Coop Danmark A/S

Coop skjuler cigaretter og donerer 2,7 millioner til kamp mod kræft

Del
Kræftens Bekæmpelse får Coops ekstra fortjeneste på tobak overrakt på Folkemødet fredag kl. 11.30

Coop skjuler cigaretterne og donerer 2,7 millioner til kamp mod kræft

Pr. 1. juli er cigaretter og alt andet tobak skjult i alle Coops ca. 1100 butikker.

På Folkemødet på Bornholm overrækker Coop en check på 2,7 millioner kr. til organisationens kamp mod, at unge begynder at ryge. Det sker 14. juni kl. 11.30 ved SuperBrugsen Allinge, Østergade 30.

”Vi håber nu, at det flertal, der var i valgkampen, for fælles lovgivning om at dække tobakken, nu bliver virkelighed. For vi kan dokumentere, at vi sælger mindre, når det er skjult, og mere når det er synligt. Så når vi fra 1. juli skjuler tobakken i alle vores butikker, flytter salget over i andre butikker.  Og det øger ikke folkesundheden,” siger adm. direktør Peter Høgsted, Coop.

Siden september sidste år har Coop testet effekten af at skjule tobakken. I Irmas 70 butikker har den ikke været synlig de seneste 9 måneder. Resultatet har været et fald i salget på godt10 procent. Til gengæld er salget steget i Coops øvrige butikker med ca. 5 procent. Det er et beløb, som svarer til den ekstra fortjeneste af dette salg, som Coop donerer til Kræftens Bekæmpelse.

Her bakker man Coops ønske om lovgivning op.

”Vi er glade for Coops donation. Vi vil gøre alt for at forebygge, at børn og unge begynder at ryge. Men vi vil hellere have lovgivning end penge, da effekten vil være meget større. Den frivillige indsats på dette område rækker ikke. Der er brug for en samlet bred indsats mod rygning inklusiv tobak under disken i alle butikker,” siger adm. direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse.

Donationen fra Coop vil blive brugt til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at forebygge at børn og unge begynder at ryge og hjælpe dem, der er begyndt med at stoppe igen.

Der findes 7.000 udsalgssteder for tobak i Danmark. Fra 1. juli er der altså 1100 færre steder, hvor cigaretterne eksponeres over for kunderne.

Yderligere information:

CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese, 3091 9246

Projektchef for tobaksforebyggelse, Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse30 38 15 31

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye