Bygherrer og virksomheder efterspørger mere vild natur

Siden 1970 er næsten 70 procent af Jordens vilde dyr, fugle og fisk forsvundet ifølge WWF Living Planet Report 2020. I FN’s Global Biodiversity Outlook kan man konstatere, at ikke ét eneste af de 20 mål, der blev formuleret i 2010 for at begrænse skaden på verdens natur inden 2020, er blevet mødt til fulde.
Mens dyr og planter uden tvivl trives bedst i uberørt natur, har vi alt for længe ikke tænkt på byerne som steder for et rigt og varieret plante- og dyreliv. I Swecos Urban Insight-rapport om biodiversitet slår eksperterne imidlertid fast, at byerne faktisk godt kan blive en del af løsningen og bidrage til at bremse faldet i biodiversitet.
”Ved at koble byplanlægning, infrastruktur og arkitektur kan vi realisere et stort potentiale for økosystemerne i bymiljøerne. Det vil øge både biodiversitet og trivsel,” konkluderer Tarja Ojala, økolog og én af Swecos forfattere til rapporten.
”Det skal være som at bo i naturen”
Hans Paarup Thomsen er biolog og seniorrådgiver i Sweco. Han mærker en øget interesse fra bygherrers side for at få mere natur ind i nye boligprojekter. Hvor natur og biodiversitet for år tilbage var noget, der stod nederst på prioriteringslisten, er det nu rykket længere op på listen. Et eksempel på det finder vi i Horsens, hvor Sweco og Årstiderne Arkitekter er involveret i et nyt 260.000 m2 stort boligprojekt, Nørrestrand, for Birch Ejendomme, hvor grundpræmissen for boligerne er, at ’det skal være som at bo i naturen’.
”Ambitionen med projektet er at skabe en landskabsby, hvor den naturlige og omkringliggende natur bliver indarbejdet i kilerne mellem husene og udnytter det kuperede terræn og landskab, der i forvejen er i området, så man ikke fjerner, men skaber flere levesteder for insekter, fugle og andre smådyr. Der er ingen tvivl om, at natur og biodiversitet bliver højere værdsat end tidligere. Det glæder jeg mig over som biolog, men også fordi en mangfoldig natur har mange fordele for menneskers trivsel og for Jorden i det hele taget,” siger Hans Paarup Thomsen.
En grøn og frodig parkeringsplads?
Men det er ikke kun ejendomsudviklere og bygherrer, der har fået øjnene op for naturen. Også virksomheder begynder at efterspørge mere natur. For Grundfos er Swecos landskabsarkitekter f.eks. i færd med at etablere en ny parkeringsplads, der over tid bliver til en grøn og frodig lund med plads til 137 biler.
”Vi planter 163 træer bestående af eg, løn, fuglekirsebær, pil, avnbøg og rødel, som fremover vil pryde parkeringspladsen og over tid skabe et let løvtag med en undervegetation af urter, græsser og buske. De nye grønne arealer vil samlet øge områdets biodiversitet med hjemmehørende, rigt-blomstrende arter, der kan give mere end 100 gange flere insekter end de fremmede arter,” forklarer landskabsarkitekt Randi Lahn Andersen fra Årstiderne Arkitekter – Part of Sweco.
Også REMA 1000 har fået øje på kvaliteterne ved naturen. Dagligvarekæden etablerer nu et vildt naturareal rundt om deres nye højlager i Horsens, som skal skabe gode vilkår for sommerfugle. Det sker i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs hvordan vi får mere biodiversitet ind i vores byer og byggeprojekter
I Swecos Urban Insight-rapport ”Building in biodiversity: For Climate, For Health” fremlægger Swecos eksperter den data, fakta og forskning, der er nødvendig for at planlægge og opbygge en sikker og modstandsdygtig fremtid i byerne. Rapporten kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan byplanlægning kan gøre verdens byer til en del af løsningen på biodiversitetskrisen.
Besøg swecourbaninsight.com og læs rapporten:
https://www.swecourbaninsight.com/climate-action/building-in-biodiversity-for-climate-for-health/
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Links
Information om Sweco
Sweco er Europas største virksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning med kontorer i 14 lande. Virksomhedens 17.500 medarbejdere planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Sweco er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte i 2019 for 20 milliarder svenske kroner.
I Danmark er Sweco én af de førende rådgivningsvirksomheder på vækstmarkeder inden for vand, energi, transport, planlægning og design. Virksomhedens decentrale organisation er opbygget, så det er muligt at arbejde på tværs af faglige og geografiske grænser og dermed sætte virksomhedens samlede viden i spil til gavn for kundernes projekter.
Den decentrale tilgang giver mange små agile teams med stor handle- og beslutningskraft, højt kundenærvær og engagement. Sweco tilbyder multidisciplinær, integreret rådgivning ud fra den overbevisning, at det skaber størst mulig værdi for kunden, og vi ønsker at være kendt som den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Transportanalyse fra Sweco bliver vigtig brik for placeringer af EPX-uddannelser i Østdanmark8.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever foretrækker ungdomsuddannelser, som det er let at komme til. For at kunne at udpege gode beliggenheder til de kommende EPX-uddannelser har Region Hovedstaden bedt Sweco levere en omfattende rejsetidsanalyse for hele Østdanmark.
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
Milliardinvesteringer kræver biodiversitet fra dag ét26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om naturtab og dyre omprojekteringer, hvis biodiversitet ikke tænkes ind fra første streg i infrastrukturprojekter. Samtidig viser rapporten, at mange løsninger allerede findes. Ifølge den danske medforfatter haster det at få dem i brug. Når biodiversitet først integreres, er naturpositive projekter langt fra utopiske.
Sweco Danmark leverer endnu et solidt kvartal29.10.2025 10:10:06 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark offentliggør i dag nøgletal for tredje kvartal 2025, som viser fortsat stabil udvikling og forbedring af indtjeningen drevet af god projekteksekvering og en veldiversificeret forretning.
Sweco går på jagt efter "den planetære byggeskik"28.10.2025 08:54:43 CET | Pressemeddelelse
Pionérprojekt skal bidrage til at udvikle en byggeskik, der ikke overbelaster kloden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


