Coronapandemien fik kunstnere til at se med kritiske øjne på lockdown og digital afhængighed

Mennesketomme byer, endeløse aflysninger og dystre billeder af patienter på overfyldte hospitaler.

Sådan omtrent udspillede virkeligheden sig, da coronakrisen ramte for to år siden og satte hverdagen på standby over hele kloden. Spørgsmålene stod i kø: 'Er verden ved at gå under?' 'Hvilken fremtid venter forude?'

De samme spørgsmål stillede en lang række kunstnere sig, og et udsnit af deres erfaringer er omdrejningspunktet for et netop afsluttet forskningsprojekt, som med lektor Søren Pold fra Aarhus Universitet i spidsen har undersøgt, hvordan coronakrisen blev fordøjet og forstået af den digitale kunst og elektroniske litteratur.

"Vi er ikke epidemiologer eller fra samfundsvidenskab, så vores forskningsprojekt har i stedet haft et kunstnerisk og kulturelt sigte, hvor vi har spurgt: 'Hvordan har kunstens verden artikuleret coronapandemien?' 'Og hvordan kan man bruge kunsten til at forstå pandemien?' Det var dér, vores projekt begyndte," fortæller Søren Pold.

Spansk syge og tomme byer
Sammen med forskere fra Universitetet i Bergen og Jagiellonian University i Krakow har han konkret dissekeret digitale værker fra 34 internationale kunstnere, som siden er blevet til en forskningssamling og en udstilling, hvorfra forskerholdet igen har udvalgt 13 af projekterne og interviewet de enkelte kunstnere om tankerne bag deres værker.

En række tematikker gør sig imidlertid gældende på tværs af værkerne, forklarer Søren Pold.

"Der har blandt andet været et fokus på, hvor uforberedte vi var på, at en pandemi kunne ramme os. Det grundlæggende spørgsmål har været, hvordan det kan være, at vi eksempelvis har glemt den spanske syge, som var den sidste pandemi, der ramte store dele af verden. Og hvorfor vi ikke har nogen monumenter for den spanske syge, selv om man faktisk anslår, at den slog flere mennesker ihjel end Første og Anden Verdenskrig tilsammen," påpeger lektoren og uddyber:

"Et andet tema har været forholdet mellem den her hjemlige lockdown, hvor folk pludselig sad i deres køkken eller stue og passede deres arbejde, koblet med, hvordan folk oplevede det offentlige rum. Der en del kunstnere, som har arbejdet med oplevelsen af tomme byer og nedlukkede butikker, og hvordan man forsøger at finde mening i sådan et uvant scenarie. Rigtig mange kunstnere arbejdede også med dagbøger eller lister over for eksempel aflysninger. Det blev sådan en måde at få pandemien til at give mening på," fortæller Søren Pold.

Daglig doom-scrolling
Samtidig blev det ifølge lektoren også et markant tema, hvordan vi med de langvarige nedlukninger var overladt til en digital platformskultur, hvor videomøder, sociale medier og digitale nyhedsstrømme fik en afgørende rolle som livsnerve til omverdenen. En kunstner har eksempelvis forholdt sig til den endeløse række af nedslående overskrifter fra avisernes hjemmesider, som overlod os til en daglig form for ’doom-scrolling’, mens en anden kunstner har undersøgt, hvad Zoom og andre onlineværktøjer gjorde ved vores privatsfære.

"Mange af kunstnerne har forholdt sig kritisk til den digitale virkelighed, vi alle var lukket inde i. Som digitale kunstnere har de netop haft en særlig adgang til at kunne reflektere over de digitale platforme, og hvordan de formede vores liv og kultur," siger Søren Pold.

Historisk monument på nettet
Samlet set er det blevet til godt 13 timers interviews med de udvalgte kunstnere, som ganske passende for coronakrisens natur er foregået via Zoom, og samtalerne har nu udmøntet sig i en dokumentarfilm, der er offentligt tilgængelig på nettet. Endelig har Søren Pold og hans kolleger også afrapporteret deres studier i en række forskningsartikler.

"Vi tænker, at vi med udstillingen og dokumentaren har etableret noget historisk materiale, der bringer én tilbage til dengang, man sad i sin dagligstue og kiggede ind i sin skærm. Sådan som vi mere eller mindre gjorde i et par år. Samtidig var det her den første digitale pandemi, forstået på den måde, at der ligger rigtig meget materiale om pandemien på nettet og de sociale medier. Så på en måde er det monument, der findes over pandemien, også noget, som er på de digitale platforme, snarere et fysisk monument, der er rejst på en plads i byen," opsummerer lektoren.

Dokumentarfilmen 'COVID E-LIT: Digital Art During the Pandemic' kan ses via dette link: https://vimeo.com/544980228

Bag om forskningsprojektet

Studietype:
Projektet består af et analytisk forskningsstudie, en open-access forskningssamling, en online udstilling og en række interviews, som blandt andet er samlet i en dokumentar, samt kritiske studier af digital litteratur og kunst produceret under pandemien i 2020-22.

Eksterne samarbejdspartnere:
Scott Rettberg, Universitetet i Bern (N), Anna Nacher, Jagiellonian University (PL).

Ekstern finansiering:
DARIAH-EU (Digital Research Infrastructure for the Arts and Humanities). Udstillingen blev skabt i samarbejde med Electronic Literature Organizations konference ’Platform (Post?) Pandemic’, (virtuel, Aarhus/Bergen 2021) og støttet af Carlsbergfondet.

Andet:
Udstillingen blev skabt gennem et åbent opslag med efterfølgende jury-review. Dokumentaren har indtil videre været vist ved Oslo International Poetry film-festival, en række videnskabelige sammenhænge og vil blive vist på LiteratureXhange på Dokk1 i Aarhus 19. Juni, samt inkluderet i samlingerne på British Library og Bergen Bibliotek.

Link til videnskabelige artikler:
http://electronicbookreview.com/essay/covid-e-lit-digital-art-from-the-pandemic-curatorial-statement/

https://electronicbookreview.com/essay/platform-interventions-an-interview-with-ben-grosser/