Ekstra Bladet

B.T.-journalist får Årets Victor for sms-skandale

Del
Der er for første gang nogensinde en brosten på vej til B.T. fra Ekstra Bladet.

Det bliver nemlig journalist Jacob Friberg, der i år modtager den traditionelle Victorpris opkaldt efter Ekstra Bladets navnkundige chefredaktør Victor Andreasen. Friberg, der er journalist og chef for gravergruppen på B.T., modtager prisen for sit utrættelige arbejde med at afdække sms-skandalen i Statsministeriet og mink-sagen.

Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Henrik Qvortrup, udtaler: ’Det ligger mig normalt fjernt at rose B.T., men æres den, der æres bør, og i dette tilfælde var vi ikke i tvivl om, at det rigtige var at hædre konkurrenten. Jacob Friberg har med sit arbejde og aktindsigter afsløret, at statsminister Mette Frederiksens stabschef, Martin Justesen, har slettet sms’er i mink-sagen – hvilket førte til afsløringen af, at også Mette Frederiksen selv, hendes departementschef, Barbara Bertelsen, og flere andre centrale aktører har slettet sms’er i minksagen. Friberg har desuden med stor stamina i ti måneder taget kampen for åbenhed via Ombudsmanden, som til sidst førte til afsløringen.

Ekstra Bladet uddeler hvert år Årets Victor. Prisen blev stiftet i 1980 i tidligere chefredaktør Victor Andreasens navn og uddelt første gang på hans 60-års fødselsdag – 18. februar. Det var to daværende medarbejdere, layoutchef Per Skovmose og politisk medarbejder Jacob Ludvigsen, der fik idéen til prisen, og deres chefredaktør Sven Ove Gade førte den ud i livet.

Siden er prisen givet til journalister, forfattere, fotografer og tegnere både inden for Ekstra Bladet og udenfor. Alle prismodtagere har dog det fælles træk, at de virker i Victor Andreasens og Ekstra Bladets frække og anarkistiske ånd.

Prisen består af en symbolsk brosten, en check på et pænt pengebeløb og en weekend for to i Victor Andreasens fødeby, Silkeborg.

Information om Ekstra Bladet

Ekstra Bladet
Ekstra Bladet
Rådhuspladsen
1785 København K

+45 33 11 13 13http://ekstrabladet.dk

Følg pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

EKSTRA BLADET GIVER BRUGERNE VALGET14.8.2020 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efteråret bliver på mange måder skelsættende for danske medier. En ting er, at corona-pandemien fortsat trækker sit spor hen over Danmark, noget andet er, at det nu er på tide at leve op til de opdaterede vejledninger om data og cookies, som Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet tidligere har udsendt. Kort fortalt betyder kravene i disse vejledninger, at brugerne skal have mere magt over de data, som indsamles og bruges, når de bevæger sig rundt på nettet. Før der må sættes andet end strengt nødvendige cookies og foretages dataindsamling, skal brugerne give samtykke, og de skal have ret til at sige nej, lige så nemt som de kan sige ja. Ekstra Bladet har som det første af store danske kommercielle medier opdateret sin samtykkeløsning, så den efterlever de nye vejledninger. Det skete i første uge af august, og aktuelt siger 19 % af brugerne nej tak til cookies og data. - Vi følger vejledningerne. Vi sætter kun cookies, som er strengt nødvendige for at få ekstrabladet.dk til at fungere. Alle

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye