Brug for at kigge nærmere på elinstallationer i idrætshaller
24.2.2021 07:00:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der er problemer med elinstallationerne i en stor del af landets idrætshaller. Det viser en opgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen, som i løbet af 2020 førte tilsyn med elinstallationerne i 98 danske idrætshaller, svømmehaller og badelande. Kun seks steder var alt i orden. 31 steder blev der givet påbud om at få bragt elinstallationer i orden, og 61 steder blev der vejledt om, hvordan elinstallationerne skulle ændres, så de lever op til de krav, der stilles i lovgivningen.
Hos brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne, mener man, at tallene understreger, at ejerne af hallerne, som har ansvaret for hallernes installationer, skal blive bedre til jævnligt at få udført periodiske tilsyn med installationerne.
”I alle danske haller er der monteret utallige fejlstrømsafbrydere, og alle fagfolk er yderst opmærksomme på, at fejlstrømsafbrydere har begrænset holdbarhed, derfor er der behov for periodiske afprøvninger af disse,” siger Mads Risgaard Knudsen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Af samme grund vil der måske være fornuft i, at Sikkerhedsstyrelsens eksisterende kontrolordning for større forsamlingslokaler, hvor kontrollen skal foretages af en autoriseret elinstallatørvirksomhed på foranledning af ejeren af forsamlingslokalet, ændres til, at ordningen også omfatter idrætshaller, der er beregnet til færre end 150 personer.”
I de haller, hvor der blev givet påbud, var der forhold, som kunne udgøre en fare for ansatte eller brugere i idræts- eller svømmehallen. For eksempel var den faste installation ikke forsvarligt vedligeholdt i 13 haller, så der for eksempel kunne være risiko for kortslutning og brand.
I 14 idræts- og svømmehaller viste Sikkerhedsstyrelsens tilsyn, at belysningen ikke som krævet var fordelt på flere grupper i eltavlen eller havde mere end én RCD (fejlstrømsafbryder). I mange haller var eltavlen desuden placeret på en måde, så det ville være svært for hallens personale at komme til eltavlen – ikke mindst når teknikrummet også blev brugt til fx oplagring af møbler og udstyr, som det var tilfældet flere steder.
”Sammenlagt tegner det et problematisk billede af tilstanden for elinstallationerne i landets idrætshaller. Og der er flere steder tale om fejl og mangler, som kan få alvorlige konsekvenser, hvis uheldet er ude. Derfor er der også brug for at sætte ind med det samme,” siger Mads Risgaard Knudsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Mads Risgaard Knudsen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 27 80 04 51
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

