Byggebranchen kommer ud af coronaåret 2020 med høj beskæftigelse
20.1.2021 09:28:37 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Byggebranchen har været en af de brancher, der har haft mulighed for at arbejde praktisk talt hele vejen gennem coronakrisen. Det betyder også, at branchen som helhed lukker 2020 med 181.200 beskæftigede, når man tager højde for sæsonudsving. Heraf står installationsbranchen for 48.800 beskæftigede.
”Installationsbranchen lukker tårnhøjt og tangerer faktisk samme niveau, som vi lukkede 2019 med. Man har så at sige bare revet et år ud af kalenderen og er nu tilbage på sporet,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Økonomien var stærk, inden coronakrisen ramte, og installationsbranchen var i fuld sving med rekordhøj beskæftigelse inden for elinstallation og den højeste beskæftigelse inden for vvs- og blikkenslagerområdet siden 2008. Udover byggeentreprenørerne blev hele byggebranchen særligt i 2. kvartal 2020 ramt af et dyk i beskæftigelsen, men allerede i 3. kvartal begyndte pilen småt at pege opad igen.
”De politiske signaler, der blev sendt i løbet af 2020, har været med til at skabe tillid til fremtiden. Både et øget anlægsloft i kommunerne, flere frigivne midler fra Landsbyggefonden til renovering af almene boliger og stærkere grønne takter – fx med bygningspuljen målrettet danskere, der ønsker at udskifte oliefyr og naturgas med en varmepumpe – har haft en effekt,” siger Maria Schougaard Berntsen og fortsætter:
”Installationsbranchen arbejder derudaf og knokler ikke bare for dens egne virksomheder og for medarbejderes skyld – men også for hele Danmark. Mange af de løsninger, branchen kan levere, er svaret på både den grønne omstilling og på, hvordan vi kan åbne landet igen efter coronakrisen ved hjælp af eksempelvis håndfri installationer, så kontaktfladerne og dermed smittespredningen reduceres,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum