Danmark er længere fra klimamålet i 2025 end forudset
Statsministeren gjorde det i sin nytårstale klart, at grøn omstilling ikke kun handler om at sætte mål, men om at komme i mål. Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et klimamål om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 50-54 pct i 2025 ift. 1990. Dette mål har den nye regering forpligtet sig til at opfylde i regeringsgrundlaget.

Nye beregninger fra CONCITO viser dog, at der er længere til opfyldelse af 2025-målet end den tidligere regerings opgørelse viste.
Det er nu, der skal handles for, at 2025-målet kan opfyldes
”Opfyldelse af 2025-målet kræver hurtige reduktioner. Hvis vi skal have en effektiv og troværdig grøn omstilling, skal vi opfylde de mål, vi sætter os. For at vi kan nå klimamålet i 2025, er der behov for hurtige beslutninger, og vi opfordrer derfor regeringen til, inden for 100 dage, at fremlægge den politik, der sikrer, at 2025-klimamålet opfyldes,” siger Torsten Hasforth, seniorøkonom i CONCITO.
Der er kun to år til 2025 og nye klimatiltag tager tid at implementere. CONCITOs beregninger viser, at med de nuværende aftaler mangler Danmark mindst 1,1 mio. tons CO2e for at nå de 50%, den lave ende af målet. Det svarer til 550.000 fossile personbilers årlige udledning. Det er derfor afgørende, at regeringen fremlægger ny politik og virkemidler til at indfri klimamålet i 2025 og får det vedtaget tidligt i 2023.
Den tidligere regerings klimaprogram anslog, at der mangler 0,4-3,5 mio. tons CO2e-reduktioner for at leve op til henholdsvis den lave og den høje ende af 2025-målet. CONCITO vurderer, at den beregning er for optimistisk, og at der som minimum mangler yderligere 0,7 mio. tons. Det betyder altså, at der mangler 1,1-4,2 mio. tons reduktioner for at nå i mål.
52% reduktion i 2025 er det mål, der kan og bør nås
CONCITO giver i en ny analyse sit bud på, hvilke klimatiltag og virkemidler i alle sektorer: energi, industri, landbrug og transport, der skal til for at Danmark kan nå klimamålet og reducere med 52% i 2025.
”Hvis Danmark skal levere på klimaet, og i øvrigt leve op til ambitionen om at være et grønt foregangsland, og inspirere andre lande til hurtig klimahandling, så skal vi ikke bare sætte ambitiøse mål, men også levere på dem,” siger Torsten Hasforth og nævner, ”at der for eksempel skal mere fart på elektrificering af transporten, hurtigere indfasning af CO2-afgifter og implementering af kendte teknologier i landbruget”.
”Det handler ikke kun om at opfylde klimamålet, men også om at opfylde det på den rigtige måde. Derfor skal vi satse på tiltag, der også understøtter den langsigtede omstilling. Forslag som at blande biobrændstoffer i transportsektoren, når vi ved at fremtiden er elektrisk, dur derfor ikke”
At vi er længere fra at nå 2025-målet end forventet skyldes især, at udbud af CCS-projekter er forsinket, og at Tyskland hæver deres dieselafgifter, hvilket fører til øget grænsehandel med diesel i Danmark. Til gengæld trækker energikrisen sine spor, og data viser, at flere gasforbrugere end ventet skrotter fyret og færre køber nye benzin- og dieselbiler.
Baggrund:
Yderligere beskrivelse af reduktionsmanko og tiltag kan findes her: Sådan når Danmark klimamålet i 2025.
Tabel med CONCITOs korrektioner og opgørelse af reduktionsmanko:
Mio. tons i 2025 |
|
Reduktionsmanko i tidl. Regerings klimaprogram for at opnå 50-54 pct. |
0,4 - 3,5 |
CONCITO korrektioner der øger reduktionsmankoen |
|
Forsinkelse af CCS |
0,7 |
Øget grænsehandel |
0,4 |
CONCITO korrektioner der reducerer reduktionsmankoen |
|
Færre emissionsbiler |
- 0,3 |
Færre gasfyr |
- 0,1 |
Samlet justeringer |
0,7 |
Opdateret reduktionsmanko |
1,1 – 4,2 |
Tabel med nødvendige tiltag og effekter mod 52% reduktion i 2025:
Mio. tons | ||
Biogas | Opgradering af biogas brugt til elproduktion | 0,3 |
Elektrificering af biogasanlæg | 0,1 | |
Transport |
Lavere hastighed på motorvejene (maks. 110 km/t) | 0,1 |
Øg benzin- og dieselafgifter med 50 øre/liter | 0,6 | |
Genbesøg infrastrukturaftale | 0,1 | |
Stop for salg af emissionsbiler i 2025 | 0,1 | |
Industri | Hurtigere implementering af CO2-afgift | 0,3 |
Energi | Kulafgift | 0,2 |
Højere afgift på rumvarme | 0,1 | |
Landbrug | Brug af nitrifikationshæmmere | 0,4 |
Gyllehåndtering | 0,2 | |
Øget krav til reduktion af udledning fra fordøjelsen (forhøjelse af krav i landbrugsaftale) | 0,2 | |
I alt | 2,6 |
Figur der viser reduktionsmanko og effekterne af tiltag fordelt på sektorer:
Kontakter
Torsten HasforthCheføkonom
Tlf:42688124th@concito.dkBilleder
Information om Tænketanken CONCITO
CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder "jeg sætter i bevægelse" på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med over 100 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Danmark kan blive klimaneutral allerede i 204018.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En hurtigere grøn omstilling indenfor energi, industri, transport og landbrug kan bane vejen for et klimaneutralt Danmark allerede i 2040. Det er fem år før det fremrykkede mål, den nye regering har sat – men det er realistisk, hvis der handles nu, viser en ny publikation fra CONCITO.
20 kommuner styrker børns grønne dannelse gennem undervisning de kan tage og føle på12.12.2022 08:38:07 CET | Pressemeddelelse
I skoler landet over er der et stigende ønske om at arbejde mere ‘hands- on’ med klima i undervisningen. Både erfaringer og forskning viser, at når lærerne går praktisk til værks, kan eleverne nemmere forholde sig til, hvad de store spørgsmål om klima og bæredygtighed betyder for dem i deres hverdag. Det er baggrunden for, at hver femte danske kommune nu samarbejder med Den Grønne Rygrad om at tilbyde mere motiverende klima- og bæredygtighedsundervisning med udgangspunkt i STEM-fagene på skolerne.
Ny køreplan viser vejen til hurtig skalering af globale investeringer i sol10.11.2022 12:02:43 CET | Pressemeddelelse
International Solar Alliance, ISA, har på COP27 lanceret sin ambitiøse køreplan ”Roadmap to Mobilize USD 1 Trillion by 2030”. ISA er en international organisation, der fokuserer på at accelerere udbredelsen af solenergi som et vigtigt element i energiomstillingen især i vækstøkonomier og ulande. CONCITO har deltaget i udarbejdelsen af planen i partnerskab med ISA, Investeringsfonden for Udviklingslande og World Resources Institute.
Fælles opråb til politikerne: Behov for akutpakke til klimaet30.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter den seneste FN-rapport om klimaets alvorlige tilstand efterlyser fire organisationer en akutpakke, der vil speede handling og implementering af den grønne omstilling op. De fire organisationer repræsenterer erhvervsliv og lønmodtagere samt natur og klima. De opfordrer til, at akut hjælp til klimaet kommer til at præge valgkampens slutspurt.
Utilstrækkelige fremskridt i den globale klimaindsats kræver ekstra dansk indsats27.10.2022 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny FN-rapport viser, at de globale drivhusgasudslip skal reduceres hurtigt og massivt, hvis vi skal lykkes med at holde klodens opvarmning på 1,5 grader. Som et af de lande med det højeste CO2-udslip per person bør Danmark øge sit internationale lederskab og vise vejen til fremtidens nettonul-samfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum