Regeringen vil have et af verdens mest ambitiøse klimamål for 2035
Regeringen vil prioritere klimaet og afsætter derfor den fornødne finansiering til at indfri et nyt klimamål i 2035.
Danmark skal have et nyt klimamål. Regeringen lægger op til, at der fastsættes et klimamål for 2035 som et punktmål i spændet mellem 82 og 85 procent.
Uanset hvor i spændet målet ender med at blive fastsat, bliver Danmarks mål et af de mest ambitiøse klimamål i verden. Med beslutningen sætter regeringen retningen mod det langsigtede og egentlige mål: klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050.
Det er afgørende, at der sendes et meget ambitiøst signal på et tidspunkt, hvor alt for meget og alt for mange trækker i den anden retning. Samtidig er situationen en anden, end da 70 procent-målet blev sat.
”Danmark skal vedvarende være blandt de mest ambitiøse lande, og et nyt mål for 2035 sikrer, at vi ligger helt i top internationalt. Vi skal igen vise resten af verden, at det er muligt at balancere ambitiøse klimamål med et konkurrencedygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft. Vi skal prioritere klima på trods af krig og konflikter. Seks års erfaring med den nuværende klimalov har samtidig givet os vigtig viden om, hvad det kræver af os at nå de mål, vi sætter. Fastsættelsen af målet skal derfor denne gang ses i sammenhæng med, at vi tager ansvar for det mål, vi sætter. Mål, penge og hvor vi vil hente de ekstra reduktioner skal følges ad,” siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard.
Prioriterer midler til indfrielse af klimamålet
Regeringen er allerede nu klar til at prioritere 4 mia. kr. årligt til at indfri et mål på 82 procent. Det svarer beregningsteknisk til, at målet vil kunne indfries kun med tilskud.
”Det er rettidig omhu, at vi allerede nu prioriterer midler til et mål på 82 procent. Det er vores bund. Jeg vil indlede forhandlinger med de andre partier efter COP30, hvor vi i fællesskab kan drøfte, hvor målet skal lande. Regeringen er åben for at drøfte, om målet kan blive højere, men det forudsætter, at vi sammen kan tage ansvar for både målniveau og finansiering,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Danmarks nuværende klimamål lyder på 70 procent reduktion i 2030. Den nyeste opgørelse, Klimastatus og -fremskrivning 2025, skønnede tidligere på året, at Danmark har anvist vejen til at nå 2030-målet.
Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på +45 41 72 38 05 (modtager ikke sms)
Fakta:
- Regeringen lægger op til, at der fastsættes et klimamål for 2035 som et punktmål i spændet mellem 82 og 85 procent.
- Uanset hvor i spændet målet ender med at blive fastsat, bliver Danmarks mål et af de mest ambitiøse klimamål i verden.
- Der afsættes 4 mia. kr. årligt til at indfri et mål på 82 procent. Det svarer beregningsteknisk til, at målet vil kunne indfries kun med tilskud.
- Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan målet skal indfries, men det er et udtryk for, at regeringen er optaget af danskernes købekraft og danske virksomheders konkurrenceevne.
- Regeringen vil indkalde partierne til forhandlinger om klimamålet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål5.11.2025 09:36:41 CET | Pressemeddelelse
Med bred opbakning fra EU’s medlemslande er det lykkes det danske formandskab at lande et klimamål for 2040 på 90 procent.
Presseinvitation: Briefing om COP3027.10.2025 09:42:16 CET | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til pressebriefing om forhandlingerne og ministerens rolle på COP30.
EU skal af med russisk gas: Energiministre er enige om forbud20.10.2025 11:30:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag er slutdatoen for russisk gas til EU sat. Næste år skal det være slut med de kortsigtede gaskontrakter, og om to år skal det endelige punktum for russisk gas til hele Europa sættes. Sådan lyder beskeden fra EU's energiministre, der i dag er blevet enige om at trække en streg i sandet og sætte en slutdato. Nu skal det danske formandskab forhandle en endelig aftale på plads med Parlamentet.
Bred politisk aftale om mere sol og vind på land og større hensyn lokalt10.10.2025 08:58:13 CEST | Pressemeddelelse
Bred enighed om fortsat mere sol og vind på land med større kompensation til naboer, hurtigere godkendelser af projekterne og flere muligheder for, hvor solceller og vindmøller kan stå.
CO2-fangst og lagring: Ny aftale reducerer væsentlige risici for danske transport- og lagringsprojekter10.10.2025 07:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at skrue på håndtagene for fangst, transport og lagring af CO2. Det reducerer mulighederne for forsinkelser for både eksisterende og kommende projekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum