
Bygge- og anlægsvirksomhederne sikrer at trepartsaftalen kommer i mål
26.2.2019 13:33:54 CET | DI - Dansk Byggeri | Pressemeddelelse
Elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse som for eksempel murer eller maler skal ikke kigge langt efter en praktikplads. Virksomhederne har nemlig haft travlt med at indkalde elever til jobsamtaler i 2018, hvor der blev skrevet under på mere end 9.500 uddannelsesaftaler i bygge- og anlægsvirksomhederne. En stigning på 12 procent i forhold til året før.
- Dansk Byggeris virksomheder er i den absolutte top på listen over virksomheder, der har oprettet flest praktikpladser. Alene i 2018 indgik bygge- og anlægsvirksomhederne 1.050 flere aftaler end året før. En stigning, som vi er rigtig glade for, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.
Første del af trepartsaftalen i hus
Hun glæder sig over, at det første delmål i trepartsaftalen nu er nået. Målsætningen i 2018 var at oprette 2.100 flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne end i 2016, og med 2.800 uddannelsesaftaler er målet nået og mere til.
- Vi er på rette vej, men det må ikke blive en sovepude, der er lang vej endnu. Vores virksomheder mangler dygtige faglærte, og vi skal først og fremmest fortsætte bestræbelserne på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Louise Pihl.
Overvej en uddannelse inden for bygge- og anlæg
Om få dage er det sidste frist for de unge, der er blevet færdige med 9. og 10. klasse, at vælge ungdomsuddannelse. Dansk Byggeri håber, at de mange nye praktikpladser er med til at tegne et mere attraktivt billede af en uddannelse i bygge- og anlægsbranchen - både hos de unge og deres forældre.
- På erhvervsuddannelserne får man løn i praktiktiden, der er masser af jobmuligheder, når man er færdig, og så er der flere mulighed for senere at læse videre til for eksempel ingeniør eller bygningskonstruktør. Lige som mange håndværkere vælger at blive selvstændige, når de har været i faget i en årrække, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.
Samtidig med at antallet af praktikpladser steg sidste år, faldt antallet af elever på bygge- og anlægsuddannelserne, der tilbringer en del af praktiktiden i skolepraktik med ikke mindre end 25 procent.
Kontakter
Underdirektør Louise Pihl, lop@danskbyggeri.dk, telefon 25 66 63 12
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.