Daniel Lindeberg deler ud af sine bageopskrifter
23.5.2022 12:00:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

”More is more” er Daniel Lindebergs tilgang til sit bagværk. Hvis man ikke får klistrede fingre af at spise snurren, så er der ganske enkelt ikke fyld nok i den. Ja, han opfordrer gerne til, at man laver dobbelt så meget fyld, som man burde. De fem forskellige grunddeje: hvededej, vallonsk dej, briochedej, safrandej og croissantdej, danner grundlag for bogens 45 opskrifter. Klistrede æblesnegle, sprøde mandelcroissanter og crumbleknuder med karamel er blot nogle af de lækre ting, man kan bage derhjemme. ”Vov at prøve noget nyt, vov at fejle!” lyder Daniel Lindebergs opfordring til hjemmebagerne. For hvor der voves, opstår der også muligheder for at imponere både sig selv og sine gæster og få mundvandet til at løbe.
Daniel Lindeberg forklarer, hvordan bagningen planlægges bedst muligt, så der nemt kan bages flere forskellige typer bagværk af den samme dej på samme tid, så kaffegæsterne kan smage både en rabarbersnegl og en semlor. Bogen er pædagogisk opbygget og propfuld af gode bagetips, smarte tricks og hyggelige anekdoter.
Daniel Lindeberg er uddannet kok og har blandt andet grundlagt michelinrestauranten Frantzen / Lindeberg i Stockholm i 2009. Men sidenhen er restauranten blevet skiftet ud med Lindeberg Bageri & Konditori i Orminge i Nacka.
Fakta om bogen:
Titel: Bagværk – Snegle og snurrer, boller og brioche
Forfatter: Daniel Lindeberg
Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740678581
Sidetal: 174
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 27. maj 2022
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
