Da helligdage blev brugt til tant og fjas

I middelalderen havde man også tid til overs, selv om man ikke havde begreber som ”ferie” og ”fritid”. Efter alt at dømme havde man omtrent lige så meget fritid for 700 år siden, som vi har i dag. Den største forskel er formentlig, at arbejdsdagene var længere i middelalderen, men til gengæld var der et væld af helligdage, der skulle holdes hellige, for den gang var helligdage bestemt ikke noget, der blev afskaffet, tværtimod.
På både helligdage og hverdage var der tid til en række aktiviteter, der ikke tjente andre formål end at skabe glæde og fornøjelse i livet. Der var masser af tid til at muntre sig med benknusende boldspil og drabelige ridderturneringer, hvor både høj og lav tog del i festlighederne. Der blev også spillet teater og musik. På markedspladserne kunne man møde en gøgler – eller en leger, som det hed dengang. Leg var en del af livet – og ikke kun for de små − og brætspil er bestemt ikke en moderne opfindelse, men derimod en af middelalderens fritidsforlystelser, som jo har overlevet og dyrkes af mange den dag i dag.
Kåre Johannessen er uddannet cand.mag. i historie og middelalderarkæologi. Han har gennem mange år haft tilværelsen i middelalderen som sit primære studiefelt, og han graver gerne dybt i kildematerialet i sin søgen efter viden om helt almindelige menneskers liv på den tid. De fleste kilder handler om adlen og kirkens folk, men langt de fleste mennesker hørte ikke til blandt disse folk. Kåre Johannessen formår at sætte fokus på bønderne og de jævne folks hverdagsliv i middelalderen, som han har skrevet en række populærhistoriske bøger om. Fritid og forlystelser er så vidt vides den første udgivelse på dansk, der samlet behandler fritiden i middelalderen.
Tidligere har Kåre Johannessen udgivet tre bøger på Turbine: Magt og mennesker i Danmarks middelalder, Lyst og lidenskab i middelalderen og Mørkets skabninger – middelalderens gruelige gestalter. Og så har han siden 2015 arbejdet som selvstændig historieformidler og kendes nok af mange som fast deltager i Historiequizzen på DR.
Mød Kåre Johannesen på Historiske Dage. Søndag d. 19. marts kl. 10.20, hvor han i selskab med Adrian Hughes underholder om middelalderens forlystelser.
Fakta om bogen:
Titel: Fritid og forlystelser – Træning, morskab og tidsfordriv i middelalderen
Forfatter: Kåre Johannessen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740694185
Sidetal 212
Vejl. pris. 349,95 kr.
Udgivelsesdato: 17. marts 2022
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
Strikkelegenden Vivian Høxbro er klar med Dominostrik fra A til Z20.10.2025 09:19:00 CEST | Pressemeddelelse
For 25 år siden udgav Vivian Høxbro sin første bog om dominostrik og var dermed med til at gøre den særlige strikketeknik udbredt. Her 25 år efter – og endda på sin 80-års fødselsdag – udgiver hun bogen Dominostrik fra A til Z, der indeholder 25 forskellige firkanter, der kan strikkes sammen i uanede variationer.
Ninja CREAMi-kogebogen20.10.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Friehling har leget med den nye maskine, der vinder indpas i flere og flere køkkener. Ninja CREAMi har ikke skuffet den erfarne kogebogsforfatter, der har lavet is i mange år, men kun sjældent, da det indtil nu har været en krævende proces, der hæmmede kreativiteten.
Nyoversættelse af William Faulkners hovedværk17.10.2025 12:08:41 CEST | Pressemeddelelse
William Faulkners roman As I lay dying fra 1930 udkommer nu i nyoversættelse af Juliane Wammen med titlen Da jeg lå for døden. Dermed er et litteraturhistorisk hovedværk fra de amerikanske sydstater atter tilgængelig for et dansk publikum.
Stygge Krumpen var ikke Guds bedste barn17.10.2025 11:59:41 CEST | Pressemeddelelse
Årene frem mod reformationen i 1536 er blandt de mest dramatiske i dansk historie. Inden for en kort årrække var der en intens kamp om den politiske magt, borgerkrigen Grevens Fejde og den katolske kirkes fald i Danmark. Børglumbispen Stygge Krumpen var en af de toneangivende og magtfulde katolikker i den sidste katolske storhedstid i Danmark, og nu fortælles hans historie i en biografi af Hans Gregersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


