Danmark igen på EU-førstepladsen i unges druk. 3F: En helt skæv alkoholkultur hænger sammen med at vi tillader børn på 15 år, at servere alkohol for voksne.
8,8 centiliter alkohol i gennemsnit blev der indtaget ved de unge danskeres sidste druktur. Det er 2,5 centiliter mere end nummer to, Norge. Samtidigt melder mellem 49 % og 59 % af unge danske skoleelever om ”tungt episodisk druk” inden for de seneste 30 dage.

I sidste uge kom den seneste store europæiske skolebørnsundersøgelse om alkohol, der igen placerer Danmark på en ubestridt førsteplads.
Ifølge den europæiske undersøgelse drikker danske unge tidligere, mere og oftere end unge i nogen andre lande i Europa. Efter flere års fald i forbruget stiger alkoholindtaget for unge danskere nu igen.
I 3F Privat Service, Hotel og Restauration er der ikke tvivl om, at en stor del af årsagen findes i en skæv alkoholkultur, der tillader børn på 15 år at arbejde med at servere stærk alkohol til voksne.
”Samtidigt med, at der i Danmark er en klar politisk holdning til, at unges alkoholforbrug skal ned, har Folketinget så sent som i 2017 åbnet op for, at unge helt ned til 15 årsalderen kan servere alkohol i restaurationsbranchen. Vi har et samfund hvor vi i stigende grad vænner børn til alkoholmiljøet. Der er ingen sammenhæng i vores politik på dette område,” siger Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær i 3F PSHR og fortsætter,
”Hvis Danmark ønsker en national strategi for unges alkoholforbrug så kommer det til at handle om at ændre på hele kulturen omkring den måde børn og unge introduceres til alkohol på i samfundet. Et godt sted at starte vil være at ændre den nuværende restaurationslov så man skal være 18 år før man må arbejde med udskænkning af stærk alkohol.”
I en kronik i Berlinske Tidende 30. november 2020, slår blandt andre arbejdsgiverforeningen HORESTA, sammen med 22 andre organisationer sig til lyd for, at Danmark skal skifte spor:
” Vi er nødt til at spørge os selv, om vi fortsat med sindsro kan forsvare 16 og 17 åriges ret til selv at købe alkohol vel vidende, at unge, der i forvejen har det sværest, også betaler den højeste pris? … For hvad nytter forældreregler, alkohol-lette skolefester eller nul udskænkning på cafeer, når der er fri bar for 16- og 15-årige – helt lovligt – i det lokale supermarked?”, hedder det i kronikken.
I 2017 ændrede den daværende VLAK-regering restaurationsloven, så børn helt ned til 15 årsalderen kan arbejde med udskænkning af alkohol. 3F PSHR erklærede i høringsfasen en skarp modstand af lovændringen, fordi flere undersøgelser dokumenterede, at arbejde med alkoholudskænkning i restaurationsbranchen er forbundet med en væsentligt forhøjet risiko for seksuel chikane, vold og trusler om vold. Efter 3F’s opfattelse, ikke et miljø for børn og unge og ikke en god introduktion til arbejdsmarkedet.
Den daværende erhvervsminister, Troels Lund Poulsen, lovede, at lovændringen skulle evalueres efter to år, altså sommeren 2019, men den nye Erhvervsminister måtte i sidste uge i et brev beklage over for Erhvervsudvalget i Folketinget at dette ikke var sket:
” Idet jeg skal beklage forsinkelsen, kan jeg oplyse udvalget om, at arbejdet er genoptaget, og det forventes at evalueringsrapporten kan oversendes til Erhvervsudvalget primo 2021,” skrev ministeren.
3F Privat Service, Hotel og Restauration har blandt andet til opgave, at organisere lønmodtagere i restaurations- og barmiljøet og herigennem sikre lønmodtagere en vis beskyttelse i forhold til løn- og ansættelsesvilkår. 3F har stort set ingen medlemmer i aldersgruppen 15 til 17 år, og der synes ikke at være en kultur hos de unges forældre, til at sørge for at deres børn står i fagforening. Et forhold der er med til at skabe stor usikkerhed omkring hvorvidt de unge kan få hjælp og vejledning til arbejdet i det i forvejen hårdt belastede bar- og restaurationsmiljø. Ikke mindst derfor mener 3F PSHR, at unge under 18 ikke bør arbejde med alkoholudskænkning i restaurationsbranchen.
Nøgleord
Kontakter
Vedr. interview: Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær, 3F PSHR
Mob: 5151 4207
Mail: peter.lykke.nielsen@3f.dk
Vedr. baggrund: Thorkild Holmboe-Hay, politisk konsulent
Mob: 6025 3415
Mail: Thorkild.hay@3f.dk
Billeder
Links
Information om 3F Privat Service, Hotel og Restauration
3F Privat Service, Hotel og Restauration er en af 3F's seks grupper. Gruppen tæller ca. 27.000 medlemmer, der fortrinsvist arbejder inden for hotel- og restaurationsbranchen og rengøringsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration
Covid 19 vaccine: Udrulningsplan risikerer at ramme skævt21.12.2020 12:47:32 CET | Pressemeddelelse
Planen for sikring af kritisk vigtige nøglefunktioner i samfundet må gøres vandtæt. Det er den ikke i dag.
Begejstring og glæde over ny Ligestillingsministers opgør med seksuel chikane25.11.2020 11:36:11 CET | Pressemeddelelse
6 dage efter Peter Hummelgaard blev udnævnt til ny Ligestillingsminister har han lagt 14 nye politiske initiativer på bordet. 3F PSHR hilser med begejstring ministerens initiativer velkomne.
Absurd at importere kokke fra udlandet nu3.7.2020 09:40:02 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler, der træder i kraft 1. juli, åbner for import af udenlandske kokke til Danmark. Men det er absurd, siger gruppeformanden for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen - Vi har en turistbranche i knæ og masser af arbejdsløse kokke. Myndighedernes analysemetode er forældet og ubrugelig.
Strejke og sympatistrejker mod Jensens Bøfhus udsættes15.5.2020 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jensens Bøfhus gennemførte i marts måned, under Corona-krisen, en lockout af 3F’s medlemmer. En del af 3F’s nødvendige modsvar, strejke og sympatistrejker, blev herefter varslet til iværksættelse 1. juni. Nu udsætter 3F både strejke og sympatistrejker på grund af Corona-krisen.
Corona genåbning: Åbne restauranter kræver stram styring og fokus på medarbejderne7.5.2020 20:06:47 CEST | Pressemeddelelse
Snart åbner cafeer og restauranter igen. For mange, også for 3F, er det en god nyhed, men glæden kan vare kort, hvis branchen ikke formår at tage ansvar, både over for gæster og medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum