Coronachokket har lagt sig i ejendomsbranchen
23.9.2021 08:00:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
En stigende efterspørgsel på bolig, kontor og butik – og rift om industriejendomme. Udlejningsmarkedet er i bedring inden for samtlige sektorer. Sådan lyder forventningerne fra ejendomsbranchen.
”Lige som dansk økonomi har været hurtig til at rette sig, så har ejendomsbranchen også forholdsvist hurtigt kommet sig over coronachokket. Branchen leverer rammerne for, at vi kan bo, arbejde og handle – og det er der heldigvis ikke blevet mindre brug for her på den anden side af krisen,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
Inden for industri er det primært logistikejendomme, der vil være bud efter. En stigende onlinehandel har fået efterspørgslen på særligt logistikejendomme til at stige. Måske ikke så overraskende er butik derfor også den sektor, der er lavest forventninger til blandt ejendomsinvestorerne. Men også her kan der være lysere tider i vente. Der er i hvert fald større forventninger til butikssektoren nu end før corona, hvor de lå på et historisk lavt niveau.
Indtjeningskurve falder
På trods af de positive udsigter ændrer fremgangen dog ikke ved en tendens, som har været undervejs længe før corona. Nemlig, at ejendomsbranchens indtjeningskurve fortsat er på vej ned – og vil være det de kommende år.
I 2020 lå det totale afkast, der består af det direkte afkast på investeringen kombineret med udviklingen i ejendommens værdi, i omegnen af 63 milliarder. I perioden 2021-2025 forventer branchen, at det totale afkast vil falde med omkring 9 milliarder årligt i forhold til 2020.
”Ejendomsbranchen er som mange andre brancher påvirket af de økonomiske udfordringer, der er fulgt med corona. Selvom vi går lysere tider i møde, skal der noget mere til for at vende den udvikling, branchen har været inde i de senere år, og der kommer vi ikke uden om, at corona har været endnu et bump på vejen,” siger Jannick Nytoft.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
EjendomDanmark: Ny regering bør have endnu større fokus på boligudbuddet2.6.2026 16:05:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering og dermed også nye politiske prioriteter. Hos EjendomDanmark glæder man sig over, at planerne om et huslejeloft er droppet, men efterlyser et større fokus på at få tiltrukket investeringer til de nødvendige boliger i København.
Fem markante brancheprofiler træder ind i EjendomDanmarks bestyrelse28.4.2026 13:56:37 CEST | Pressemeddelelse
På EjendomDanmarks årlige generalforsamling har medlemmerne sammensat en ny hovedbestyrelse, der fortsat bygger på en kombination af mangeårig erfaring og nye profiler.
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
