Dagrofa: Danskerne skruede op for både lam og kylling i påsken
24.4.2025 11:24:10 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra fødevarekoncernen Dagrofa viser, at klassikere som lam og kylling fortsat i høj grad finder vej til danskernes påskebord – uanset om påskefrokosten er blevet indtaget derhjemme eller på restaurant.

Påsken er netop overstået, og den har været travl for Dagrofa. Fødevarekoncernen står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Foodservice, som leverer til professionelle køkkener.
Kategoridirektør i Dagrofa, Jesper Bjerring, fortæller:
-"Vi har haft en god travl påske, og vi kan særligt se, at der har været høj aktivitet i de detailbutikker, som ligger ude i ferielandet tæt på de store sommerhusområder. Der er virkelig blevet handlet ind til det traditionelle danske påskebord."
En frisk opgørelse over salget i påskeperioden viser, at påskeklassikere som lam og kylling endda i højere grad er endt i danskernes indkøbskurve sammenlignet med sidste år.
Omsætningen for både lam og kylling i Dagrofas detailbutikker tager et spring og lander på indeks 110. Stigningen er dog endnu mere udtalt i foodserviceregi, hvor salget af lam til restauranter og caféer når indeks 134 og kylling indeks 113 i forhold påsken 2024.
Kommerciel direktør i Dagrofa Foodservice, Jacob Bangsted, sætter disse ord på påskesalget:
-"Helt generelt oplever vi, at danskerne fortsat har appetit på at spise ude på trods af, at der er en vis usikkerhed omkring os. Konkret kan vi se i vores tal, at lam og kylling fortsat er blandt danskernes favoritter, når det handler om at spise et godt påskemåltid, og det samme gør sig også gældende med laks, hvor vi også har oplevet en meget markant stigning op næsten halvtreds procent."
Salget af andre traditionelle påskeingredienser som æg og rejer er i Dagrofas detailbutikker også vokset ift. 2024, mens salget af sild er meget stabilt og på niveau med sidste år.
Dagrofa Foodservice melder samtidig om, at salget af is til landets spisesteder også har taget et markant hop (indeks 153), hvilket kan hænge sammen med, at påsken i 2024 faldt tidligere på året.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder




Om Dagrofa
- Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked.
- Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik.
- Ligeledes er Dagrofa Foodservice også en del af koncernen, og Dagrofa Foodservice er en af landets største leverandører til restauranter, caféer, hoteller, kantiner og generelt professionelle køkkener.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Bent Christensen blev fejret for 50 år i gastronomiens tjeneste, da Den danske Spiseguide uddelte priser8.10.2026 11:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Bent Christensen blev hyldet for 50 års arbejde med Den danske Spiseguide, da 180 gæster var samlet til gallamiddag på Hotel Faaborg Fjord den 4. oktober. Samme aften blev Allan Schultz fra Parsley Salon kåret som Årets Kokkeprofil, Madeleine i Odense som Årets Gennembrud og Rønnede Kro som Årets Landevejskro.
MENY kåret som Danmarks bedste supermarked for andet år i træk7.10.2026 06:38:37 CEST | Pressemeddelelse
For anden gang sætter MENY sig på tronen, som Danmarks bedste supermarked. MENY puffede sidste år Rema 1000 ned fra førstepladsen, og i år formår kæden at holde sig på toppen i den store undersøgelse fra Loyalty Group.
Borgerne reddede butikken i Veflinge – nu har deres købmand vundet branchens største pris2.10.2026 16:52:51 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden mistede Veflinge sin dagligvarebutik, og borgerne samlede selv ind for at få den tilbage. Nu har byens købmand, Mette Fugl, sort på hvidt, at hun er en af landets dygtigste: Hun har vundet Danish Retail Award 2026 – hun har gjort en skrantende butik til en veldrevet og god forretning, og på vejen dertil har hun skabt et lokalt samlingspunkt, hvor kunder og medarbejdere stortrives og der er plads til alle.
Fødevarebutik i Aarhus får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi1.10.2026 08:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aarhus netop har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere 100.000 kWh, hvilket svarer til ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Julen kommer tidligt til Brande: Stor fødevaremesse vender tilbage29.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum