Danmark skal hjælpe med at rense Ganges-floden i Indien
Ganges har stor religiøs, økonomisk og praktisk betydning for inderne. Det er en vandressource for ca. 500 mio. mennesker. Det er samtidig en af de mest forurenede floder i verden, der yderligere trues af klimaforandringer og en voksende befolkning.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har netop afsluttet et besøg i Indien. I delstaten Uttar Pradesh underskrev han en aftale om dansk støtte til arbejdet for at rense Ganges og bifloderne. Danmark skal i første omgang hjælpe med et studie, som kan skabe grundlaget for et vandrensningsprojekt på en del af floden. Studiet vil ske i samarbejde med lokale og statslige myndigheder og skal fastslå forureningens kilder, og hvordan floden kan blive genoprettet på en bæredygtig måde.
Dan Jørgensen siger:
”Det er et meget vigtigt projekt, som kan bidrage til at skabe sundere og bedre liv for millioner af indere. Danmark har netop de kompetencer, som det her omfattende vandrensningsprojekt kræver. Derfor giver det mening at vi hjælper her. Jeg glæder mig til samarbejdet med de indiske myndigheder om denne vigtige opgave”.
Det er kun første spadestik, der bliver taget med det danskfinansierede studie. Projektet skal demonstrere, hvordan de indiske floder kan blive rene på en bæredygtig måde. De løsninger kan vise vejen for rensning af floder i resten af Indien. Danske myndigheder og virksomheder med stærke kompetencer på vandområdet vil blive søgt inddraget i projektet.
Baggrund:
Samarbejdet om flodrensning er en del af et allerede tæt samarbejde mellem Danmark og Indien under det Grønne Strategiske Partnerskab. Vandsamarbejde er netop et af de centrale områder i partnerskabet. Indiens premierminister Narendra Modi og statsminister Mette Frederiksen drøftede i oktober 2021 muligheden for at etablere et samarbejde i byen Varanasi i Indiens største delstat, Uttar Pradesh. Her skal Danmark og Indien sammen finde de bedste metoder til at få renset floder. Samarbejdet involverer centrale og lokale myndigheder. Varunafloden, som er en del af Ganges, er blevet valgt som demonstrationsprojekt.
For yderligere information, kontakt pressevagten 67979247 (ikke sms) eller pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark styrker samarbejdet med Kroatien ved åbning af nyt erhvervsprojekt29.10.2025 12:04:35 CET | Pressemeddelelse
Den 29. oktober rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til den kroatiske havneby Rijeka for at åbne Rijeka Gateway, der skal bidrage til at styrke EU's sikkerhed og forsyningskæder.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn28.10.2025 10:45:24 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 29. oktober 2025 kl. 12.00 Fra regeringen deltager statsministeren. Følgende emner er på dagsordenen: Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025
Udenrigsministeren ledsager Kongeparret til statsbesøg i Letland28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Under besøget forventes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også at mødes med repræsentanter fra den lettiske regering.
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers13.10.2025 11:50:04 CEST | Nyhed
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers on tackling climate change and implementing the Paris Agreement commitments.
Joint statement: Shadow Fleet Task Force11.10.2025 02:06:09 CEST | Nyhed
On October 8, 2025, Canada and Denmark convened a meeting of the Shadow Fleet Task Force.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
