DI - Dansk ByggeriDI - Dansk ByggeriDI - Dansk Byggeri

Brug ikke finstof fra nedknust beton under belægninger

Del
Når man nedknuser beton til genanvendelse i ny beton, står man tilbage med omkring 40 procent finstof, som skal bruges til andre formål. Men at bruge den under belægninger som afretningslag eller til fuger, som flere har valgt at gøre, er en rigtig dårlig idé, da det kan medføre bl.a. sætningsskader.

Den stigende interesse for at genanvende gammel beton i ny beton har givet et nyt problem: Hvad skal man bruge det overskydende finstof fra nedknusningen til? Sagen er nemlig, at når man bruger den nedknuste beton som bærelag under veje, kan man genanvende 100 procent af betonaffaldet. Men det er ikke tilfældet, når man vil genanvende til ny beton. En anden mulighed for finstoffet kunne være under belægninger, hvilket er set på flere anlægsprojekter. Men det advarer Belægningsgruppen og Danske Anlægsgartnere nu imod, da det blandt andet kan føre til sætningsskader eller skjolder på belægningerne.

- Det vækker bekymring i belægningsbranchen. Erfaringen viser, at materialer, der hærder op som cementbaseret finstof vil gøre, kan give flere problemer, hvis de anvendes til fugning og som afretningsmaterialer under belægninger. Tidligere har man set dette problem, når der er brugt eksempelvis trasskalk og stensmel som fugematerialer og afretningslag, siger Kim Falkenberg fra IBF og medlem af Belægningsgruppen i Dansk Byggeri.

Kim Tang fra Danske Anlægsgartnere er enig i kritikken:
- Måske kan finstoffet fra nedknust beton i nogle tilfælde leve op til kravene om kornfordeling, men problemet er den ikke-hærderede cement, som bevirker, at materialet binder sammen, når det får lidt fugt. Så det bør man afholde sig fra. I stedet skal befæstelser opbygges på elastisk underlag og i henhold til de gældende standarder og normer.

Det er håbet blandt de udførende og producerende i belægningsbranchen, at det ikke bliver kutyme at bruge finstoffet fra nedknust beton til fuger og afretningslag under belægninger.

- Nedknust beton er godt til rigtig mange ting, blot ikke under belægninger, siger Kim Falkenberg og Kim Tang samstemmende.

Fakta om forkert valg af materialer

Forkert valg af materialer til fuger og afretning kan give følgende problemer:

  • Omlægning eller opretning, da materialerne binder sammen og sætter sig fast på stenene
  • Afsmitning og skjolder på belægningen
  • At belægningen skrider på den ”plade”, som afretningsmaterialet bliver, når finstoffet binder sammen
  • Risiko for at fugematerialet binder sammen og derefter slår revner, som medfører nedsivning af vand med efterfølgende sætninger
  • Eller omvendt en risiko for et vandtæt afretningslag, som ikke kan dræne det vand, der siver ned gennem fugen.

Nøgleord

Kontakter

Kim Falkenberg, IBF og Belægningsgruppen hos Dansk Beton i Dansk Byggeri, kfl@ibf.dk,
tlf. 22 24 48 00
Kim Tang, fagkonsulent, Danske Anlægsgartnere, ts@dag.dk, tlf. 20 94 03 60

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye