To lockdowns har sat deres spor omkring aftensbordet, hvor langt flere danskere nu foretrækker selskabet, end de gjorde for fire år siden. 

”Fællesskabet om maden virkelig er kommet op på dagsordenen efter coronapandemien satte ind. Værdien af selskabet er simpelthen steget. Både for familier og for de mange danskere, der spiser alene”, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, som udgiver undersøgelsen ’Madkultur’, der har været en årlig begivenhed siden 2014.

I 2021 viser undersøgelsen, at endnu flere foretrækker at spise sammen med andre, end i tidligere målinger. Helt overordnet mener danskerne, at jo længere tid vi sidder sammen ved bordet, jo bedre er oplevelsen. Færre fandt det fælles måltid stressende, end før. Ja, faktisk er udviklingen især drevet af børnefamilierne, der oplever mindre konflikt ved bordet i 2021, end før corona. 

Også blandt de 27% af danskerne, der normalt spiser alene, er savnet blevet større, end ved sidste måling. 

”Hele aftensmåltidets position, det at vi sidder omkring et bord, og spiser sammen på et fast tidspunkt, er blevet styrket. At så mange danskere strukturerer hverdagen omgang aftensmåltidet er ret unikt i forhold til de andre nordiske lande”, siger Judith Kyst, der dog understreger, at de gode vaner hurtigt kan blive glemt. 

For sidste år, hvor store dele af Danmark var hjemsendt, så vi ellers for første gang i undersøgelsernes historie, at danskerne brugte mere tid i køkkenet, end året før.

”Men nu ser vi desværre, at vi igen laver mindre hjemmelavet mad. Opblomstringen under corona er tilsyneladende glemt”, siger hun. 

Netop den udvikling bekymrer Madkulturens direktør.

”Særligt børnefamilierne var gode til at tage børnene med i køkkenet sidste år. At lære børn at lave mad fra bunden er en af de bedste samfundsinvesteringer, vi kan lave. Den gamle sætning ’du bliver, hvad du spiser’ gælder stadigvæk”, siger Judith Kyst.

Højtiderne samler os
Undersøgelserne viser da også, at danskerne stadig vurderer den hjemmelavede mad som markant sundere og mere klimavenligt end både convenience og take-away, som ellers vinder større og større indpas på danskernes middagsborde. Selv når vi har gæster, er take-away nu blevet mere socialt acceptabelt, viser undersøgelsen. Netop gæstemåltidet har ellers altid været en bastion for den hjemmelavede mad.

Også de gastronomiske højtider som julemiddag, and på Mortens aften, fastelavnsboller og hveder til Store Bededag samler danskerne sig markant mere om. Kun deltagelse i jule- og påskefrokosterne er faldet, hvilket igen kan tilskrives corona-nedlukningen.

Madkultur21

• Temaet for årets undersøgelse er selve måltidet, hvor vi fokuserer på aftensmadens status, rammer og sammensætning.
• Madkultur21 er en gentagelse af Madkulturens undersøgelse fra 2017, så vi kan følge udviklingen i danskernes madkultur. 
• Madkultur21 udgives af Madkulturen, der er en institution under Fødevareministeriet. Undersøgelsen er foretaget af Epinion, der har spurgt 2.265 danskere i perioden d. 26. maj til 11. juni 2021.
• Undersøgelsen kan ses her: https://www.madkulturen.dk/wp-content/uploads/2021/11/Madkultur21.pdf