Danmark er ny nummer 1 i toneangivende globalt bæredygtighedsindeks

EPI har de helt store roser fremme i bedømmelsen af Danmarks klimaindsats, hvor de bl.a. fremhæver, at vi har reduceret udledningerne med mere end 50% siden vi toppede i 1996, og at vi fik 47% af vores strøm fra vind i 2019. Eksperterne fra de to eliteuniversiteter skriver, at Danmark leder verden i klimakampen, og roser også de danske planer om to energiøer samt 70%-målsætningen.

”Vores topplacering er udtryk for stor international anerkendelse af det danske klimaarbejde, og det er et glimrende bevis på, at selv et lille land sagtens kan være et foregangsland. Hvis vi for alvor skal rykke noget på den globale klimascene, skal vi være en kilde til inspiration. Eksperterne bag undersøgelsen fremhæver også den danske 70%-målsætning for 2030 som eksempel på den form for klimalederskab, som er grunden til vores flotte placering”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

"Det er rigtig flot, at Danmark ligger nr. 1 over miljøperformance i verden. Det vidner om, at Danmarks mangeårige indsats nytter. Det skal vi være stolte af. Men vi er slet ikke i mål. Vi står i en global natur- og biodiversitetskrise, hvor arterne forsvinder i et foruroligende tempo. Også i Danmark. Vi har lang vej endnu med fælles globale miljøproblemer, ressourceforbrug, biodiversitet, kemikalier og klima,” siger miljøminister Lea Wermelin (S).

”Danmarks førsteplads i Environmental Performance Index 2020 reflekterer fokus på højt niveau og nøje planlagte regeringspolitikker inden for hele spektrummet af bæredygtighedsudfordringer, med særlig vægt på at levere en hastig grøn omstilling. Vi håber, at andre lande i hele verden vil lade sig inspirere af det danske lederskab,” siger Daniel Esty, direktør for Yale Center for Environmental Law and Policy.

Det danske topplacering sker imidlertid på en lidt trist internationalt baggrund, da forskerne konkluderer, at den globale grønne omstilling slet ikke sker i det tempo, der er nødvendigt for at levere på Parisaftalens mål.

”Det her er absolut ikke tidspunktet til at hvile på laurbærrene. Anerkendelsen forpligter os tværtimod til at holde en høj kadence og sætte handling bag vores ambitiøse mål. De nuværende forhandlinger om første kapitel i vores klimahandlingsplan skal netop levere på den front. Vores mål er at inspirere andre til at følge trop og sætte turbo på omstillingen, og her kan førstepladsen i EPI give os en endnu stærkere stemme i den globale debat,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Fakta

Yale Center for Environmental Law and Policy udarbejder i samarbejde med Columbia University’s Earth Institute og World Economic Forum hvert andet år ’Environmental Performance Index’. Heri listes 180 lande ud fra 32 bæredygtighedskriterier, der både ser på miljømæssig sundhed og økosystemers vitalitet, herunder tiltag til at imødegå klimaforandringer. Det primære formål med indekset er at skabe et deltaljeret og komparativt analysegrundlag for at vurdere, hvilke klima- og miljømæssige tiltag, som har en effekt.

 

Uddrag fra klimakapitel i rapporten fra Yale og Columbia:

”Denmark leads the world on climate change action, having reduced its CO₂ emissions by more than half since peaking in 1996 (World Bank, 2019). Denmark’s capital city of Copenhagen has slashed emissions through investment in wind energy and biomass, adoption of district heating and cooling systems, and expansion of bike lanes to the point that there are now more bicycles on the streets than cars (Cathcart-Keays, 2016; Taylor, 2018). The city aims to become the first carbon-neutral capital by 2025. Denmark sourced 47% of its electricity from wind power in 2019 (Gronholt-Pedersen, 2020), and recently announced a plan to at least triple its offshore wind capacity by 2030 through the construction of two 2GW “energy islands” (Hook, 2020). The project could eventually expand to 12GW, exporting excess energy to neighboring countries. The “islands” represent a central part of the country’s plan to implement a groundbreaking new climate law which aims for 70% emission reductions by 2030 and net zero by 2050. The legislation requires the government to set binding emission targets for each sector of the economy every five years, and could serve as a model pathway for other developed nations (de Bellefonds, 2020).”