Coca-Cola og Kirkens Korshær hjælper 10.000 hjemløse og udsatte
7.5.2020 09:00:00 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Coronakrisen og nedlukningen af Danmark har efterladt udsatte og hjemløse mennesker med nye og endnu større behov for hjælp end normalt.
Mange funktionelt hjemløse sofasovere er smidt på gaden og mangler et sted at sove, fordi venner og familie ikke har overskud til at have dem længere. Nogle mangler penge, fordi de ikke har et hævekort, og banken er lukket. Der er ingen flasker at samle og alle de steder, man normalt kan søge ly og ordne personlige hygiejne er også lukkede. Samtidig oplever flere en stigende frustration, usikkerhed og utryghed over ikke at vide, hvor længe man er overladt til sig selv, gaden og uvisheden.
- Vores varmestuer plejer at danne ramme om omsorg, nærvær og fællesskab for de mest udsatte mennesker i Danmark. Nu står mange alene, fordi vi ikke kan være tilstede som vi plejer. De problemer, man slås med under coronkrisen, er forstørrelser af det, man kæmpede med før krisen, fortæller Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær.
Overbeviste amerikanerne
Og det er netop det hjælpearbejde, som The Coca-Cola Foundation støtter. Det var Coca-Cola i Danmark, der fik overbevist hovedkvarteret i Atlanta om, at støtten her skulle gå til Kirkens Korshærs arbejde for hjemløse, socialt udsatte og fattige børnefamilier.
- Nedlukningen af Danmark rammer de allersvageste grupper – hjemløse og andre udsatte – særlig hårdt, fordi de ofte står helt uden for systemet og samfundet, når alle andre holder sig hjemme og passer på sig selv. Kirkens Korshær har et omfattende netværk, der hjælper de svageste, og det er vi glade for at kunne bidrage til, siger Jes Randrup, kommunikationschef i Coca-Cola Danmark.
I Kirkens Korshær er de glade for hjælpen fra sodavandsgiganten.
- Coronakrisen forstørrer alt det svære for udsatte mennesker. Mange føler sig endnu mere ensomme, forladte og angste. Med donationen fra The Coca Cola Foundation kan vi hjælpe og støtte flere af dem, der har det ekstra svært i denne tid, fortæller Helle Christiansen.
Tele-varmestuer to-go
Kirkens Korshær har fundet nye veje til at give omsorg på afstand. Det er fx blevet til tele-varmestuer, hvor der holdes tæt kontakt med brugerne via telefonen. Andre steder uddeler varmestuerne mad, tæpper og andre nødvendigheder i en slags ”varmestue to-go” koncept, hvor brugerne henter, hvad de har brug for – og samtidig får en omsorgsfuld snak med en, de kender.
- For mange af de mennesker vi møder, er varmestuen, de frivillige og medarbejderne den eneste menneskelige kontakt, de har i det daglige. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi kan holde kontakten nu, hvor den normale hverdag er sat på pause og usikkerhed og frygt har taget fat, siger Helle Christiansen.
Kirkens Korshær bruger desuden donationen til at uddele mad, tæpper, telte og andre fornødenheder til hjemløse, socialt udsatte og fattige børnefamilier.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkBilleder
Information om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
Ny hjemløsetælling udstiller politisk svigt31.8.2026 07:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser VIVE’s nye hjemløsetælling. For Kirkens Korshær afslører det et samfundsmæssigt svigt. Derfor opfordrer organisationen til, at Folketinget vedtageren en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed.
Jeanette Bauer fratræder efter årtier i Kirkens Korshær4.6.2026 14:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år i organisationen takker Jeanette Bauer af som øverste chef for Kirkens Korshær. Hun startede som frivillig i 00’erne, blev presse- og afdelingschef i 10’erne og har de seneste fem år været korshærschef. Og det er en stærk organisation, hun forlader. "Kirkens Korshær står skarpt som en af vores samfunds bærende organisationer. Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker. Jeg er stolt over de mange resultater, de mange gode samarbejder og alliancer. Og allermest for de mange gode øjeblikke i øjenhøjde med mennesker i samfundets udkant", siger Jeanette Bauer. Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, takker Jeanette Bauer for hendes indsats. "Jeanette har ydet en stor indsats for vores diakonale arbejde. Hun har hævet vores stemme i offentligheden, konsolideret vores økonomi og er gået forrest i at sikre vores værdibase
Kirkens Korshær glædes over huslejehjælp i regeringsgrundlaget: Et vigtigt skridt for mennesker på kanten af hjemløshed2.6.2026 16:34:10 CEST | Pressemeddelelse
Kirkens Korshær glæder sig over, at den nye regering vil forbedre kommunernes mulighed for at yde huslejehjælp til udsatte mennesker. Organisationen har længe advaret om, at der mangler redskaber til at holde hånden under de mest udsatte på de laveste ydelser.
160.000 danskere springer dagligt hovedmåltider over, fordi de ikke har råd11.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny fattigdomsundersøgelse fra Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion viser store afsavn for tusindvis af danskere. Kirkens Korshær kalder på politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

