Beskæftigelsesministeriet

Danmark undgår unødige regler – virksomheder sparer 1,8 mia. kr.

Del

Virksomhederne vil samlet set spare 1,8 mia. kr. om året som følge af regeringens fokus på overimplementering af lovgivning fra EU. Det viser en opgørelse over det, man har fået ud af arbejdet i bl.a. Implementeringsrådet (IR) og regeringens Implementeringsudvalg (IU).

Langt størstedelen af pengene stammer fra Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, som bl.a. implementerede det såkaldte nitratdirektiv mindre byrdefyldt i forhold til tidligere, hvilket i sig selv har givet 1,5 mia. kr. i årlige byrdelettelser. Selv om Fødevare- og landbrugspakken ikke er behandlet i regeringens Implementeringsudvalg, der blev oprettet kort før pakkens vedtagelse, er den et væsentligt bidrag til regeringens arbejde med at reducere byrder i forbindelse med EU-lovgivning. Redskaber, der nu er en integreret del af IU-arbejdet, blev anvendt til at afsøge muligheder for at ændre implementeringen af nitratdirektivet.

Dertil kommer ca. 200 mio. kr. fra udvalgets arbejde med bl.a. at undersøge og ændre eksisterende EU-implementering på forskellige områder.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

Jeg er glad for, at vi nu kan se sort på hvidt, at det har en meget direkte betydning for virksomhederne, at denne regering har taget spørgsmålet om, hvordan vi undgår unødig overimplementering af EU-regler alvorligt. 1,8 mia. kr. er rigtig mange penge, som virksomhederne kan bruge på noget andet fx at investere i ny teknologi, som kan være med til at skabe arbejdspladser.

Noget af det mest banebrydende ved det her arbejde er sådan set, at vi nu har fået en helt ny kultur i de danske ministerier, som sikrer, at vi tager aktivt stilling til, hvordan vi skal implementere EU-lovgivning fremover. Det er et nybrud, som sikrer lige konkurrencevilkår i EU, og som har været med til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne.

Det ændrer ikke på, at der kan være særlige hensyn, som taler for strammere regler i Danmark, og som vi kan beslutte politisk. Det kan fx være forbruger- og miljøhensyn.

Udvalget har bl.a. også sat gang i 40 nabotjek af den danske EU-implementering og praksis siden 2015. 25 af dem har betydet, at regeringen har fjernet eller er i gang med at fjerne unødige byrder for virksomhederne på bl.a. skatte- og transportområdet. Mange af dem er for små til at blive medregnet i besparelserne, men betyder noget for virksomhederne i praksis som eksempelvis detailhandlen jf. eksemplet nedenfor.

Et andet resultat af arbejdet er de fem principper, regeringen har indført for, hvordan ministerierne skal implementere EU-regler. Principperne bidrager til, at direktiver og forordninger som udgangspunkt ikke pålægger erhvervslivet byrder, når de bliver implementeret i dansk lov, medmindre man politisk mener, at særlige hensyn taler for det.

Dertil kommer, at erhvervslivet og fagbevægelsen med Implementeringsrådet har fået en ny kanal til at gøre politikerne opmærksomme på EU-lovgivning, som ikke er implementeret hensigtsmæssigt i dansk lov. Det betyder, at politikerne kan vælge at foreslå ændringer af eksisterende lovgivning eller praksis, og at Danmark samtidig kan påvirke kommende regler med betydning for erhvervslivet, så de bliver mindre byrdefulde for virksomhederne. IU og IR’s arbejde gør det samtidig muligt, at politikerne bliver opmærksomme på byrderne.  

Eksempel: Mærkning af oksekød med referencenummer

Implementeringsrådet anbefalede et nabotjek af den danske implementering af EU-lovgivningen vedrørende sporbarhedsmærkning af oksekød. Baggrunden var, at den danske implementering var mere besværlig end i andre EU-lande, og at kravet ikke gav øget sikkerhed for, at tallene i referencenummeret overføres korrekt og ikke bidrog med noget yderligere til sporbarheden. Implementeringsudvalget besluttede, at implementeringen skulle ændres, så butiksslagtere nu alene skal koncentrere sig om at sikre, at referencekoderne på oksekødet er korrekt videreført, i stedet for som tidligere krævet at skulle indsamle information fra leverandørerne om opbygningen af referencekoden. Det sparer butiksslagterne for tid og ressourcer, da det er en løbende opgave og referencekoderne ofte ændres pga. bl.a. skift i leverandører eller i produktionspraksis.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for april 202029.5.2020 09:27:04 CESTPressemeddelelse

De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en stigning i ledigheden på 35.500 fuldtidspersoner i april 2020. Ledigheden er på 152.800 fuldtidspersoner svarende til 5,4 procent af arbejdsstyrken. Stigningen i ledigheden overstiger langt de stigninger, man så i begyndelsen af 2009, hvor ledigheden steg allermest som følge af finanskrisen. Ledigheden er i alt steget med 49.400 i marts og april. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Krisen slår nu som forventet for alvor igennem i de officielle ledighedstal. Stigningen i april på 35.500 overstiger alt, hvad vi tidligere har set. - Det er desværre ikke overraskende, fordi corona-udbruddet har lukket dele af Danmark ned helt på linje med store dele af verden, og det har medført en markant stigning i antallet af fyringer. Endnu flere havde mistet jobbet uden hjælpepakkerne, som regeringen og et bredt Folketing står bag. Samlet beløber de sig til omkring 400 milliarder kroner. Ikke mindst trepartsaftalen om lønkompensa

Trepartsaftale: Over fem mia. kr. skal holde hånden under lærlinge, elever og virksomheder28.5.2020 22:38:01 CESTPressemeddelelse

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at bruge 5,4 mia. kr. på at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder gennem midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det skal ses i lyset af, at den aktuelle økonomiske situation fortsat udgør en stor udfordring for danske arbejdsgivere, hvilket risikerer at gå hårdt ud over elever og lærlinge, der er i lære som en del af deres erhvervsuddannelse. Den samlede trepartsaftale indeholder en række ambitiøse tiltag, der skal gøre det økonomisk overskueligt selv for virksomheder, som er i en vanskelig situation, at oprette nye lærepladser. Derfor er aftaleparterne enige om at indføre en løntilskudsordning for private virksomheder, der har lærlinge eller vil ansætte lærlinge. Helt konkret vil virksomhederne resten af året få dækket 75 procent af deresigangværende lærlinges løn. Derudover gives der løntilskud for så vidt angår nye aftaler på hhv. 45 procent til korte aftaler og 90 procent til ordinære uddannelsesaf

Jobcentre og a-kasser genåbner og skruer op for den aktive beskæftigelsesindsats27.5.2020 08:40:31 CESTPressemeddelelse

Fra onsdag den 27. maj genåbner store dele af beskæftigelsesindsatsen. Ledige i hele Danmark har igen ret til hjælp og vejledning. Digitale samtaler bliver genindført med alle målgrupper, og virksomhedsrettede tilbud bliver igen muligt. Desuden får ledige igen pligt til at søge og tage imod henviste job. Det fremgår af ny bekendtgørelse for beskæftigelsesindsatsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum