en ny kanal til at gøre politikerne opmærksomme på EU-lovgivning, som ikke er implementeret hensigtsmæssigt i dansk lov. Det betyder, at politikerne kan vælge at foreslå ændringer af eksisterende lovgivning eller praksis, og at Danmark samtidig kan påvirke kommende regler med betydning for erhvervslivet, så de bliver mindre byrdefulde for virksomhederne. IU og IR’s arbejde gør det samtidig muligt, at politikerne bliver opmærksomme på byrderne.  

Eksempel: Mærkning af oksekød med referencenummer

Implementeringsrådet anbefalede et nabotjek af den danske implementering af EU-lovgivningen vedrørende sporbarhedsmærkning af oksekød. Baggrunden var, at den danske implementering var mere besværlig end i andre EU-lande, og at kravet ikke gav øget sikkerhed for, at tallene i referencenummeret overføres korrekt og ikke bidrog med noget yderligere til sporbarheden. Implementeringsudvalget besluttede, at implementeringen skulle ændres, så butiksslagtere nu alene skal koncentrere sig om at sikre, at referencekoderne på oksekødet er korrekt videreført, i stedet for som tidligere krævet at skulle indsamle information fra leverandørerne om opbygningen af referencekoden. Det sparer butiksslagterne for tid og ressourcer, da det er en løbende opgave og referencekoderne ofte ændres pga. bl.a. skift i leverandører eller i produktionspraksis.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830