Dansk Byggeri

Byggeriet kan mærke at kommunernes anlægsloft er suspenderet

Del

Bygge- og anlægsvirksomhederne kan allerede nu mærke, at kommunerne har sat tempoet op, siden det kommunale anlægsloft blev suspenderet i slutningen af marts. Mere end hver fjerde bygge- og anlægsvirksomhed, som arbejder for kommunen, har oplevet, at kommunerne nu udbyder flere opgaver, viser en ny spørgeundersøgelse fra Dansk Byggeri.

Siden regeringen og KL aftalte at sætte det kommunale anlægsloft ud af kraft resten af året, har en stor del af kommunerne haft travlt med at få gjort opgaver klar til at blive sendt i udbud. En opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at der er tale om en lang række forskellige typer af opgaver som for eksempel energirenovering og reparation af skoler, daginstitutioner og sportsanlæg og etablering og vedligeholdelse af cykelstier og vejstrækninger.

Mange af opgaverne er nu så langt, at virksomhederne kan byde på dem. Og det er noget, der bliver både værdsat og lagt mærke til lokalt. I Dansk Byggeris forrige spørgeundersøgelse for halvanden måned siden sagde ni procent, af dem som udførte arbejde for kommunen, at kommunerne udbød flere opgaver. I dag er det 28 procent.

Samtidig venter halvdelen af virksomhederne, at kommunerne vil udbyde flere opgaver i løbet af kort tid.

- Svarene viser, at anlægsloftet har blokeret for nødvendige forbedringer og renoveringer af kommunernes bygninger, veje og anlæg. Finansministeriet har netop beregnet, at en afskaffelse af anlægsloftet i år vil betyde beskæftigelse til 1.700 medarbejdere. I Dansk Byggeri mener vi, at det bør udvides til også at gælde næste år, fordi der stadig vil være et stort efterslæb af kommunale projekter, der presser sig på. Men også fordi den økonomiske nedgang ventes at gå ud over bygge- og anlægsbranchen de kommende år, siger adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.

 
 

Kontakter

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, lsh@danskbyggeri.dk, telefon 41 19 33 04

Pressechef Helen Jensen, hlj@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

 

 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Corona har ikke fået udenlandske håndværkere til at blive hjemme26.8.2020 09:00:00 CESTPressemeddelelse

Coronakrisen har ikke fået de udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsvirksomhederne til at rejse hjem i større antal. Efter en nedgang på godt 1.600 fra marts til april steg tallet hurtigt igen. Og i juni var antallet af udenlandske medarbejdere oppe på niveau med juni sidste år, viser en analyse fra Dansk Byggeri, der er lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum