Haderslev Kommune

Christian Friis Bach er årets hovedtaler til Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde i Haderslev

Del
For tredje gang afholder Haderslev Kommune den 2. maj 2019 Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde. Topmødet fokuserer i år på fred, forsoning og konfliktmægling. Hvordan nedtrapper vi konflikter og skaber øget sikkerhed – og hvad kræver det af de organisationer, der er sat i verden for at bidrage til mere sikkerhed og samarbejde mellem landene?

”Vi er glade for at kunne præsentere årets hovedtaler på Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde den 2. maj: Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, tidligere minister og den højst placerede dansker i FN-systemet i nyere tid”, siger Haderslevs borgmester H.P. Geil.

”Topmødet er en tradition, hvor eksperter, politikere og almindelige mennesker kan mødes i Haderslev til en frugtbar dialog om sikkerhedspolitiske emner,” fortsætter H.P. Geil.

Årets hovedtaler har et kritisk blik på det internationale samarbejde i disse år:

”De mange konflikter i verden er på mange måder en falliterklæring for det internationale samarbejde om fred og sikkerhed, som vi har bygget op siden Anden Verdenskrig. FN’s Sikkerhedsråd er handlingslammet, og medlemmerne blokerer hinanden med vetoretten i stedet for at agere ansvarligt i fællesskab,” udtaler Christian Friis Bach.

”Derfor er det en stor fornøjelse og ære at få lov til at holde den danske hovedtale på årets Sikkerhedspolitiske Topmøde i Haderslev. Årets hovedtema er uhyre aktuelt, og jeg ser frem til en dag, hvor vi får en bred folkelig debat om disse vigtige temaer,” udtaler Christian Friis Bach.

Hans pointer lægger sig op ad debatten i international sikkerhedspolitik, hvor der diskuteres, om de institutioner, der er sat i verden for at skabe mere sikkerhed – eksempelvis NATO, FN og OSCE – er rustede til at imødegå verdens aktuelle udfordringer.

Det spørgsmål stiller topmødet til et markant panel af politikere, eksperter og organisationer. Topmødet vil sætte fokus på FN og verdens kriser og menneskelige tragedier, NATO, der i år fejrer 70-års jubilæum, EU, der i 2019 både har EU parlamentsvalg og britisk Brexit, OSCE i lyset af Ukrainekrisen, der i 2019 begyndte for netop fem år siden – og de organisationer, der gør en indsats for at skabe fred og forsoning.

Topmødet vil desuden indeholde oplæg og debatter fra:

• Lars Bo Larsen, dansk ambassadør i EU
• Henrik Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier
• Jonas Vejsager Nøddekær, international direktør i Folkekirkens Nødhjælp
• Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet
• Allan Sørensen, Weekendavisens mellemøstkorrespondent
• Forsvars- og udenrigsordførere fra Folketingets partier

Se program og yderligere information om Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde her:

https://haderslevtopmøde.dk/program/

https://haderslevtopmøde.dk/

FAKTA

Om Haderslevs Sikkerhedspolitiske Topmøde

Haderslevs Sikkerhedspolitiske Topmøde har siden maj 2017 været et folkeligt, åbent sikkerhedspolitisk debatmøde med stor opbakning, hvor danskerne har fri adgang til at lytte og stille spørgsmål til ledende politikere og eksperter omkring den sikkerhedspolitiske situation i vores del af verden.

I 2017 og 2018 havde topmødet et naturligt fokus på trusselsbilledet i regionen – et aggressivt Rusland, flygtningestrømme og terror var pludselig en del af virkeligheden på en måde, der overraskede mange.

De to første topmøder har haft markante danske og internationale hovedtalere – fra den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen over den tidligere britiske udenrigsminister Sir Malcolm Rifkind til den lettiske præsidents sikkerhedsrådgiver og tidlige efterretningstjenestechef, Janis Kazocins. Derudover eksperter fra Forsvarsakademiet, Center for Militære Studier, DIIS, Statskundskab, Saxo Instituttet og centrale ambassadører fra Udenrigsministeriet.

Ledetråden i topmødets koncept er Haderslev Lysfests motto, ’Fred, Frihed og Forsoning’, og udviklingen i verden i disse år bekræfter nødvendigheden af, at beslutningstagere, eksperter og befolkning indgår i fælles dialog under den overskrift.

Christian Friis Bach kan kontaktes for interview og yderligere kommentarer via Dansk Flygtningehjælp på 28 11 67 27.

Kontakter

Christian Friis BachGeneralsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Tlf:28 11 67 27

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye