Beskæftigelsesministeriet

Danmark undgår unødige regler – virksomheder sparer 1,8 mia. kr.

Del

Virksomhederne vil samlet set spare 1,8 mia. kr. om året som følge af regeringens fokus på overimplementering af lovgivning fra EU. Det viser en opgørelse over det, man har fået ud af arbejdet i bl.a. Implementeringsrådet (IR) og regeringens Implementeringsudvalg (IU).

Langt størstedelen af pengene stammer fra Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, som bl.a. implementerede det såkaldte nitratdirektiv mindre byrdefyldt i forhold til tidligere, hvilket i sig selv har givet 1,5 mia. kr. i årlige byrdelettelser. Selv om Fødevare- og landbrugspakken ikke er behandlet i regeringens Implementeringsudvalg, der blev oprettet kort før pakkens vedtagelse, er den et væsentligt bidrag til regeringens arbejde med at reducere byrder i forbindelse med EU-lovgivning. Redskaber, der nu er en integreret del af IU-arbejdet, blev anvendt til at afsøge muligheder for at ændre implementeringen af nitratdirektivet.

Dertil kommer ca. 200 mio. kr. fra udvalgets arbejde med bl.a. at undersøge og ændre eksisterende EU-implementering på forskellige områder.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

Jeg er glad for, at vi nu kan se sort på hvidt, at det har en meget direkte betydning for virksomhederne, at denne regering har taget spørgsmålet om, hvordan vi undgår unødig overimplementering af EU-regler alvorligt. 1,8 mia. kr. er rigtig mange penge, som virksomhederne kan bruge på noget andet fx at investere i ny teknologi, som kan være med til at skabe arbejdspladser.

Noget af det mest banebrydende ved det her arbejde er sådan set, at vi nu har fået en helt ny kultur i de danske ministerier, som sikrer, at vi tager aktivt stilling til, hvordan vi skal implementere EU-lovgivning fremover. Det er et nybrud, som sikrer lige konkurrencevilkår i EU, og som har været med til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne.

Det ændrer ikke på, at der kan være særlige hensyn, som taler for strammere regler i Danmark, og som vi kan beslutte politisk. Det kan fx være forbruger- og miljøhensyn.

Udvalget har bl.a. også sat gang i 40 nabotjek af den danske EU-implementering og praksis siden 2015. 25 af dem har betydet, at regeringen har fjernet eller er i gang med at fjerne unødige byrder for virksomhederne på bl.a. skatte- og transportområdet. Mange af dem er for små til at blive medregnet i besparelserne, men betyder noget for virksomhederne i praksis som eksempelvis detailhandlen jf. eksemplet nedenfor.

Et andet resultat af arbejdet er de fem principper, regeringen har indført for, hvordan ministerierne skal implementere EU-regler. Principperne bidrager til, at direktiver og forordninger som udgangspunkt ikke pålægger erhvervslivet byrder, når de bliver implementeret i dansk lov, medmindre man politisk mener, at særlige hensyn taler for det.

Dertil kommer, at erhvervslivet og fagbevægelsen med Implementeringsrådet har fået en ny kanal til at gøre politikerne opmærksomme på EU-lovgivning, som ikke er implementeret hensigtsmæssigt i dansk lov. Det betyder, at politikerne kan vælge at foreslå ændringer af eksisterende lovgivning eller praksis, og at Danmark samtidig kan påvirke kommende regler med betydning for erhvervslivet, så de bliver mindre byrdefulde for virksomhederne. IU og IR’s arbejde gør det samtidig muligt, at politikerne bliver opmærksomme på byrderne.  

Eksempel: Mærkning af oksekød med referencenummer

Implementeringsrådet anbefalede et nabotjek af den danske implementering af EU-lovgivningen vedrørende sporbarhedsmærkning af oksekød. Baggrunden var, at den danske implementering var mere besværlig end i andre EU-lande, og at kravet ikke gav øget sikkerhed for, at tallene i referencenummeret overføres korrekt og ikke bidrog med noget yderligere til sporbarheden. Implementeringsudvalget besluttede, at implementeringen skulle ændres, så butiksslagtere nu alene skal koncentrere sig om at sikre, at referencekoderne på oksekødet er korrekt videreført, i stedet for som tidligere krævet at skulle indsamle information fra leverandørerne om opbygningen af referencekoden. Det sparer butiksslagterne for tid og ressourcer, da det er en løbende opgave og referencekoderne ofte ændres pga. bl.a. skift i leverandører eller i produktionspraksis.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for juli 201923.9.2019 11:44:43 CESTPressemeddelelse

I juli 2019 var der 2.788.900 personer i job, hvilket er en stigning på 3.900 forhold til juni. Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse har været stigende siden foråret 2013. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Beskæftigelsen steg i juli, og jeg glæder mig over, at så mange er i job. Dansk økonomi står fortsat stærkt. - Vi skal gøre de gode tider bedre for alle. Lige nu har vi en unik mulighed for at få dem, der endnu ikke har haft glæde af opsvinget, ind på arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes, skal vi sikre respekt, værdighed og grundighed i behandlingen af vores arbejdsløse og syge borgere. - Derudover vil vi lave en egentlig opkvalificeringsreform. Det er simpelthen en hjørnesten i denne regerings arbejdsmarkedspolitik at give ledige nye kompetencer, så vi får alle med – både af hensyn til dem og til de virksomheder, som måtte mangle kvalificeret arbejdskraft.

Regeringen vil indføre ret til tidlig pension i denne valgperiode12.9.2019 09:45:39 CESTPressemeddelelse

Regeringen arbejder på en model for tidlig pension, der efter planen skal præsenteres næste år. Derudover får Beskæftigelsesministeriet en enhed, der bliver øremærket pensionsområdet. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Regeringen vil indføre retten til tidlig tilbagetrækning i denne valgperiode. Det er vigtigt, fordi vi kan se, der er mennesker, som efter mange år på arbejdsmarkedet, er slidt ned. Og problemet bliver større i takt med, at vi hæver pensionsalderen allerede fra næste år. - De borgerlige har påstået, at vi er bundet af forliget om levetidsindeksering, så retten først kan gavne nedslidte efter næste valg måske helt fremme i 2024. Det er et forlig, vi står ved, men som vi hele tiden har sagt, og som Beskæftigelsesministeriet bekræfter igen, så er vi ikke bundet af regler eller forlig, der gør, at vi skal vente. Det er også på høje tid, at vi får en ordning, så folk, som har knoklet i hårde job fra en tidlig alder, kan trække sig værdigt tilbage. Der vil som l

Ny direktør til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø2.9.2019 13:20:44 CESTPressemeddelelse

Steffen Bohni Nielsen bliver ny direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Steffen Bohni Nielsen ansættes efter indstilling til beskæftigelsesministeren fra et enigt ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra NFA's bestyrelse. Han kommer fra en stilling som partner hos PwC, hvor han har haft ansvaret for at opbygge den offentlige sektor som rådgivningsområde med særligt fokus på velfærdsområdet. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Med udnævnelsen af Steffen Bohni Nielsen får NFA en direktør med en forskningsmæssig baggrund og et stærkt fokus på at forene forskning af høj international standard med stor anvendelighed. Steffen Bohni Nielsen er desuden med sin ledelses- og forretningsmæssige erfaring den helt rigtige til at stå i spidsen for NFA. - NFA’s forskning bidrager til at sikre, at alle får et sundt arbejdsmiljø hele livet. Jeg har tiltro til, at NFA med Steffen Bohni Nielsen som direktør kan varetage opgaverne med stor dygtighed og en

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum