Cyklistforbundet uddeler Årets Cykeldynamo til Giv en Cykels cykelformidlere
31.10.2022 09:40:39 CET | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

Se oversigt over de 24 prismodtagere, og hvor i landet de kommer fra nederst
Årets cykeldynamoer har ydet en frivillig indsats i initiativet Giv en Cykel, som blev sat i gang af transportminister Trine Bramsen og Cyklistforbundet.
Der er på nuværende tidspunkt formidlet op mod 1500 cykler til ukrainske flygtninge.
Priserne blev uddelt af forbundets Landsformand Jens Peter Hansen på Cyklistforbundets landsmøde, hvor 11 af de 24 formidlere var til stede.
”Prisen gives hvert år for en særligt fremragende indsats i Cyklistforbundet. Prismodtagerne i år får prisen for deres indsats for at hjælpe nyankomne ukrainere til at kunne cykle ind i deres nye danske hverdag og samtidig at gøre det nemt for gavmilde danskere at donere cykler. Deres indsats har gjort en helt konkret positiv forskel i ukrainernes hverdag. Det kan vi blandt andet se på de mange meget glade mails og kommentarer, vi får ind, fra de mange modtagere,” siger Jens Peter Hansen.
En af modtagerne skrev fx:
”Det er utroligt, og jeg kan næsten ikke tro det, men i dag bliver jeg den glade, der kører min nye cykel! Tusind tak til dig for en sådan mulighed, og selvfølgelig til donoren for den uvurderlige gave. Jeg ønsker dig alt det bedste med dit generøse initiativ, som er med til at tro på det gode igen.”
Også transportminister, Trine Bramsen (S), hylder cykeldynamoerne:
”Giv en Cykel er et fantastisk initiativ. Det skyldes ene og alene de stærke kræfter, der har udbredt cykelglæden til ukrainere og lagt adskillige timer i indsamling og distribution af cyklerne. De 24 ildsjæle, som i år modtager Årets Cykeldynamo, er i den grad cykelforbilleder. De har ikke nok i sig selv, de holder sig ikke bare til deres egen cykelrute - og det fortjener anerkendelse. Tak og respekt for indsatsen,” siger Trine Bramsen.
Prismodtagerne har som cykelformidlere mange opgaver: De skaber kontakten mellem donor og modtager, henter og bringer cykler mellem donor og modtager, reparerer defekte cykler og følger op på henvendelser.
”Der er stadig stor efterspørgsel efter cykler fra ukrainere, og vi kan bruge mange flere cykler, end dem vi får, så har folk en fungerende cykel i overskud, må de meget gerne gå ind på vores hjemmeside givencykel.dk og give den videre, ”siger Jens Peter Hansen.
Oversigt over cykelformidlere
| Merete Gotthardt | Helsingør |
| Per Thorlacius | Amager |
| Ieva Latkovska | Greve |
| Per Nielsen | Tinglev |
| John Ø. Jensen | Roskilde |
| Jens Højslev Petersen | Frederikssund |
| Jill Iversen | Frederiksberg |
| Inger Ørbæk | Viborg |
| Grethe Eskildsen | Viborg |
| Peder Sørensen | Tinglev |
| Henrik Nejst Jensen | Hillerød |
| Jørgen Bosack | Haderslev |
| Valdemar Bang Hansen | Ribe |
| Michael Stick Jeppesen | Sindal |
| Kirsten Tholle | Virum |
| Kirsten Bak Hansen | Sig |
| Kirsten Auken | Brønshøj |
| Jan David | Jægerspris |
| Inger Damgaard | Brabrand |
| Christoffer Hansen | Mårslet |
| Bent Vang | Esbjerg |
| Hans Christensen | Frederikshavn |
| Ulla Burgwald | Viborg |
| Hans Werner Petersen | Tinglev |
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27524325jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Links
Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Utroligt, at cykling er helt fraværende i valgkampen19.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Der bliver stort set ikke talt om cykling i valgkampen, og emnet er også stort set fraværende i kandidattestene. At det er sådan i cykellandet Danmark, er både utroligt og kritisabelt, siger Cyklistforbundet.
Fælles-Tour skal få unge op på cyklen igen9.3.2026 13:00:39 CET | Pressemeddelelse
Der er både billetter til Grøn Koncert, Tinderbox og cykeludstyr på spil for at få flere unge op på cyklen. Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.
Cyklistforbundets skolecykelvenner skal give landets lærere en hjælpende hånd2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man som lærer, hvis man gerne vil på cykeltur med en hel skoleklasse? Man kontakter Cyklistforbundets lokale korps af frivillige skolecykelvenner, der cykler med og hjælper med, at alle kører sikkert. Det har Cyklistforbundets frivillige i Viborg med stor succes tilbudt kommunens skoler i flere år. Nu er Cyklistforbundet og VELUX FONDEN gået sammen om at udbrede ideen til en række andre byer.
Kampagnen, hvor du får gode stænger, billet til fællesskabet og gratis sikkerhedstjek af din cykel25.2.2026 10:47:28 CET | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for tilmeldingen til Vi Cykler til Arbejde, Danmarks største motions-kampagne på arbejdspladsen. Der er masser af præmier til de deltagende hold, og hovedpræmien er elcykler til hele holdet fra cykelmærket Merida.
Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse17.2.2026 16:14:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, ærgrer sig over sexisme-udtalelse om snerydning af cykelstier, der affødte stor debat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum