Dagrofa satser på økologi og miljø trods et presset marked

Som led i Dagrofas CSR-strategi har koncernen høje ambitioner for sin indsats på økologi-området – målet er at øge salget af økologiske fødevarer på tværs af foodservice og detail med 10 procent hvert år fra 2021 til 2024.
Trods et udfordret marked for økologi grundet højere omkostninger for danskerne generelt, fortsætter Dagrofa samme ambitionsniveau for at fremme økologiske og miljøbevidste varer.
Foruden arbejdet med at synliggøre økologi og sikre et bredt økologisk udvalg af god kvalitet, ligger en stor del af nøglen til at nå Dagrofas CSR-mål i koncernens eget mærke, Grøn Balance. Selvom økologi-markedet er udfordret af forbrugernes nedsatte købekraft, oplever Dagrofa nemlig en stigning i salget af Grøn Balance produkter, hvor samtlige fødevarevarianter er økologimærket
”Vi har i de seneste år arbejdet med at forbedre og synliggøre Grøn Balance mærket, og det har kunderne også kvitteret for. I dag ligger Grøn Balances omsætningsindeks 2,2% højere end for et år siden. Forbrugerne oplever, at de får et rigtig godt økologisk og miljøbevidst produkt med efterspurgte værdier til en konkurrencedygtig pris, og så køber de det selvfølgelig igen. I det hele taget oplever vi en stor forbrugertillid til Grøn Balance,” siger private label chef i Dagrofa, Steffen Winther.
Trods de svære markedsvilkår, fortsætter Dagrofa ambitionen om at øge salget af økologi i tråd med CSR-strategien. Det sker, foruden det fortsatte udviklingsarbejde med koncernens eget mærke Grøn Balance, blandt andet med en årlig øko-tilbudsavis i MENY, som er dedikeret til gode tilbud på økologiske varer, mere synlighed på øko-varer og et inspirerende økologisk sortiment i supermarkederne. MENY ser stor værdi i egne mærker, og bekræfter at forbrugerne i højere og højere grad efterspørger miljøbevidste og økologiske varer. I en undersøgelse foretaget af Userneeds for Dagrofa, svarede hele 44% af de adspurgte danskere, at økologi var ”vigtige” eller ”meget vigtige” egenskaber for dem, når de handlede dagligvarer.
”Lige nu skubber markedet kunderne yderligere hen mod egne mærker frem for mærkevarerne, men det har faktisk været en stigende tendens gennem de seneste år. Grøn Balance repræsenterer mange af de værdier, forbrugerne efterspørger, og som vi i MENY gerne vil imødekomme og fremme. Derfor gør vi nu en ekstra indsats for at synliggøre Grøn Balance, som netop har fokus på økologi, miljø, sundhed og høj kvalitet,” uddyber kommerciel direktør i MENY, Jesper Gottschalk Bjerring.
For at synliggøre økologi og Grøn Balance yderligere, har MENY planlagt en stor markedsføringsindsats i samarbejde med de lokale supermarkeder. Det indebærer bl.a. konkurrencer, hvor man som kunde kan vinde alle de Grøn Balance produkter, man kan få ned i sin indkøbsvogn på 3 minutter, opskrifter udviklet særligt med Grøn Balance produkter for øje og en lokal indsats fra købmændene for at sprede mere viden om økologi og Grøn Balance.
”Vi har høje ambitioner for Grøn Balance, som jo har et særligt ansvar at leve op til som vores eget mærke. Plastemballagen i Grøn Balance plejeserie er nu af 100% genanvendt plast, mens vi er oppe på 30% genanvendt emballage for hele Grøn Balance. Som en del af CSR-strategien, vil vi med bl.a. Grøn Balance bidrage til mere økologi, sundhed og reducere anvendelsen af plastik,” fortæller CSR-chef i Dagrofa, Henrik Johannsen.
Grøn Balance mærket dækker over en lang række produkter med fokus på økologi og miljøbevidsthed. I fødevarekategorien er alle Grøn Balance produkterne økologisk mærket og i non-food kategorien findes Grøn Balances prisvindende miljøserie, som er alt fra vask og rengøringsprodukter, bleer og personlig pleje. Grøn Balance miljøserie er uden uønsket kemi, certificeret med miljømærket Svanen samt anbefalet af Asthma Allergy Nordic.
Fakta:
Grøn Balance er Dagrofas eget mærke, et såkaldt privat label.
Der er 446 varer i Grøn Balance mærket. Heraf er 92 af dem Grøn Balance Miljø.
I 2022 vandt Grøn Balance 3 Salute to Excellence Awards til verdens største private label messe The Private Label Manufacturers Association.
Det var Grøn Balance kulørt vask, Grøn Balance koncentreret opvask og Grøn Balance bleer newborn 2-4 kg, der løb med sejren for bl.a. miljøvenlig emballage, god kvalitet for pengene og flot og rent design.
Dagrofas CSR-strategi 2022-2024 vil hjælpe globalt ved at styrke lokalt. CSR-strategien indebærer bl.a. at øge salget af økologi, svanemærkede produkter, mere grøn energi og mere genanvendt plastemballage, samt at bidrage til lokalsamfundene. Læs mere i Dagrofas CSR-strategi her.
Kampagnen for Grøn Balance kører i uge 16 og 17 i MENY.
Analysefirmaet Kauzas undersøgelse om Danmarks økologiske detailsalg: Inflationen giver en mavepuster til Danmarks økologiske detailsalg | Økologisk - nyt om udviklingen (okonu.dk).
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder
Information om Dagrofa ApS
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Lagkagehuset indgår omfattende partnerskab med Dagrofa: trecifret millionaftale med Dagrofa Foodservice og 10 nye butikker i MENY8.5.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lagkagehuset har underskrevet deres hidtil største samarbejdsaftale. Valget er faldet på fødevarekoncernen Dagrofa. Fremover skal Dagrofa Foodservice levere fødevarer til bagerkædens 108 danske butikker, og bagerkæden udbygger MENY-samarbejdet med yderligere 10 shop-in-shop-butikker og en fælles ambition om at løfte den danske madscene.
SPAR styrker lokal indsats for en renere natur – nu kan kunderne også være med29.4.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
For syvende år i træk støtter supermarkedskæden SPAR op om Ren Natur, hvor lokale borgere indsamler affald i naturen. Foreninger henter penge til klubkassen ved at deltage, og som noget nyt kan private også låne indsamlingskit i butikken og hjælpe med at holde Danmark rent.
Aarstiderne er flyttet ind i de første MENY-butikker25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstidernes lækre økologiske produkter har været at finde i de første MENY-butikker siden dagene op til påske. Salget oversteg forventningerne, og senere på året kommer alle MENY-butikker til at føre en lang række af Aarstidernes egne varer samt selvfølgelig frugt og grønt.
Dagrofa: Danskerne skruede op for både lam og kylling i påsken24.4.2025 11:24:10 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra fødevarekoncernen Dagrofa viser, at klassikere som lam og kylling fortsat i høj grad finder vej til danskernes påskebord – uanset om påskefrokosten er blevet indtaget derhjemme eller på restaurant.
Aarstiderne er flyttet ind i MENY Nærum24.4.2025 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I dagene op til påske kunne kunderne i MENY Nærum møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de første MENY-butikker, som kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder. Senere på året flytter Aarstiderne ind i alle landets 116 MENY-butikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum