Dagtilbud kan på rekordtid få 8.000 flere pædagogisk uddannede

Det kan være 41-årige Majken, mor til tre og pædagogmedhjælper igennem 15 år. Eller Kasper på 25, der blev pædagogmedhjælper efter gymnasiet og er så glad for arbejdet med børnene, at han vil fortsætte.
Det er pædagogmedhjælpere som dem – mennesker, der allerede har dedikeret deres liv til et arbejde med børn – som kan løse en stor del af de massive rekrutteringsudfordringer, kommunerne oplever i vuggestuer og børnehaver. Et problem, som kun vokser med et stigende børnetal og loven om minimumsnormeringer. Pædagogmedhjælpere over 25 år, som har arbejdet mere end 2 år inden for området, kan nemlig blive faglærte pædagogiske assistenter på bare 42 uger. En løsning, som kommuner landet over bør tage til sig her og nu. Sådan siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
”Frem mod 2030 får vi brug for 14.000 flere voksne på dagtilbudsområdet, fordi vi sætter flere børn i verden og samtidig skal sikre minimumsnormeringer. De voksne skal selvfølgelig være pædagogisk uddannede, så vi sikrer det gode børneliv. Derfor skal kommunerne uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter. På den måde kan vi på rekordtid skabe et varigt fagligt løft blandt de ansatte og samtidig udvide personalegruppen med nye kolleger, som måske endnu ikke er uddannede, men som forhåbentlig får lyst til at blive i faget og uddanne sig,” siger Kim Henriksen.
Uddannelsen til pædagogisk assistent tager normalt tre år og to en halv måned. Men er man voksen og har årelang erfaring fra området, kan man få merit for praksisdelen og gennemføre uddannelsens skoledel på de bare 42 uger. I danske børnehaver og vuggestuer er der lige nu 7.968 personer – altså næsten 8.000 pædagogmedhjælpere - som kan tage uddannelsen på den måde. Det viser tal, som FOA har trukket hos Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
For at se dette indhold fra infogram.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.”Vi står altså med en kæmpestor honningkrukke fuld af engagerede medarbejdere, som i forvejen hver dag drager omsorg for børn og støtter dem i deres udvikling. Næsten 8.000 mennesker, som inden for en kort tidshorisont kan stå med en faglig uddannelse, der gør dem i stand til at indgå fuldt og helt i løsningen af alle pædagogiske opgaver fra planlægning af pædagogiske aktiviteter til forældresamtaler. Så det har et kæmpestort potentiale,” siger Kim Henriksen.
I dag udgør pædagogiske assistenter 8 procent af personalet i dagtilbud. Står det til FOA bør de i fremtiden udgøre 35 procent, mens andelen af ikke-uddannede skal ned fra 44 procent i dag til kun 5 procent.
Heldigvis har en lang række kommuner, herunder Aarhus, Odense, Aalborg, Skive, Esbjerg, Randers, Horsens, Odsherred, Lolland og Halsnæs, allerede indset, at de pædagogiske assistenter er en del fremtiden på dagtilbudsområdet. Blandt særlige tiltag for at få endnu flere af dem i børnehaver og vuggestuer har de blandt andet indført jobgaranti og rotationsordninger, hvor ledige bringes ind som vikarer, mens de erfarne pædagogmedhjælpere uddannes, ligesom de har skruet op for antallet af uddannelsespladser, så flere unge kan blive pædagogiske assistenter.
”De pædagogiske assistenter får også ros med på vejen fra deres kolleger i en evaluering af uddannelsen, som blev offentliggjort i sommer. Så kommuner og dagtilbudsledere skal bare sætte i gang med at uddanne deres dygtige pædagogmedhjælpere og ansætte nyuddannede unge også,” siger Kim Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Ny ældrelov kan løfte livskvalitet for både ældre og ansatte1.7.2025 09:14:33 CEST | Pressemeddelelse
Frihed, faglighed og selvstændighed er centrale værdier i den længe ventede ældrelov, der træder i kraft i dag, men mangel på kollegaer er en kæmpe udfordring, advarer FOA.
Mona Striib: Når økonomien strutter af sundhed, skal vi sikre velfærden23.6.2025 13:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen opskriver det finanspolitiske råderum med rekordbeløb. Nu må det være slut med krav om nedskæringer og selskabsskattelettelser, siger FOAs Mona Striib.
Kampen mod resistens hjælper både sundheden og økonomien11.6.2025 09:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og folketingets partier har aftalt en handlingsplan for antimikrobiel resistens. FOA kalder planen et vigtigt skridt for folkesundheden.
FOA roser økonomiaftale med regionerne: Tiltrængt økonomisk løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:41:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har netop præsenteret aftalen om regionernes økonomi i 2026. Aftalen bliver kaldt både god og nødvendig af fagforbundet FOA.
FOA: God økonomiaftale sikrer velfærden27.5.2025 13:48:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har landet en økonomiaftale for 2026. Pengene til velfærd og daglig drift hæves med 3,2 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager positivt imod aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum