EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål
5.11.2025 09:36:41 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Med bred opbakning fra EU’s medlemslande er det lykkes det danske formandskab at lande et klimamål for 2040 på 90 procent.
BRUXELLES: Da klokken slår 9:20, kan klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard slå hammeren i bordet og binde en sløjfe på flere dages intense klimaforhandlinger.
EU’s 2040-klimamål er vedtaget.
Klimamålet, som et bredt flertal af EU's medlemslande bakker op om, er på 90 procent. Det sætter målet for den politik, der skal udarbejdes, og de investeringer, der skal foretages.
”Vi har i dag vedtaget et klimamål for 2040 på 90 procent med et bredt flertal. Klimamålet er i tråd med videnskaben, og samtidig forener det vores konkurrenceevne og sikkerhed. Det er vigtigt for EU og for vores fremtid – og det viser, at vi kan stå sammen, selv i vanskelige tider. Klimamålet sætter retningen for vores politik, industrier og investeringer de næste mange år. Med det på plads kan vi bygge et stærkere, mere konkurrencedygtigt og sikkert EU. Det er stort,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Ud over 2040-målet har klimaministrene i dag også vedtaget EU’s NDC. Det stiller EU klar til at møde resten af verdens lande på den helt store klimascene COP30 i Brasilien.
”Med vedtagelsen af EU’s NDC sender vi et stærkt signal forud for COP30 om, at vi stadig er fuldt ud forpligtet til at holde Paris-aftalens mål. Det er afgørende for, at vi kan presse på for mere global klimahandling fra resten af verden,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
For 2040-målet startede rejsen den 2. juli, da Europa-Kommissionen præsenterede sit forslag. Siden har det danske formandskab behandlet og forhandlet forslaget med medlemslandene, der undervejs ønskede vejledning fra stats- og regeringscheferne. Da vejledningen var på plads, kunne 2040-målet igen behandles af Ministerrådet, hvor det i dag blev vedtaget.
Nu venter forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen, før EU’s Klimalov endeligt kan vedtages.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
Nye, højere klimamål i høring19.2.2026 09:27:41 CET | Pressemeddelelse
Lovforslag om ændring af klimaloven er netop sendt i høring. Det indeholder 2035-målet på 82 pct., fremrykning af mål for klimaneutralitet samt et nyt mål for 110 pct. reduktion senest i 2050.
På vej mod vådere vejr: Klimatilpasningsordning forlænges16.2.2026 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
Et voldsommere og vådere vejr ligger i kortene for Danmark. Regeringen ønsker derfor at forlænge den ordning, der gør det muligt for kommuner at færdiggøre visse større klimatilpasningsprojekter, som er på tegnebrættet.
Ny aftale: Bredt flertal bakker op om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet5.2.2026 11:23:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier tilslutter sig Energinets forslag til justering kommende elmotorvej fra Aarhus til Aabenraa. Desuden får flere berørte naboer til de nye linjeføringer mulighed for frivilligt opkøb af deres boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum