Danmark skal hjælpe Ukraine med at udbygge med land- og havvind
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressemeddelelse:
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard annoncerer i dag en ny samarbejdsaftale sammen med den ukrainske energiminister German Galushchenko, der skal hjælpe Ukraine med at udbygge med land- og havvind.
”Russernes ødelæggelser i Ukraine har haft omfattende konsekvenser for ukrainerne og Ukraines energisikkerhed. Derfor glæder det mig meget, at vi i Danmark kan hjælpe med at opbygge deres kompetencer inden for energi, særligt vindenergi, hvor vi har stor ekspertise og Ukraine har stort potentiale. Med aftalen engagerer vi os nu endnu mere i at sikre, at det ukrainske folk får adgang til strøm, at de øger deres energiuafhængig fra Rusland, og at de får mulighed for en grøn gentænkning af deres energiinfrastruktur,” udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Ukraine har et stort potentiale for at udvikle sin egen vedvarende energisektor, og arealmæssigt er det Europas næststørste land med meget landbrugsjord og dermed gode muligheder for at opsætte vindmøller på land. Før krigen havde Ukraine ca. 1,7 gigawatt landvind, men en stor del af landvindmøllerne er blevet ødelagt af russiske angreb. På den korte bane består opgaven i at få den eksisterende landvind op at køre igen samt udbygge med mere landvind. På den lange bane vil det nye samarbejde undersøge potentialet for havvind.
"Russernes bombardementer i Ukraine går ud over helt almindelige mennesker, som ikke længere har strøm i stikkontakten, mulighed for at lave mad eller opvarme deres bolig. Danmark er verdensførende indenfor opbygning af både land- og havvind, hvorfor det er et område, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for ukrainerne,” udtaler minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.
Det nye 5-årige samarbejde skal bidrage til, at Ukraine yderligere kan udbygge sin elforsyning med vindenergi. Danske myndigheder skal bl.a. hjælpe ukrainske myndigheder med at udvikle lovgivningsmæssige rammer, som kan fremme land- og havvind. Gode rammevilkår er et vigtigt greb til at sænke risici for investorer og dermed en forudsætning for at kunne tiltrække investeringer, der kan udvikle en grøn energiforsyning i Ukraine.
Fakta: Dansk-ukrainsk energisamarbejde
- Danmark og Ukraine har haft et tæt energisamarbejde siden 2014, som drives af Energistyrelsen i samarbejde med den danske ambassade i Kiev. Energisamarbejdet er finansieret af Naboskabsprogrammet under Udenrigsministeriet.
- Myndighedssamarbejdet har i sin vante form været sat i bero efter invasionen i februar 2022, men Danmarks kernekompetencer inden for grøn omstilling og det tætte samarbejde med de ukrainske energimyndigheder er fortsat relevant. Samarbejdet skal opbygge lokal kapacitet inden for langsigtet energiplanlægning, integration af vedvarende energi samt bidrage med gode danske erfaringer inden for effektiv fjernvarme og nu også land- og havvind.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkHenriette Østergaard HansenKommunikationsrådgiver
Tlf:+45 33 95 08 39hthn@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Kristoffer Böttzauw stopper som direktør i Energistyrelsen5.9.2025 10:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw stopper med udgangen af september måned som direktør i Energistyrelsen, hvor han har været en del af direktionen i samlet set 10 år – de seneste 7 år som direktør.
Stor interesse for at søge støtte til innovative energiprojekter3.9.2025 11:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat stor efterspørgsel på finansiering til udvikling og demonstration af fremtidens energiteknologier i Danmark. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har modtaget ansøgninger om støtte for 891 millioner kroner til i alt 92 projekter.
Energistyrelsen har truffet afgørelser i sager under åben dør-ordningen1.9.2025 14:10:32 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har givet afslag på ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Vurderingen er, at udstedelse af forundersøgelsestilladelser til nye kommercielle åben dør-projekter vil indebære ulovlig statsstøtte. Den statsstøtteretlige vurdering, der ligger til grund for Energistyrelsens afgørelser, er foretaget i dialog med styrelsens juridiske rådgivere.
Milliardudbud til fangst og lagring af CO₂ går ind i sin næste fase27.8.2025 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at afgive indledende bud i forbindelse med puljen til fangst og lagring af CO2 er udløbet. Energistyrelsen går nu i dialog med budgiverne frem mod fristen for at afgive endelige bud til puljens 28,7 milliarder kroner.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum