Corona kan ikke holde headhunterne væk
18.1.2021 13:40:07 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

I et år, hvor corona-pandemien har påvirket adskillige brancher og skabt usikkerhed om fremtiden, har headhunterne alligevel haft travlt med at forsøge at rekruttere højtuddannede indenfor teknologi, it og naturvidenskab.
I en ny undersøgelse blandt knap 18.000 privatansatte ingeniører, scient.er og it-specialister svarer næsten 57 pct., at de er blevet prikket på skulderen af en headhunter eller en virksomhed med opfordring til at skifte job indenfor det seneste år.
Det er især indenfor it- og telekommunikation og bygge- og anlægssektoren, at der er rift om kompetencerne. Knap 7 ud af 10 medlemmer, der arbejder i it- og telebranchen er blevet kontaktet af en headhunter eller forsøgt rekrutteret af en anden virksomhed. For bygge- og anlægsingeniørerne er 64 pct. forsøgt headhuntet.
”Manglen på it-specialister er ikke kommet over natten. Den er velbeskrevet, og den har vi kendt til i efterhånden mange år, og mange virksomheder mangler trods et år med corona-krise fortsat højtuddannede vidensarbejdere med indsigt i it. Byggeriet kører også for fuldt tryk, så det er heller ikke overraskende, at man er på jagt efter dygtige folk i den sektor,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.
Alligevel har han en opfordring til virksomheder om at fokusere mere på de nyuddannede, når de rekrutterer nye medarbejdere.
”Jeg har forståelse for virksomhedernes behov for at hyre erfarne medarbejdere, men jeg vil også opfordre dem til at tage ansvar for at klæde de kommende generationer af ingeniører, scient.er og it-specialister på. For det er paradoksalt, at samtidig med at man plukker hinandens medarbejdere, så har vi en gruppe dimittender, der må gå ledige i en længere periode, inden de lander deres første job. Det er dem, der fylder i ledighedsstatistikken, og dem vi for alvor bekymrer os for i denne uforudsigelige tid. Dem kunne flere virksomheder godt fokusere mere på, når de rekrutterer. Ja, de har naturligvis ikke erfaringen endnu, men til gengæld har de den nyeste viden, og virksomhederne kan selv være med til at forme dem,” siger han.
18 pct. af IDAs privatansatte medlemmer skiftede job i det forgangne år - enten inden for den samme virksomhed eller til en anden virksomhed.
|
Er du blevet kontaktet af en headhunter eller en anden virksomhed med opfordring til at skifte job inden for de seneste 12 måneder? |
||
|
Antal |
Procent |
|
|
Ja |
10.146 |
56,6% |
|
Nej |
7.566 |
42,2% |
|
Ved ikke |
205 |
1,1% |
|
I alt |
17.917 |
100,0% |
Kilde: IDA. 17.917 privatansatte medlemmer af IDA har svaret
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Billeder

Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
