Region Sjælland

Mere end 8 ud af 10 patienter er tilfredse med hospitalerne i Region Sjælland

18.3.2026 06:30:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse

Del

84 procent af omkring 73.000 adspurgte patienter med fysiske lidelser i Region Sjælland er tilfredse med deres hospitaler. Det viser den nyeste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2025, som har til formål at belyse patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet og give et grundlag for løbende forbedringer

Foto: Region Sjælland

Langt de fleste patienter med en fysisk lidelse har en god oplevelse, når de har været indlagt eller haft et ambulant besøg på et af hospitalerne i Region Sjælland i 2025. Undersøgelsen viser blandt andet, at patienterne generelt oplever et højt fagligt niveau, god kommunikation og en respektfuld behandling i mødet med hospitalernes medarbejdere.

- Det er meget positivt, at så mange patienter giver udtryk for, at de har haft et godt forløb. Det vidner om en stor og målrettet indsats fra medarbejderne på vores hospitaler. Samtidig tager vi resultaterne alvorligt og bruger dem aktivt til at blive endnu bedre dér, hvor patienterne peger på forbedringsmuligheder, siger Anne Møller Ronex, formand for Sygehusudvalget i Region Sjælland.

Der er størst tilfredshed fra patienterne på spørgsmålet om, hvorvidt de synes, at de ansatte på hospitalerne er venlige og imødekommende. Her scores 4,57 på en skala fra 1 til 5. Omvendt er der lavest tilfredshed i forhold til oplevelsen af muligheden for at være med til at træffe beslutninger om undersøgelse og behandling ved behov, som ligger på 4 og svarer til, at man i høj grad er tilfreds.

Faste relationer kan gøre en forskel for patientoplevelsen

Hver eneste måned får alle hospitalsafdelinger et aktuelt billede af patienttilfredsheden, som giver mulighed for blandt andet at se, hvor man kan forbedre sig.

Ét eksempel på et målrettet arbejde med patientoplevelser findes på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Afdelingen behandler patienter med alvorlige sygdomme i blodet, herunder forskellige former for blodkræft, og mange patienter er i lange behandlingsforløb med hyppige kontakter til hospitalet.

Her får patienterne blandt andet tildelt en patientansvarlig læge allerede ved første samtale og har som udgangspunkt den samme læge gennem hele behandlingsforløbet. Samtidig er der tilknyttet et fast team på 3–4 sygeplejersker til den enkelte patient. Ordningen skaber kontinuitet og tryghed for patienterne og giver sundhedspersonalet et indgående kendskab til den enkelte, hvilket kan bidrage til højere kvalitet i behandlingen. Faktorer, som afspejler sig i afdelingens høje patienttilfredshed.

- Når patienterne møder de samme sundhedsprofessionelle gennem deres forløb, styrker det både kvaliteten og oplevelsen af sammenhæng. Det er et godt eksempel på, hvordan lokale løsninger kan gøre en reel forskel for patienterne, siger Anne Møller Ronex.

Udover en undersøgelse af patienter med fysiske lidelsers tilfredshed med hospitalerne består LUP 2025 også af undersøgelser af patienttilfredsheden på det psykiatriske og præhospitale område.

Se alle resultater fra LUP 2025

Se resultaterne for det somatiske område: Aktuelle undersøgelser - LUP 2025 og LUP 2026

Se resultaterne for det psykiatriske område: LUP resultater - DEFACTUM - Social, sundhed og arbejdsmarked

Læs resultaterne for det præhospitale område: Resultater - DEFACTUM - Social, sundhed og arbejdsmarked

Kontakter

Billeder

Foto: Region Sjælland
Download

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye