Den globale temperatur stiger og klimaet er i ødelæggende forandring. Verdens lande sætter mål for at nedbringe deres udledninger af drivhusgas, men den næste vigtige milepæl er, hvornår de kan blive klimaneutrale og altså skære udledningerne ned til et minimum og kompensere for de resterende. I Danmark er det praktisk muligt at gøre endnu tidligere end hidtil antaget – nemlig allerede i 2040.

Det fremgår af CONCITOs scenarie ’Dansk klimaneutralitet i 2040’. Det beskriver, hvordan fire centrale sektorer kan omstille sig hurtigere end planlagt og hvilke langsigtede beslutninger, politikerne skal træffes allerede nu for at komme i mål.

Vi skal holde momentum i den grønne omstilling

”Klimavidenskaben viser, at der skal meget mere fart på den grønne omstilling. Et mål i 2040 vil understøtte den nødvendige klimahandling nu, hvorimod et 2045-mål vil tillade os at slække på tempoet, fordi det reelt ikke stiller krav om yderligere handling på kort sigt i flere sektorer,” siger direktør Christian Ibsen, CONCITO.

Scenariet bygger på fremtidsbilleder fra de fire sektorer. De viser, at med markante reduktioner i alle sektorer kan vi nå ned på en restudledning på 9,5 mio. tons i 2040. De tilbageværende udledningerne vil i overvejende grad komme fra landbrug og arealer, som kan kompenseres via negative udledninger. Det kan ske enten teknisk ved at fange og lagre CO₂ fra fabriksskorstenen eller atmosfæren eller via naturbaserede løsninger som optag i skov.

Regeringens mål om 2045 løser ikke opgaven

Den nye SVM-regering har rykket Klimalovens 2050-mål for klimaneutralitet frem til 2045. Den har også sat et mål om 110 pct. reduktion i 2050, hvor Danmark altså skal optage mere CO₂, end der bliver udledt.

”Det er godt, at målet er rykket frem, men det er ikke ambitiøst nok. Hverken når man lytter til, hvad klimavidenskaber siger, eller når vi ser på, hvad sammenlignelige lande omkring os gør. Jo tidligere Danmark opnår klimaneutralitet, jo mindre bliver udfordringen for kommende generationer. Ved at sætte et mindre ambitiøst mål, skubber vi de store omkostninger til de næste generationer,” siger Christian Ibsen.

Stort behov for at træffe beslutninger og handle

En fremrykning af klimamålet vil kræve væsentlige, økonomiske investeringer. Uden at konkretisere det nøjagtige omfang anviser CONCITO i scenariet de mest optimale veje at gå samfundsmæssigt og peger på, hvilke konkrete initiativer, det kræver fra politisk side. Det argumenterer også for, at jo tidligere vi kommer i gang, jo bedre er det for investeringssikkerheden.

”Klimaneutralitet i 2040 kræver fremsynede beslutninger om markant øget klimahandling nu. Samtidig står vi ikke til at indfri de eksisterende klimamål for 2025 og 2030, så samlet set er der behov for en betydelig stærkere implementeringskraft. Derfor foreslår vi også helt konkrete virkemidler, der kan få det til at ske,” siger direktør Christian Ibsen.

Flere lande omkring Danmark har skærpet deres mål. Sverige og Tyskland stiler efter at blive klimaneutrale i 2045, og Finland i 2035. Samtidig vil tidligere dansk klimaneutralitet også hurtigere hjælpe omstillingen i vores nabolande på vej – f.eks. ved eksport af grøn strøm, gas og brint, gennem infrastruktur til lagring af CO₂ fra udlandet og via eksport af klimavenlige fødevarer.