Dagplejere i knæ: Hårdt brug for inflationspakke
31.8.2022 13:32:01 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Siden inflationen og de stigende energipriser satte ind, er udgifterne til at drive dagplejen steget markant for rigtig mange dagplejere. Det er sket, uden at de er blevet kompenseret, og det er helt uholdbart. Derfor skal der åbnes op for, at de får del i den inflationspakke på to milliarder kroner, som regeringen har med i sit finanslovsudspil.
Sådan lyder opråbet fra formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.
”De to milliarder er ikke øremærket endnu. Men det er helt afgørende, at dagplejere også kan få del i den pulje, for selv om der er tale om et kommunalt dagtilbud, står de helt alene med de himmelhøje forbrugsafgifter og priser på dagligvarer, som de skal bruge til at give børnene sunde måltider – og i det hele taget til at sikre kvalitet i dagplejen. Rigtig mange dagplejere er simpelthen i knæ,” siger Kim Henriksen.
Selv om dagplejen er en del af de kommunale dagtilbud, er det dagplejerne selv, der betaler for driften af dagplejen. Det vil sige, at udgifter til mad, vask af hagesmække, håndklæder, rengøring, vedligeholdelse af lokaler, varme i opholdsrum, strøm til lys og alle andre udgifter, betales af dagplejerens private økonomi. Til at dække udgifterne har dagplejerne til gengæld et standardfradrag på 60 procent af deres indkomst.
”Dagplejerne finansierer driften af et kommunalt dagtilbud via et skattefradrag, som ikke er blevet udvidet under inflationskrisen. Derfor er de stigninger, vi oplever i priser på dagligvarer og energi en enorm udfordring for rigtig mange. Hvis ikke de får en krisepakke, ser vi med bange anelser frem mod vinteren, hvor der også skal skrues op for både varme og lys,” siger Kim Henriksen.
For Kim Henriksen er bekymringen, at der er dagplejere, som skifter til andet arbejde, fordi de ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen. Det vil være et stort problem, da dagplejemanglen allerede i dag er voldsom og da vi frem mod 2030 vil komme til at mangle 5.000 nye dagplejere, fordi børnetallet stiger og en del nuværende dagplejere når pensionsalderen.
”Dagplejen er det dagtilbud, der scorer højest på samtlige parametre i den seneste forældretilfredshedsundersøgelse. Samtidig ligger dagplejere i top på arbejdsglæde. Skal vi sikre børnefamilierne, at de fortsat kan bruge dette her højkvalitetstilbud som dagtilbud, skal politikerne vågne op til dåd og sætte ind med en krisepakke til dagplejerne,” siger Kim Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

