Cyklistforbundet: Bilernes fart skal ned

Som det er nu, får nogle kommuner politiets tilladelse til lokalt at sætte hastigheden ned til 40 km/t eller lavere, mens andre ikke gør. Og det er ikke godt nok, lyder det fra Cyklistforbundet.
- Vi ser for tit, at politiet – med eller mod deres gode vilje – spænder ben for at øge trafiksikkerheden for cyklister. Derved bidrager bekendtgørelsen indirekte til, at bilkørsel prioriteres på bekostning af cykelkørsel, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, i bladet CYKLISTER.
Han understreger, at det ikke handler om at hænge politiet ud, men at give kommunerne bedre muligheder for at fremme cyklisme.
Det er politikredsene, der med udgangspunkt i en bekendtgørelse og en vurdering af den konkrete sag giver tilladelse til lavere lokale hastighedsgrænser. Den nuværende bekendtgørelse åbner op for lavere hastighedsgrænse for en vejstrækning eller et nærmere afgrænset område ved fx ældreinstitutioner, skoler og børnehaver.
Men en lang række kommuner ønsker også at kunne sætte hastigheden ned i fx boligområder og undrer sig over politikredsens tolkning af reglerne.
Ja i Gladsaxe – nej i Hillerød
I Gladsaxe Kommune har man fået politiets ja til en række 30 og 40 km-zoner, og i dag må der kun på en fjerdedel af kommunens veje køres med 50 km/t. Det har gjort en enorm forskel for cyklisters trafiksikkerhed i de berørte områder: Antallet af personskader er faldet med 77%.
Hillerød Kommune er omvendt blandt de kommuner, der ikke kan komme igennem med deres ønsker om styrke trafiksikkerheden for cyklister med hastighedsnedsættelser. Det ærgrer sektionsleder i Trafik, Vej og Park i Hillerød Kommune, Ivan Christensen:
- Vi mener jo, at alle veje i princippet er skoleveje i den forstand, at børnene bor et sted, hvorfra de skal hen til deres skole, siger han til Magasinet CYKLISTER.
KL bakker op
Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S) har sammen med borgmestrene fra fem andre nordsjællandske kommuner i efteråret henvendt sig til transportminister Benny Engelbrecht for at få bekendtgørelsen ændret, så kommunerne får større mulighed for at indføre lokale hastigheder. Og senest har de seks største byer i Danmark skrevet til Transportministeren med et ønske om bedre mulighed for at sænke hastigheden på egne veje.
Også Kommunernes Landsforening bakker op om en ændring. Steffen Rasmussen, projektchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og KL’s repræsentant på området, siger:
- Der er forskellig praksis i politikredsene, og det er ikke hensigtsmæssigt.
Klaus Bondam er enig:
- Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at din trafiksikkerhed som cyklist afhænger af, hvilken politikreds du bor i. Trafiksikkerheden er afgørende for, om danskerne holder fast i cykling eller parkerer cyklen og tager bilen i stedet for. Tilladelsen bør derfor ikke afhænge af, om der er skoler eller ældreboliger på en strækning. Den skal tage udgangspunkt i et generelt behov for at øge trafiksikkerheden.
Hvis man sænker den gennemsnitlige hastighed på en vejstrækning med 10%, vil antallet af personskadeulykker falde med 20%. (Kilde: Vejdirektoratet.)
FAKTA: FÆRRE ULYKKER = LAVERE SUNDHEDSUDGIFTER
- Gladsaxe Kommune investerede 11 mil. kroner i trafiksikkerhed i årene 2011-2014
- Med faldet i antallet af ulykker sparer kommunen 16 mill. kroner årligt i sundhedsudgifter
Kilde: Carsten Høeg Maegaard, teamleder i Veje og Trafik, Gladsaxe Kommune
Nøgleord
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkKlaus BondamDirektør i Cyklistforbundet
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder
Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenlig verden, kan engagere sig.
Cyklistforbundet.dk
Twitter.com/Cyklistforbund
Facebook.com/Cyklistforbundet
Instagram.com/Cyklistforbundet
Linkedin.com/company/Cyklistforbundet
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Hvilken lærer fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2025?16.9.2025 13:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en cykelglad lærer, der fortjener et skulderklap, fordi læreren bærer cykelglæden videre til sine elever? Så kan du nominere din kandidat til Cyklistforbundets lærerpris.
Cykelglade skolefritidsordninger15.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis tilbud fra Cyklistforbundet skal få landets SFO’er til at deltage i at gøre børnene til cykelbørn.
Als-Fyn: Verdens længste cykelbro kan være på vej til Danmark9.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man bygger bro mellem Als og Fyn, skal den have en cykelsti. Det er det bæredygtige valg, og den kan blive en kæmpe turistattraktion.
Når labre larver og marcipanbrød bliver billigere, skal cyklen også blive det26.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Debatindlæg: Af Kenneth Øhrberg Krag Direktør i Cyklistforbundet
Tæt på hver tredje deltager i cykelkampagne valgte el: Næsten lige så sund som rugbrødscyklen11.8.2025 11:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere danskere har taget elcyklen til sig, og det ses tydeligt på statistikkerne for årets store Vi Cykler til Arbejde-kampagne, som Cyklistforbundet står bag. Her havde hver tredje deltager en elcykel. Selvom el-deltagerne fik ekstra hjælp, er de næsten lige så sunde som dem, der valgte rugbrødscyklen, viser udenlandsk forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum