Coop Danmark A/S

Coop vil øge salg af danske varer med 5 milliarder kr.

Del
Indleder støtte-aktion for danske fødevarer som del af samlet Genstartsplan

Under Coronakrisen har Coop sammen med sine medlemmer og kunder skabt en plan for, hvordan virksomheden kan yde sit bidrag til projekt ”Genstart Danmark.”

Med annoncer i dagblade og på sociale medier er danskerne blevet inviteret til at komme med deres bud. Det har resulteret i flere tusinde tilbagemeldinger.

Et af de områder, kunderne kommer til at møde først, er en øget indsats for danske varer.

”Vi har lært meget af Coronakrisen. De erfaringer vil vi nu gøre til konkrete handlinger, som vi ved, at danskerne efterspørger i højere grad nu end før krisen,” siger adm. direktør Peter Høgsted, Coop.

På spørgsmålet om, hvad de vil gøre mere efter Corona, svarer danskerne bl.a.:

  • 41 procent vil handle mere lokalt, end de gjorde før Corona
  • 66 procent vil støtte danske virksomheder mere
  • 77 procent støtter en stærkere grøn omstilling

Undersøgelsen omfatter 1817 adspurgte og er gennemført i perioden 8.-15. april 2020

På baggrund af resultaterne i analysen og svar fra danskerne, der har responderet på Coops annoncer i april, har Coop beslutte at iværksætte en række handlinger.

Den første er at udbyde produktion af Coops egne varer – der sælges som bl.a. ”Änglamark”, ”Coop” og ”X-tra” til danske producenter.

”Vi er parate til at betale lidt mere for danske varer, og vi tror, at det kan flytte produktion af varer til en samlet værdi på op til 5 milliarder kr. over de kommende tre år. Det kræver, at danske producenter er konkurrencedygtige, for prisen er stadig vigtig, men vi tror, at det kan være en vigtig håndsrækning,” siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop.

Den første aftale er allerede lavet. Produktion af Änglamark havregryn bliver nu flyttet fra Letland til Danmark, hvor Valsemøllerne fremover skal producere de økologiske gryn for Coop.

Andre elementer i planen om at støtte danske virksomheder er:

  • Mærkning af varer fra Danmark, så det bliver nemmere for kunderne at finde de danske varer i butikkerne
  • Markedsføring øges med kampagner i alle fem kæder – Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma for danske og lokale produkter
  • Coop Crowdfunding åbner permanent salgskanal for de mindste producenter og bistår med finansiering
  • Irma hjælper små fødevare-iværksættere med markedsføring og direkte salg af deres varer

”Dette er en invitation til danske fødevareproducenter. En invitation til at fokusere mere på hjemmemarkedet, og til at satse mere på udvikling af nye produkter, der også prismæssigt er konkurrencedygtige. For vi lykkes kun med dette, hvis produkterne er konkurrencedygtige på både pris og kvalitet, og danskerne bakker op,” siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop

Indsatsen for at øge salget af danske varer begynder allerede nu med øget markedsføring i butikker og i alle Coops medier, Coop Appen, sociale medier og tilbudsaviser.

Indsatsen for danske varer er første led i en samlet Genstartsplan, som blandt andet også omfatter mere forretning i fællesskab, mere grøn omstilling, mere digitale og hensynsfulde indkøb.

Yderligere information: Koncerndirektør Jens Visholm, 5221 4000

 

Hele genstartsplanen er vedhæftet

Vedhæftede filer

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Brugsen satser på Bededag trods tab af million-omsætning26.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Da regeringen fjernede St. Bededag som helligdag, betød det ikke blot, at mange danskere mistede en fridag. For Danmarks lokale dagligvarebutikker betød det tab af omsætning i millionklassen. For indtil i år var St. Bededag en af de helligdage, hvor kun de mindre butikker måtte holde åbent. ”Helligdagene er ekstremt vigtige for os, og dermed for overlevelsen af lokale dagligvarebutikker. Vi har beregnet, at det koster os et pænt millionbeløb i tabt omsætning, at de store butikker nu også må holde åbent på St. Bededag,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Dagli´Brugsen / Brugsen, der omfatter ca. 275 butikker over hele Danmark. ”Heldigvis er vi inde i en generelt positiv udvikling, hvor vi oplever en flot opbakning fra borgerne i de lokalsamfund, hvor vi er. Derfor har vi da også tænkt at holde fast i vores fejring af St. Bededag med tilbud på hveder – og andre gode dagligvarer – i dag,” siger Torben B. Andersen. Sammen med de øvrige butikker i Coop Familien forventer Brugsen at sælg

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye