Carl Ras overtager nordjysk værktøjsleverandør og styrker sin position som specialisten i branchen

Carl Ras, der har 90 års erfaring som grossist i branchen, vil være håndværkernes foretrukne værktøjsspecialist.
Jydsk Værktøj er ifølge administrerende direktør i Carl Ras, Gorm Rasmussen, et godt supplement til Carl Ras’ eksisterende forretningsområder. Han glæder sig derfor over opkøbet af den nordjyske værktøjsleverandør:
”Carl Ras får adgang til et nyt marked mod industrien, og vi får en større tilstedeværelse over for både eksisterende og nye kunder i Nordjylland. Ligeledes får Jydsk Værktøj geografisk tilstedeværelse i hele Danmark ved at blive en del af en landsdækkende engrosvirksomhed som Carl Ras,” fortæller han om opkøbet af Jydsk Værktøj og tilføjer:
”Vi ser mange gode muligheder i at udvikle Jydsk Værktøj til en stærkere aktør i det danske marked. Vi tror på, at krydssalget mellem vores eksisterende kunder og Jydsk Værktøj er stort, og at vi sammen kan udvide vores produktsortiment væsentligt.”
Stærkt værdifællesskab og fælles tilgang til kunderne
Jydsk Værktøj, der tæller 26 medarbejdere, har mere end 30 års erfaring som grossist i branchen og sælger værktøj og maskiner til metalindustrien og byggebranchen.
Jydsk Værktøj forbliver en selvstændig enhed i Aalborg med samme ledelse, medarbejdere og brand, og de ser mange gode muligheder for at udvikle virksomheden i samarbejde med Carl Ras:
”Vi får adgang til et større kundesegment og kan tilbyde en bredere pallette af kvalitetsværktøj, og vi ser et stort potentiale for krydssalg til flere brancher. Vi kan dermed nå længere ud i markedet med Carl Ras, så vi kan efterleve vores ønske om at være mere for kunderne,” siger Kjeld Thomsen, der er administrerende direktør og medejer af Jydsk Værktøj.
Jydsk Værktøjs indkøbschef og medejer, Troels Porse, tilføjer:
”Vi glæder os til at udvide vores leverandørsamarbejder væsentligt og ser frem til en øget konkurrencekraft, som vil understøtte en fortsat vækst for Jydsk Værktøj.”
De påpeger videre, at mange års gode relationer til Carl Ras, med en fælles tilgang til virksomhedskultur og kundeværdier, førte til en dialog om opkøbet:
”Det er vigtigt for os begge, at medarbejderne og personalet har det godt på arbejdspladsen, og vi hjælper hinanden og skaber de bedste resultater sammen gennem samarbejde. Vi går en ekstra mil for kunderne og yder professionel service og rådgivning, så kunderne oplever, at de ikke går forgæves,” siger Kjeld Thomsen og tilføjer:
Det har været afgørende for den endelige beslutning om salget og baner uden tvivl vejen for en spændende vækstrejse.”
Viderebringer erfaringer fra opkøbet af 3 Aktive
I 2019 købte Carl Ras sig ind i værktøjsleverandøren 3 Aktive, der leverer værktøj og maskiner til bygge- og anlægsbranchen.
Carl Ras har herigennem skabt gode erfaringer med at positionere sig i et nyt kundesegment mod entreprenører, hvor tilstedeværelsen førhen har været begrænset:
”Vi kan viderebringe vores stærke erfaringer med 3 Aktive i det nye opkøb af Jydsk Værktøj. Begge virksomheder driver en rentabel forretning og har orden i både organisation, salgsmodel, økonomi og kultur. Vi kan derfor tilføre synergi i et tempo, der er hensigtsmæssigt for alle parter,” siger Gorm Rasmussen og tilføjer:
”Vi ønsker at samle en stærk pallette af virksomheder, som afspejler specialistpositionen i markedet, og hvor kultur og service er i højsæde. Her ser vi både 3 Aktive og Jydsk Værktøj som et stærkt match til Carl Ras.”
Nøgleord
Kontakter
PR- og kommunikationsansvarlig i Carl Ras: Emilie Greve Falbe-Hansen, egfh@carl-ras.dk, tlf. 30 89 94 28
Marketing- og e-handelskoordinator i Jydsk Værktøj: Louise Langhave, ll@jydsk.as, tlf. 22 56 57 24
Billeder




Information om Carl Ras
Om Carl Ras:
Carl Ras er er en familieejet, landsdækkende engrosvirksomhed og en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Carl Ras består også af virksomheden 3 Aktive, som bl.a. leverer værktøj og tilbehør til entreprenør- og anlægsbranchen.
I dag består Carl Ras i alt af 22 engroscentre og et hovedkontor i Herlev med mere end 400 engagerede medarbejdere.
Om Jydsk Værktøj:
Værktøjsleverandøren Jydsk Værktøj i Aalborg har et af markedets største udvalg af værktøj, svejsemaskiner, værkstedsmaskiner, personlige værnemidler, forbrugsartikler og værkstedindretning, der leveres til industrivirksomheder, installatører og byggepladser i hele Danmark.
Jydsk Værktøj har et mantra om, at ’god service koster ikke ekstra’ – de går en ekstra mil for kunderne og gør en dyd ud af at yde professionel service og rådgivning til alle.
Læs mere om Jydsk Værktøj her.
Følg pressemeddelelser fra Carl Ras
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Carl Ras
Carl Ras opruster med bæredygtighedschef for at skubbe til den grønne omstilling23.2.2023 09:10:26 CET | Pressemeddelelse
Carl Ras har udnævnt Jan Brevadt til bæredygtighedschef. Han skal arbejde målrettet på at reducere engrosvirksomhedens klima- og miljøbelastning og derefter udvikle grønne løsninger til markedet. Ambitionen er en 60 % reduktion af CO2-forbruget i driften, så Carl Ras bliver CO2-neutral i 2030.
Værktøjsleverandør udvider med ny håndværkerbutik i Brøndby31.1.2023 16:03:17 CET | Pressemeddelelse
Efter stor efterspørgsel har Carl Ras’ søsterselskab, 3 Aktive, netop slået dørene op for sin første håndværkerbutik på Sjælland til entreprenør- og anlægsbranchen. Håndværkere kan se frem til åbningsfest i Brøndby den 9. februar.
Festool specialister i Carl Ras vil styrke rådgivningen til professionelle håndværkere11.1.2023 17:18:20 CET | Pressemeddelelse
Engrosvirksomheden Carl Ras vil være Danmarks førende forhandler af værktøjsbrandet Festool. Siden i sommers har et korps af udvalgte butiksmedarbejdere fra Carl Ras derfor gennemgået en omfattende specialuddannelse hos Festool, der løfter deres ekspertviden, så de er endnu bedre klædt på til at rådgive håndværkskunder i Festool.
Forebyggelse af stress: Stor dansk virksomhed går forrest i forskningsbaseret pilotprojekt1.12.2022 09:59:29 CET | Pressemeddelelse
Nyt pilotprojekt har undersøgt sammenhængen mellem mental træning og aktivitet i hjernen. Engrosvirksomheden Carl Ras har kontinuerligt testet udvalgte medarbejdere i et forskningsbaseret træningsprogram om mental sundhed ledsaget af et neuro-headset, der scanner hjernens aktivitet. Fremover vil de bruge det som fast værktøj til at forebygge stress på arbejdspladsen.
Grønt opkøb: To store byggevirksomheder køber sig ind i genbrugsbyggemarked1.11.2022 07:07:59 CET | Pressemeddelelse
Der skal turbo på den grønne omstilling. Derfor køber Carl Ras og Enemærke & Petersen sig ind i genbrugsbyggemarkedet Genbyg med 20% hver - for de tre nye partnere er overbeviste om, at den grønne omstilling kræver store, åbne samarbejder på tværs af branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum