Byd ind på Furesøs udvikling for de næste 12 år
20.6.2022 15:15:19 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Furesø Byråd besluttede den 27. april 2022 at sætte retning for Furesø Kommunes udvikling de kommende 12 år med en ny planstrategi. Planstrategiens rolle er at sikre en strategi for kommunens udvikling og vægte de mange hensyn, der skal tages, når man laver planlægning med så langt et sigte. Det kan for eksempel handle om placering af kultur- og fritidstilbud, erhvervsudvikling, fortætning i byområder mv. Planstrategien skal belyse de emner og konkrete indsatser, som skal have særligt fokus i de kommende års planlægning.
”Det ligger fast, at byudviklingen i Furesø skal være både bæredygtig og grøn. Men hvordan vi planlægger det i detaljer, hvordan vi sikrer gode rammer om borgerne og hvad der skal til, kan der være mange holdninger til. Derfor ser vi meget frem til at høre borgernes ønsker til kommunens og lokalsamfundenes udvikling, så vi kan skabe en god og samlet plan for fremtidens Furesø” siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling.
En grøn og bæredygtig strategi
Den kommende Planstrategi 23 omfatter også Agenda 21-strategien, som er den samlede oversigt over Furesø Kommunes initiativer rettet mod den grønne omstilling. Og det grønne bliver et helt centralt fokus i denne planstrategi, hvor der blandt andet også skal findes plads til fremtidens spildevandsløsninger og klimasikring. Det fortæller udvalgsformand fra Natur og Klima, Lene Munch-Petersen (A).
”Furesø Kommune er ambitiøs på klimaområdet. Derfor skal vi sikre, at kommunens udvikling også fortsat er grøn og bæredygtig. Det er helt centralt, at vi tænker klimahensyn ind, hvad enten vi tænker udvikling af vores byer, erhvervsliv, natur eller lokalsamfund,” siger hun.
Furesø Kommune har nemlig sat sig et mål om at være klimaneutral i 2030, og derfor får Planstrategi 23 et særligt fokus på klima, herunder CO2-reducerende klimaindsatser fra kommunes kommende klimaplan (DK2020).
Planstrategi 23 lægger op til en fuld revision af den kommende kommuneplan, da det giver mulighed for at revidere de emner, som arbejdet med planstrategien og borgerinddragelsen sætter fokus på. Det digitale koncept fra den nuværende kommuneplan vil blive søgt udviklet, så det bliver mere brugervenligt og så det bliver nemmere at involvere sig i arbejdet.
Vær med, når vi går i gang med planstrategien
Planstrategien sætter rammerne for, hvordan din by skal udvikle sig de kommende 12 år. Derfor inviterer kommunen alle borgere, virksomheder og foreninger til at komme med forslag, ideer og ønsker til fremtidens Furesø Kommune. Her kan du blandt komme med forslag til udvikling af kommunens stærke lokalsamfund, udvikling af Værløse Bymidte eller lokale CO2 reducerende tiltag. Du har også mulighed for at foreslå emner, du mener skal med i Planstrategi 23.
Du finder link til høringen på www.furesoe.dk/planstrategi23, hvor du kan give dit bidrag frem til udgangen af juli.
Nøgleord
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Bettina Ugelvig Møller (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
Mini-chelin i Børnehuset Nørreskoven: Små stjerner, store smage – og store fællesskaber19.2.2026 11:26:06 CET | Pressemeddelelse
I Nørreskoven vil de gøre op med forestillingen om, at børnemad skal være “nuggets og pommes”. Michelin-mad er ofte forbeholdt eliten og voksne, men i børnehuset i Værløse skal børnene selvfølgelig have det bedste af det bedste: Michelin-inspirerede retter tilpasset børns smagsunivers og ernæringsbehov. I efteråret kørte det første forløb med retter fra fire lande. Nu planlægger Nørreskoven den næste gastronomiske rejse.
Når fodbold bliver vejen til skoleglæde og faglighed17.2.2026 14:09:52 CET | Pressemeddelelse
Lyngholmskolens fodboldklasse søger flere holdkammerater. Der er informationsdag den 18. marts – alle elever på 7. årgang er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

