Coronakrisen har givet skolen vigtige indsigter – men revolutionen kommer ikke
Corona-pandemien lukkede med ultrakort varsel skoler og uddannelsesinstitutioner og kastede skolesystemerne ud i et af de måske største pædagogiske eksperimenter nogensinde. Forskerne er godt i gang med at diskutere, hvilke spor corona-pandemien kommer til at efterlade. Har den vendt op og ned på vores skolesystemer, eller har pandemien blot pustet lidt til nogle af de tendenser, der allerede var under opsejling?
En af dem, der reflekterer over coronaens aftryk, er den amerikanske historiker Larry Cuban. Han har blandt andet forsket i, hvordan voldsomme begivenheder – fx den spanske syge, Depressionen og orkanen Katrina - har påvirket uddannelsessystemet.
Når han kigger på skoleudvikling, skelner han mellem det, han kalder inkrementelle – det vil sige gradvise eller trinvise – ændringer, og det, han kalder fundamentale ændringer. Efter pandemien forventer han, at vi vil se inkrementelle, men ikke fundamentale ændringer.
”Som historiker har jeg studeret det amerikanske skolesystem gennem de sidste to århundreder, og det har i den tid udviklet sig gennem både inkrementelle og fundamentale ændringer. En fundamental ændring var, da man indførte den aldersopdelte skole midt i det 19. århundrede. Jeg hører ikke nogen efterlyse den slags gennemgribende ændringer nu. Jeg hører en masse retorik om mere progressiv undervisning og organisering. Men her skelner jeg meget klart mellem politisk snak, politisk handling og politisk implementering. Og jeg tvivler meget på, at der vil ske en implementering. Lige nu vil folk bare gerne tilbage til det ’normale’. Også selv om det normale ikke er uden problemer.”
Nødløsning - ikke revolution
Per Fibæk Laursen er professor på DPU, Aarhus Universitet, og har netop udgivet bogen Didaktiske revolutioner. Her betegner han de didaktiske revolutioner som noget, der finder sted, når en række karakteristika er til stede – blandt andet at et undervisningsmæssigt problem ikke kan løses med de traditionelle midler, at en stærk og voksende samfundsgruppe ønsker forandringer, og at der er potentiale for varige ændringer.
Nedlukningen af skoler og den rene virtuelle undervisning, som vi så i foråret, vendte for en tid op og ned på den undervisning, vi kender, men Per Fibæk Laursen mener ikke, at der er lagt i ovnen til en didaktisk revolution.
”Det er selvfølgelig i sig selv en nydannelse, at man har fået undervisningen – også på folkeskole- og gymnasieniveau – til at fungere virtuelt i en periode. Men der mangler først og fremmest et fremtidsaspekt for, at man kan kalde det en revolution. Det er rimelig tydeligt, at det er en nødløsning. Det kan godt være, at der kommer lidt mere virtuel undervisning, men det er ikke en revolution,” siger han.
Øget modstand mod testkultur
På ét punkt mener han dog, at pandemien har potentiale for at skabe forandring i skolen. Han forudser nemlig, at modstanden mod det, han kalder den tekniske didaktik, dvs. den øgede anvendelse af test, målinger og it, vi har set siden midt-90’erne, vil tage til. Og her kan corona-nedlukningen komme til at spille en rolle.
”Den danske skole er ved at nå en grænse for præstationspres, bedømmelse og evaluering. Hele den meritokratiske skoleform, hvor vi skal have så mange som muligt til at præstere godt i boglige og akademiske uddannelser, det skævvrider vores uddannelsessystem i forhold til, hvad der er samfundets behov. Og det lægger et psykisk pres på børn og unge,” siger han og forklarer, hvordan corona-pandemien her kan få en betydning:
”Den virtuelle hjemmeundervisning har fået mange til at besinde sig på kvaliteterne i den fysiske undervisning – og det dialogiske i undervisningen. Vi har ligefrem set gymnasieelever demonstrere for at komme i skole igen. På den måde har coronaen sat fornyet fokus på værdier som fællesskab, nærvær, spontanitet og improvisation. Alt det, der ikke er til stede i den virtuelle undervisning. Det kan måske bidrage til udviklingen af et alternativ til den tekniske didaktik,” siger han.
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
TikTok har ramt et hul i markedet21.1.2021 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Det hurtigst voksende sociale medie i verden er en app ved navn TikTok. En app, der puster de amerikanske techgiganter i nakken. Hvor øvrige sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat er hjemmehørende i USA, har denne app hovedsæde i Beijing og har taget hele verden uden for Kina med storm, men er også selv kommet i politisk stormvejr. Andreas Lieberoth, adjunkt i pædagogisk psykologi ved DPU og forsker ved Interacting Minds Centre, giver her sit perspektiv på en af tidens mest downloadede apps.
Om magt på høje hæle og ligestilling med måde18.1.2021 13:26:09 CET | Pressemeddelelse
20. januar får USA deres første kvindelige vicepræsident. Det betyder også, at vi får USA’s første andenmand. Lektor Inger Hunnerup Dalsgaard tager temperaturen på ligestillingen i Det Hvide Hus og på førstedamernes forskellige favntag med rollen som præsidentens frue.
Inklusion: Giv eleverne indflydelse på undervisningen!18.1.2021 11:02:43 CET | Pressemeddelelse
Ved at inddrage eleverne og give særligt de elever, der er svære at nå, indflydelse på undervisningen, kan lærere støtte flere børn i at deltage i undervisningen. Sådan lyder det fra inklusionsforsker på DPU Lotte Hedegaard-Sørensen. Hun har stået i spidsen for det europæiske forskningsprojekt Reaching the Hard to Reach, der bringer nye indsigter ind i inklusionsdebatten.
Kvalitet i daginstitutioner handler om mere end normeringer12.1.2021 12:18:47 CET | Pressemeddelelse
Flere voksne til børnene i de danske vuggestuer og børnehaver står på de flestes ønskeliste. Men hvis vi skal have fuldt udbytte af de minimumsnormeringer, der indføres i Danmark fra 2024, må vi blive skarpe på, hvordan normeringer spiller sammen med andre faktorer med betydning for kvaliteten i daginstitutioner – og hvad vi overhovedet forstår ved kvalitet. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie Pædagogisk indblik går i dybden med forholdet mellem normeringer og kvalitet i daginstitutioner.
Henrik Reintoft Christensen er ny leder på Center for Samtidsreligion11.1.2021 10:39:57 CET | Pressemeddelelse
Henrik Reintoft Christensen tiltræder som ny leder på Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet. Han overtager posten efter Marie Vejrup Nielsen, der skal være ny viceinstitutleder ved Institut for Kultur og Samfund.
Center for Grundtvigforskning får ny bestyrelsesformand8.1.2021 12:15:12 CET | Pressemeddelelse
Carl Holst tiltræder som ny formand for bestyrelsen hos Center for Grundtvigforskning.
Hvordan anvender vi bedst algoritmer og kunstig intelligens i velfærdssamfundet?7.1.2021 13:48:42 CET | Pressemeddelelse
Hvordan lærer vi som samfund og mennesker at udnytte det bedste fra algoritmer og kunstig intelligens og samtidig tage højde for de etiske dilemmaer, der følger med? DPU er med i et nyt stort forsknings- og oplysningsprojekt, der skal undersøge netop dét. VILLUM og VELUX FONDEN finansierer projektet med 100 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum