Brug for blodplasma til livsvigtig medicin

Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet.
- Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex.
Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel.
Fra 16 til 40 tons
- For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra cirka 16 til 40 tons, fortæller Anne Møller Ronex.
Mens behovet for plasma til at behandle patienter stiger, gør det sig ikke gældende for de øvrige blodkomponenter, røde blodlegemer og blodplader. Behovet for fuldblodstapning – altså almindeligt donorblod - er stabilt eller let faldende.
Her er planen
Planen betyder, at der etableres nye plasma-tappecentre ved sygehusene i Køge (starten af 2023), Slagelse (2024) og Roskilde (2026). Der tappes i forvejen i Holbæk, Næstved og Nykøbing F. Plasma-tapning kræver særlige rum og kan derfor ikke foretages i mobile tappeenheder.
Det betyder samtidig, at ”blodbussen” får færre stoppesteder i løbet af 2023. Syv* byer, hvor der i dag er få donorer, får ikke længere besøg: Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Haslev, Stege og Maribo. Der bliver fortsat mobile tappesteder i Nakskov, Vordingborg, Ringsted og Kalundborg.
Bloddonorerne bakker op
De lokale bloddonorer giver deres opbakning til, at de seks små tappesteder lukkes for at opfylde behovet for at tappe mere plasma fremfor fuldblod.
- Vi støtter planen, da den sikrer, at donorernes indsats gør størst mulig gavn for patienterne i vores region, siger Charlotte Dall, formand for Bloddonorerne i Region Sjælland.
Det er Bloddonorerne, der har opgaven med at fastholde og rekruttere bloddonorer.
- Vi har brug for alle vores bloddonorer, og vi håber, at de har lyst til at fortsætte, selv om det måske betyder, at nogle skal køre lidt længere for at gøre en god indsats. Vi ser frem til, at der med nye plan kommer længere åbningstider i blodbankerne, så flere kan få det til at passe ind i hverdagen, siger Charlotte Dall.
FAKTA
Plasma-tapning
- Tapning af fuldblod og plasma sker for at fremstille tre forskellige komponenter: Røde blodlegemer, blodplader og plasma.
- Plasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i.
- Plasma anvendes især til at producere lægemidler med stoffet immunglobulin. Det er kroppens ”egen-producerede” antistoffer og er livsnødvendig for patienter med nedsat immunforsvar, som ikke kan bekæmpe infektioner selv. Plasma kan også bruges direkte i patientbehandlingen, f.eks. ved akutte blødninger på ulykkessteder.
- Ved en plasma-donation tappes blodet som normalt, men ledes ind i en blodcelle-separator, hvor det centrifugeres, og plasmaet adskilles fra blodcellerne. Det resterende blod, dvs. blodplader, hvide og røde blodlegemer, føres tilbage til donoren. Kroppen gendanner hurtigt ny plasma. Det tager cirka 45 minutter at give blodplasma.
Læs mere om det at være bloddonor på bloddonor.dk, hvor man også kan melde sig som donor.
FAKTA
Her kan du donere blod
Sygehusene
I blodbankerne på alle seks sygehuse i Holbæk, Slagelse, Næstved, Roskilde, Køge, Nykøbing F.
Plasma tappes aktuelt i Holbæk, Næstved og Nykøbing F. og etableres i Køge (starten af 2023), Slagelse (2024) og Roskilde (2026).
Mobile tappesteder
Der bliver fortsat mobile tappesteder i Nakskov, Vordingborg, Ringsted og Kalundborg (Sundhedscentret og Novo Nordisk). De mobile tappesteder i Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Haslev, Stege og Maribo ophører i løbet af 2023.
* rettelse fra seks til syv byer
Kontakter
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52
Billeder

Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Lægemangel: Region Sjælland sætter turbo på29.10.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Jobopslagene bliver flere og flere, og aldrig har der været så mange læger ansat i Region Sjælland. Men virkeligheden er samtidig, at der fortsat er færre læger end i andre dele af landet. Ny kampagne skal hjælpe med at få flere læger til regionens sygehuse og gøre det nemmere at søge en stilling.
Region Sjælland tilbyder nu bustransport til praktiserende læger29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland åbner som noget nyt faste busruter til praktiserende læger. Det skal være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde i de lægedækningstruede områder. Den første af de nye busser kører i dag – 29. oktober – sin første tur mellem Hovedstaden og Maribo.
Genbrug og lokale materialer sparer CO2 og knappe råstoffer på Femern-baneprojekt28.10.2025 14:06:03 CET | Pressemeddelelse
Ved at erstatte grus og sten med moræneler og genanvende skærver har renoveringen af Ringsted-Femern banen reduceret klimaaftryk og sikret bæredygtig råstofforsyning. Region Sjælland arbejder for at mindske brugen af primære råstoffer med 20 % inden 2032 – og projektet er et godt eksempel på, hvordan målet kan nås.
Unges topprioritet bliver til virkelighed - natbetjening ved Østbanen og Odsherredbanen24.10.2025 14:36:07 CEST | Pressemeddelelse
Da de unge fik spørgsmålet om ønsker til forbedring af den kollektive trafik, var svaret klart ”Mulighed for at tage tog og bus om natten”. Fra sommeren 2026 bliver ønsket opfyldt med natbetjening langs Østbanen og Odsherredbanen natten til lørdag og søndag.
Region Sjælland åbner første af 12 faste screeningsteder for brystkræft23.10.2025 16:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland tager et vigtigt skridt i forebyggelsen af brystkræft. Det første nye af i alt 12 faste screeningssteder for brystkræft er åbnet på Slagelse Sygehus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
