Nyt samarbejde sikrer gratis tilbud til sorgramte i Region Sjælland
4.3.2026 09:30:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.

Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter indgår et samarbejde, så borgere i regionen, der er pårørende til alvorligt syge eller har mistet en nærtstående, kan tilbydes gratis, specialiseret sorgterapi og rådgivning.
- Ingen skal stå alene i livets sværeste situationer. Jeg er stolt over, at vi nu kan give lettere adgang til at få hjælp, når der er allermest brug for det. Det her er en vigtig investering i både trivsel og forebyggelse, siger regionsrådsformand i Region Sjælland Trine Birk Andersen.
Det nye sorgcenter vil blive oprettet fra juni måned i år og kommer til at ligge på hospitalsgrunden i Næstved, som en del af Sundhedsby Næstved.
Tidlig indsats gør en forskel
Det nye sorgcenter kan blandt andet tilbyde individuelle samtaler, gruppeforløb og specialiseret terapi.
Direktøren for Det Nationale Sorgcenter understreger betydningen af at reagere i tide:
- Sorg er en naturlig del af livet, men for nogle udvikler den sig så voldsomt, at de mister fodfæstet. Når vi sætter tidligt ind med specialiseret støtte, kan vi hjælpe mennesker med igen at finde håb, retning og livsmod. Jeg er derfor meget taknemmelig for, at Region Sjælland nu giver mulighed for, at flere i regionen kan få den hjælp, de har brug for, siger Preben Engelbrekt, der er direktør for Det Nationale Sorgcenter.
Det Nationale Sorgcenter åbnede i 2025 et sorgcenter i Aalborg. Tilbuddet har oplevet stor søgning, og Det Nationale Sorgcenter forventer, at det samme vil vise sig i Næstved, hvor der er ligheder i forhold til demografi og geografi.
Det er forventningen, at sorgcentret i Næstved årligt vil kunne behandle op til 150 børn, unge og voksne med komplicerede sorgreaktioner.
Igennem pilotprojektet vil det blive afdækket, hvor stort behovet for sorgterapi er i den sydlige del af Region Sjælland, hvilke borgere der modtager tilbuddet, og hvor borgerne kommer fra geografisk.
Regionsrådet har prioriteret 1,58 millioner kroner i 2026 til pilotprojektet, og det forventes, at der senere på året bliver taget stilling til videreførelse i 2027.
Fakta: Disse børn, unge og voksne tilbydes hjælp i sorgcenteret
- Børn og unge op til 27 år, som har mistet en forælder eller søskende. Der tilbydes også hjælp til deres familier
- Børn og unge, som er pårørende til alvorligt syge forældre eller søskende. Der tilbydes også hjælp til deres familier
- Voksne fra 28-64 år som har mistet en partner, barn, forælder eller søskende.
- Ældre over 65 år som har mistet en partner eller et barn.
Fakta: Det Nationale Sorgcenter
- Selvejende organisation med over 25 års erfaring
- Gratis psykologhjælp til sorgramte
- Ca. 150 frivillige, der selv har haft sorg inde på livet
- Telefonrådgivning på Sorglinjen, cafeaftener og samtalegrupper
- Videns- og kompetencecenter, der omsætter forskning til behandling
- Afdelinger i København, Aalborg, Aarhus, Vejle og Odense
Nøgleord
Kontakter
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland, tlf. 93577726
Claus Fahrendorff, Chef for Kommunikation og Engagement i Det Nationale Sorgcenter, tlf.51941234
Pressetelefonen i Region Sjælland, tlf. 57875052
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere skal have en forebyggelsesplan med hjem fra hospitalet3.3.2026 17:27:55 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland investerer 7,5 millioner kroner årligt, så borgere for eksempel systematisk tilbydes at blive henvist til træning og støtte efter indlæggelse og genoptræning.
Historisk mange praktiserende læger er på vej til Region Sjælland26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt 17 nye læger slår dørene op i områder af Region Sjælland, hvor der mangler almen praktiserende læger.
Lone Lindsby ny regionsdirektør i Region Sjælland24.2.2026 16:31:27 CET | Pressemeddelelse
Lone Lindsby bliver ny regionsdirektør for Region Sjælland. Det har Regionsrådet i Region Sjælland besluttet på et ekstraordinært møde d. 24. februar 2026.
Mette Touborg fratræder sin stilling som regionsdirektør17.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter eget ønske fratræder Mette Touborg som regionsdirektør i Region Sjælland for at tiltræde en stilling som kommunaldirektør i Odsherred Kommune. Regionsrådet vil på ekstraordinært møde 24. februar behandle spørgsmålet om udpegning af fremtidig regionsdirektør for Region Sjælland
Region Sjælland halverer CO₂ udledningen fra energi på ét år17.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På blot ét år har Region Sjælland reduceret CO₂-udledningen fra fjernvarme, forsyning og el med 51 %. Samlet set er regionens totale udledninger faldet med 8 % fra 2023 til 2024, selv om aktiviteten er steget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum